LINDRENDE TONER
LETTER KEMOFORLØB

Det er ikke nogen hemmelighed, at musik kan have en positiv effekt på sindets tilstand og være afgørende i forhold til det humør, man som lytter befinder sig i, men musik har også vist sig virkningsfuld i forhold til lindring hos personer, der lider af posttraumatisk stress. Nyere finske studier viser også at musikken kan bruges under genoptræning af personer, der har haft en blodprop og i forhold til mennesker, der er ramt af demens. Man begyndte allerede i 50’erne at undersøge musikkens beroligende effekt i forbindelse med tandlægebesøg, og nu er en række danske forskere simpelthen i gang med at undersøge, om musik kan lindre et kemoterapi-forløb for kræftpatienter på seks hospitaler landet over.

Musik under kemo

Margrethe Langer Bro, der er konservatorieuddannet pianist, står i spidsen for et forskningsprojekt, som undersøger, om musik kan have nogen positiv indvirkning på bivirkningerne ved en kemoterapi-behandling. Hun har tidligere stået for projektet ”levende musik til kræftpatienter”, hvor resultatet var, at patienterne nød godt af musikken, men nu er skridtet taget videre til regulær forskning

– Indtil videre har vi gennem forskellige projekter kunnet se en indikation af, at musikken kan gøre en forskel, men med det her projekt, bliver der tale om regulær forskning, der kan påvise, om det er tilfældet, fortæller Margrethe Langer Bro, og forklarer, at personerne i projektet er inddelt i tre grupper. Den ene gruppe lytter til levende musik under behandlingen. Musikken og musikerne er valgt ud fra et spørgeskema, hvor patienten har beskrevet sin musiksmag. Den anden gruppe lytter til indspillet musik på anlæg gennem høretelefoner, mens sidste gruppe ikke lytter til musik under behandlingen.

Hvilken patientgruppe er der tale om?

– For bedst muligt at kunne sammenligne resultater, har vi valgt én bestemt patientgruppe, og det er voksne patienter med lymfekræft, der skal i ambulant behandling med kemoterapi for første gang, forklarer Margrethe Langer Bro, og skynder sig at påpege, at det på nuværende tidspunkt er alt for tidligt, at give nogle indikationer om resultaterne af forsøget, der fortsætter året ud. Når der foreligger resultater, følger vi naturligvis op på sagen.

Hvordan har reaktionerne været fra forsøgspersonernes side?

– De har generelt været positive, og der har været mange, der gerne vil være med. Selvom nogle patienter selvfølgelig er så chokerede over nyheden om deres sygdom, at de ikke kan rumme at deltage i projektet. Det betyder selvfølgelig, at vi kun får de patienter med, der har en form for overskud, hvilket er lidt problematisk, idet vi så ikke kan se resultaterne på de patienter, der er hårdest ramt, men det er en generel præmis for denne type forskning.

Langsom musik giver mindre stress

Musikken i forsøget er skræddersyet til den enkelte patient, men flere patienter kan sagtens lytte til den samme musik på afdelingen, hvis de deler smag. Dog er der visse ting, Margrethe, skal tage højde for, når hun sammensætter musikprogrammet for patienterne:

– Man skal blandt andet tænke over tempo, og der skal gerne være en melodisk genkendelighed i den musik, der bliver spillet. Vi måler blandt andet stresshormonerne hos patienterne, og de er meget påvirkelige i forhold til tempo og pitch. Hvis tempoet er højt, stiger niveauet af stresshormoner, og det duer jo ikke, når det vi vil, er at berolige folk og afhjælpe den angst, de oplever under behandlingsforløbet.

Hvad så, hvis der er en patient, der er helt vild med heavy metal? Kan vedkommende så ikke være med i forsøget?   

– Jo, absolut. Så ville vi bare vælge nogle langsomme metal-numre. Det er ikke nogen hindring.

Hvilke instrumenter spiller de musikere, der spiller for patienterne? Det kan vel være svært at tage et klaver med på afdelingen…

– Vi har faktisk nogle små pianetter stående på de forskellige afdelinger, så patienterne kan godt sagtens blive underholdt af tangentspil. Ellers er der meget guitarmusik, kontrabas og sang. Der er også nogle folke- og jazzmusikere tilknyttet projektet, så vi kan byde på et bredt udvalg af genrer og møde et mangfoldigt publikum, fortæller Margrethe, der selv har uddannet de musikere, der medvirker i projektet.

Musikken holder fast i livet

Musikken kan vise sig som et vigtigt middel til at dæmpe den angst, mange kemopatienter oplever i forbindelse med behandlingen, og musikken kan hjælpe patienterne til at holde fast i det liv, de levede, før sygdommen vendte deres tilværelse på hovedet. 

– En stor del af patienterne får en diagnosticeret depression inden for de efterfølgende fem år efter sygdomsforløbet, og det vi forsøger gennem den musik, der betyder noget for dem, er at fastholde et håb og en forankring i det liv, de havde før sygdommen. Det er klart, at musikken ikke kan helbrede folk, men den kan spille en rolle i forhold til hvordan de oplever at skulle igennem en meget massiv behandling, der påvirker hele kroppen.

Men kan det også risikere at have den effekt, at patienterne efterfølgende kommer til at forbinde den musik, de har hørt under behandlingen med ubehaget ved kemoterapien og sygdommen?

– Det spørger vi faktisk patienterne om i en opfølgende samtale, og det er meget forskelligt, hvordan folk har det – enkelte synes, de kommer til at tænke på situationen, men de fleste kobler det med noget positivt. Og de fleste ser faktisk frem til deres behandling med musik.

Kan en af konsekvenserne af forskningen blive, at man inddrager musik i kræftbehandling fremover?

– Det håber vi. Og jeg synes, det ville være fint, hvis det betyder, at man på sigt ansætter musikere på afdelingerne. Hvis man på den måde kan hjælpe patienterne bedre gennem deres behandling er det jo en billig investering – og der er i hvert fald ingen bivirkninger ved det, slutter Margrethe Langer Bro.

HiFi Klubbens rolle

De anlæg og høretelefoner, patienterne i den ene gruppe lytter til musik gennem er stillet til rådighed af Hi Fi Klubben for at sikre, at de får den bedst mulige lytteoplevelse af den musik, Margrethe Langer Bro har sammensat til den enkelte patient.