Højtaleren
Kabler, stik og tilslutning

Den måde, du forbinder din forstærker og dine højtalere på, har stor betydning for lydkvaliteten. Du kan køre med flere sæt højtalerkabler, bruge separate forstærkere eller lave andre opgraderinger, som kan give dig bedre lyd og flere kræfter til din musik. Her fortæller vi dig lidt om nogle af mulighederne for at vride mere kvalitet ud af dine elskede højtalere.

Højtalerterminalen – indgangen til højtaleren

Bag på højtaleren finder du højtalerterminalerne, altså dér hvor du tilslutter kablerne fra din forstærker. På de fleste højtalere sidder der én rød (plus) og én sort (minus) terminal til henholdsvis det positive og negative signal fra forstærkeren. Disse terminaler findes i mange udformninger og tillader ofte tilslutning af både rå kabelleder, bananstik eller spadestik. Indvendigt i højtaleren fra terminalens bagside bliver musiksignalet ført videre til delefilteret og derfra ud til de respektive højtalerenheder.

Single-wiring – den mest almindelige tilslutning 

Single-wiring er den ”klassiske” og mest almindelige måde at tilslutte en højtaler på. Her har du ganske simpelt ét enkelt kabel med én rød (plus) og én sort tilslutning (minus). Denne type terminal ses ofte på lidt billigere højtalere, men kan også ses selv på ekstremt dyre high-end konstruktioner. Dette er lidt op til producentens preferencer. Plads og kosmetiske hensyn – for eksempel i forbindelse med vægmonterede modeller – kan være en anden grund til at vælge single-wiring.

Bi-wiring – bas og diskant hver for sig

Mange højtalere – især inden for gulvhøjtalere – har separate terminaler til de lave (LF / Low Frequency) og høje (HF / High Frequency) frekvenser. Du ser dette i form af to sæt terminaler – to røde og to sorte – som giver dig mulighed for at bi-wire (dobbelt-kable) eller bi-ampe højtaleren (dobbelt-forstærker). Du kan læse mere om bi-amping længere nede.

Ved bi-wiring opdeler du signalet fra forstærkeren i lav- og højfrekvente signaler, hvilket kræver enten to sæt højtalerkabler eller et dedikeret bi-wire kabel, som på billedet. Når du benytter et single-wire, fuldfrekvent højtalerkabel, kan den store elektriske energi fra de dybe frekvenser (bassen) påvirke de høje frekvenser i kablet. Dette kan undgås ved at bruge separate ledere til de høje frekvenser. Det kan sammenlignes lidt med, at diskanten tager en svømmetur i helt stille vand frem for i høje bølger.

Det er som regel i diskanten, at du vil opleve den mest hørbare effekt af bi-wiring, men du kan dog også tit opleve en forbedring i bassen. Definitionen (overtonerne) af f.eks. trommeskindet på stortrommen eller klangen af strengene på basguitaren ligger nemlig også både i mellemregistret og i de høje frekvenser.

Når du bi-wirer, anbefaler vi som udgangspunkt, at du bruger identiske kabler, eller som minimum kabler med ens geometri (opbygning) til de høje og lave frekvenser. Ellers kan delefilteret blive kraftigt påvirket, hvilket igen kan ændre hele klangbalancen på højtaleren.

Skal jeg bi-wire eller ej?

Bi-wiring er først og fremmest et spørgsmål om personlig smag. Der er helt sikkert forskel på lyden af single- og bi-wiring, men hvad der fungerer bedst, er op til lytteren og det givne system. Hvis du har muligheden og allerede har kablerne og højtalerne til bi-wiring, er der umiddelbart ingen grund til at lade være, men lad det komme an på en prøve først.

Hvis du er førstegangskøber og overvejer at betale den dobbelte pris for et ekstra sæt kabler til bi-wiring, så vil det i mange tilfælde give bedre mening at købe et bedre single-wire kabel i stedet for. Igen er det et spørgsmål om smag, men du vil ofte få mere lydkvalitet for pengene ved at bruge et bedre kabel frem for et dobbelt sæt af et mindre godt.

Jumpers – single-wiring på bi-wire terminaler

Der findes et lille, men meget effektivt ”tweak”, hvis du vælger at køre single-wire kabel på en højtaler med bi-wire terminaler. Nemlig at udskifte de små bøjler (jumpere), som forbinder HF- og LF-terminalerne med hinanden. Højtalerproducenterne vælger desværre tit – og ganske uforståeligt – at spare penge ved at lave disse bøjler af en ret billig og dårlig leder, som slet ikke lever op til højtalerens kvalitet.

Du kan ofte forbedre lyden på højtaleren markant ved at udskifte de medfølgende bøjler til enten et sæt dedikerede jumpere eller ganske simpelt lave dem selv. Et lille stykke af det samme højtalerkabel, du i forvejen bruger, kan sagtens gøre tricket og vil være væsentligt bedre end de bøjler, der sidder i terminalen fra fabrikken.

Skal jeg tilslutte mine højtalerkabler i LF eller HF-terminalerne?

Ved brug af single-wire kabel på bi-wiring terminaler vil man typisk anbefale at tilslutte hovedkablet på de øverste terminaler (HF), da diskantområdet vil være mest følsomt over for ændringer på kabelsiden. Bassen er normalt mindre følsom over for jumpers i signalvejen, især på større højtalere, hvor mellemtonen er en del af HF-terminalen.

Ved mindre højtalere (2-vejs) kan du også prøve at tilslutte plus-kablet til det øverste terminalsæt og minus-kablet til den nederste. Igen et spørgsmål om smag. Prøv det af, og se, hvad der lyder bedst. Det er værd at bruge fem minutter ekstra på.

Bi-amping – flere forstærkerkanaler på samme højtaler

Hvis det er så tvetydigt, om single-wiring eller bi-wiring er bedst, hvorfor putter man så ikke bare single-wire terminaler på alle højtalere og undgår hele forvirringen? Dét spørgsmål er der masser af meninger om, men det er under alle omstændigheder et faktum, at bi-wire terminaler også åbner mulighed for at bi-AMPE højtaleren, dvs. køre flere forstærkerkanaler på den samme højtaler. Med andre ord en forstærkerkanal tilegnet HF og en anden tilegnet LF.

Dette giver mening, da bassen jo typisk trækker mere strøm end mellemtone og diskant, og ved at have en separat forstærker til basserne – eller en komplet forstærker for hver højtaler – kan man aflaste den anden forstærker og få mere kontrol over højtaleren, bedre dæmpningsfaktor, bedre isolation mellem HF og LF og forbedret dynamik.

Til et traditionelt stereosystem, hvor du ønsker at køre bi-amping, skal du bruge to separate stereoforstærkere til at drive ét sæt højtalere. Dette kan være i form af en integreret forstærker plus et tilsvarende rent effekttrin, alternativt to effekttrin med en forforstærker foran.

Bi-amping kan være en god måde at få bedre kontrol over sine højtalere, og forbedringen styger typisk i takt med, hvor vanskelige højtalerne er at drive. Mange surroundreceivere har en indbygget funktion (Amp Assign), hvor du kan bruge overskydende kanaler, f.eks. ubenyttede bagkanaler, til at drive fronthøjtalerne i bi-amping opsætning. Så har du eksempelvis en 7-kanals surroundreceiver, men kun tilsluttet højtalere til de 5 af kanalerne, kan de to overskydende kanaler bruges til at forbedre lyden på fronthøjtalerne. Dette kan klart anbefales, hvis du alligevel har muligheden.

Ved bi-amping SKAL du fjerne metalbøjlerne mellem højtalerterminalerne. Dette er yderst vigtigt, da du ellers kan ødelægge begge forstærkere pga. kortslutning!

Horisontal eller vertikal bi-amping?

Når du bi-amper, kan du grundlæggende gøre det på to forskellige måder, og det er lidt et religionsspørgsmål, hvad der er bedst. Forskellen består i, hvorvidt du vil lade hver forstærker trække både HF og LF i hver sin højtaler, eller du vil have en dedikeret forstærker til HF-delen i begge højtalere og en anden til LF-delen i begge højtalere.

Hvis du har to forskellige forstærkere, som du gerne vil bruge til bi-amping (som udgangspunkt ikke anbefalet), kan det være en fordel at benytte den kraftigste forstærker til basserne, da LF-delen i disse trækker mest strøm. Men vær opmærksom på, at der meget nemt kan opstå lydmæssige problemer, hvis ikke forstærkerne er ens.

Forstærkerne du benytter til bi-amping, skal helst være ens og have samme forstærkning. Ellers risikerer du en voldsom forringelse af timingen og klangen i dine højtalere.

Er bi-amping altid bedre?

Hvorvidt bi-amping er en god løsning, afhænger af omstændighederne, og det er igen et spørgsmål om at prøve dig frem og se, hvad du synes lyder bedst. Hvis du har en surroundreciever med muligheden for at bi-ampe, vil det dog altid være en gevinst, da alle forstærkerkanalerne er helt ens, og det er ”gratis”, hvis du alligevel har kanalerne ledige.

I de fleste stereosystemer vil bi-amping være en god anbefaling, hvis du kan udvide med en helt identisk forstærker. Bi-amping kan være en forholdsvis billig måde at udvide dit eksisterende system på, hvis du allerede har en god forstærker. Så kan købet af et ekstra effekttrin være en billigere løsning end at opgradere til et nyt og større system. Og der er jo ikke noget der hedder for meget effekt. Det er altid en fordel at have kræfter i overskud (headroom).

I mange tilfælde vil det dog være en bedre idé at opgradere til en ny og større forstærker, hvis du mangler effekt. Set i forhold til prisen vil det også typisk være en fordel at købe én bedre forstærker end to billigere. Lidt det samme, som gjorde sig gældende ved kablerne.

Brokobling – to forstærkere med dobbelte kræfter

En anden måde at gøre brug af to stereoforstærkere er at brokoble dem, dvs. at lægge hver forstærkers to stereokanaler sammen til én monokanal med den dobbelte effekt (ofte endda lidt mere).  Dette kan være nyttigt, hvis du gerne vil have mere effekt til rådighed, eller du bare vil have overskud til at spille så højt som muligt, og hvor det  ikke er helt så vigtigt, at de allerfineste detaljer kommer med. For eksempel ved et sæt store DALI OPTICON 8 gulvhøjtalere, der bare skal have fuld gas!

Hvis detaljering og gennemsigtighed er første prioritet, anbefaler vi som hovedregel at bruge de to ens stereoblokke til at bi-ampe højtalerne frem for at brokoble forstærkerne til større effekt. Men ligesom ved så meget andet, så kan du altid prøve dig frem og se, hvad der fungerer bedst til det konkrete system. Dette kan også være meget afhængigt af de tilsluttede højtalere.

Stik – råt kabel, bananer eller spadestik?

Både af praktiske og lydmæssige grund kan det være en god idé at montere et sæt gode stik på højtalerkablet. Det koster ikke alverden, og stik på kabelenden kan hjælpe med at lave en nemmere terminering, som passer perfekt i terminalen, beskytte mod kortslutninger, samt hjælpe med at beskytte kobberlederne mod oxidering og påvirkning fra omverdenen.

Ønsket om perfekt kontakt er grunden til at mange stik er belagt med guld, som ikke oxiderer og derfor bevarer en ren og flot overflade i lang tid. Nogle stik er alternativt belagt med sølv, som er den ultimative elektriske leder og derfor den ideelle audiofile løsning. Sølv er bare ikke så eksklusivt og lækkert at se på som guld.

Råt kabel – den tricky løsning

Ud fra et rent teknisk synspunkt må det rå kabel være den bedste forbindelse, da der er direkte kontakt mellem terminalen og kablet. Den helt kompromisløse løsning ville faktisk være at lodde sit højtalerkabel direkte fast på delefilteret, men det vil give en stribe praktiske vanskeligheder, for eksempel når højtaleren skal flyttes.

Det kan være lidt af en udfordring at spænde det rå kabel fast og få det til at sidde fastspændt over tid, især på terminaler med begrænset plads. Så kan det være svært at få det hele spændt ordentligt og få alle ledere med ind under terminalen. Selv den mindste kobbertråd, der stikker udenfor, er en åben invitation til kortslutninger, som i værste fald kan tage livet af din forstærker. Så gør dig umage, når du spænder kablet fast! 

OBS: Det er ekstremt vigtigt, at du får alle kobbertråde helt ind i terminalen, hvis du bruger rå kabelender. Ellers kan du kortslutte din forstærker!

Selvom du i første omgang får en rigtig god kontakt til terminalen, kan du ofte opleve, at forbindelsen løsner sig over tid, da de mange ledere i kablet har en tendens til at flette sig ind i hinanden. Herudover er det rå kabel (kobber, sølv osv) blottet for diverse luftarter og vil hurtigt oxidere, hvis ikke du har det beskyttet. Dette kan med tiden være med til at forringe lydkvaliteten.

Bananstik – den handy løsning

Bananstik er klart den nemmeste løsning til at få stik på dit kabel, og de passer i næsten alle terminaler. De kan nemt skrues, klemmes eller loddes på kablet og giver en god kontakt med stikket. Samtidig er tilslutningen til højtalerne og forstærkeren ren plug-and-play.

Nogle bananstik kan udvides i stikket, så de får bedre kontakt med terminalen. Dette kan anbefales til terminaler, som ikke kan spændes ind mod stikket. Andre typer er lavet ud i ét stykke metal, så der ikke er nogen overgange i stikket. Dette giver bedre kontakt mellem kabel og stik. Skal det være helt optimalt, kan du overveje at lodde stikket på dit kabel, dvs. fjerne skruerne, varme stikket op, fortinne kabel og stik og så lodde dem sammen, mens stikket er varmt. Vil du gerne være fri for selv at svinge loddekolben, kan din HiFi Klubben butik naturligvis hjælpe dig.

Spadestik – den solide løsning

Spadestikket giver dig det bedste fra begge verdener. Her får du guldbelægningen til at beskytte kablet mod oxidering plus en stor flad kontaktflade, som virkelig kan spændes fast i terminalen og skabe en god forbindelse. Af og til kan spadestik være svære at få til at passe i terminalen, da de typisk går ud nederst på terminalen, så der kan en banan være nemmere at få til at passe.

Især til kraftige kabler, som ligger på gulvet, kan spadestik være gode at bruge, og de aflaster også terminalen mod knæk og bøj. Spadestik skal typisk klemmes eller loddes på kablet og kræver i nogle tilfælde også specialværktøj, hvis de skal monteres optimalt. Derfor kan det være en fordel at få kablet termineret ved producenten.

Lad dine ører bestemme

Uanset hvor meget du læser om højtalere, kabler og tilkoblinger, kan dine ører fortælle dig meget mere på et øjeblik. Det er også meget sjovere at høre lyd end at læse kedelige data. Smag og behag er som bekendt forskellig, så kom ind i HiFi Klubben og lad os demonstrere, hvordan din yndlingsmusik lyder i forskellige opsætninger. Book eventuelt en demo i forvejen – så har vi det hele klar til dig, når du kommer!