Gå til indhold

Trådløs nytænkning
i stereo

Der findes trådløse højttalere og så findes der trådløse HØJTTALERE. For når plastikkasser i et væld af former og teknologier byder sig til med sølle mono-lyd, er det på tide at DALI hæver barren for kvaliteten i kategorien. Det sker med en ny trådløs serie af stereohøjttalere, der vil ryste konkurrenterne: med OBERON C får verden nu trådløs overførsel af HDMI-lyden fra dit TV!

DALI kastede sig først ind i verdenen af trådløs hi-fi med CALLISTO C-serien og DALI SOUND HUB. Erfaringerne fra CALLISTO blev finpudset og resulterede i den kompromisløse RUBICON C-serie. OBERON C er en yderligere udvikling og tilpasning af teknologien med trådløse elementer fra CALLISTO C og RUBICON C. Og den er et studie i, hvad en indbygget Class-D forstærker kan præstere i private hjem!

Det er derfor med stor begejstring, at vi præsenterer OBERON C-serien og den nye DALI SOUND HUB COMPACT. De to udgør et trådløst system, der sikrer den kendte DALI-lyd i en helt ny prisklasse.

DALI Oberon 1C + Soundhub + BluOS
Kompakt højtaler – Aktive
DALI Oberon 7C + Soundhub + BluOS
Gulvhøjtaler – Aktive
DALI Oberon On-wall + Soundhub + BluOS
Kompakt højtaler – Aktive
DALI Oberon Vokal + Audio Module+ Wsr
Højtaler med tilbehør
DALI OBERON 1 C + SUB C-8 D - 5.1
Trådløs surround
DALI OBERON 7 C + SUB E-12 F - 5.1
Trådløs surround

Oberon 1 C
Kompakt
højtaler

OBERON 1 C og SOUNDHUB er et unikt trådløst kompakt højtalersystem, som vil give dig de store og gåsehuds-fremkaldende musikoplevelser som du kender og elsker fra et traditionelt hi-fi-anlæg, men uden at du skal se på anlæg og tykke højtalerkabler i stuen
Læs om Oberon 1 C

OBERON C-serien består af tre nye højttalere

Det er værd at bemærke, at tilføjelsen til DALIs trådløse sortiment giver mulighed for trådløse ON WALL-højttalere. Derudover kommer den nye DALI SOUND HUB COMPACT med indbygget HDMI-tilslutning. Som nogle af de eneste på markedet har DALI integreret HDMI i den trådløse løsning, hvilket betyder uovertruffen trådløs TV-lydkvalitet, som ikke tilbydes af andre i prisklassen! Du får altså en markant lydmæssig opgradering i forhold til soundbars.

Det er logisk, at OBERON C er blevet den næste i rækken af aktive højtalere fra DALI, for OBERON-serien har siden sin lancering været en umådelig populær højttalerserie, både hvad angår lyd og design.

Alle OBERON C-højttalere er designet fra bunden og teknikken er klassisk DALI: specifikt valgt for at minimere lydtab og give dig maksimal lydkvalitet for pengene. Med teknologier hentet fra DALIs bedste højttalere i EPICON-serien, giver OBERON C en indsigt og gennemsigtighed i lydsporet i en grad, man normalt kun finder i meget dyrere modeller. Du vil opleve musik og film tættere på det, som var tiltænkt fra lyddesigneres side – uden farvning eller maskering af finere detaljer. Du vil opleve, at lyden fylder hele rummet med en fantastisk bredde og dybde, selv ved meget lavt lytteniveau.

Aktiv slår passiv

Taler vi ydelse og brugervenlighed, tager DALI OBERON-serien til nye højder ved at lave dem aktive. Udover at være en forudsætning for den trådløse højttaler, så giver en ægte aktiv højttaler en række fordele over en traditionel passiv højttaler:

  • Fuld kontrol over hele lydkæden. DALI OBERON C er en komplet løsning, hvor DALI har truffet alle de svære valg for at optimere opsætningen mellem forstærker og højttaler
  • Der er en dedikeret forstærkerkanal til hver højttalerenhed – dermed er hvert frekvensområde optimeret i forhold til højttalerens ydeevne samt lydbillede
  • Matching af forstærker og højttalerenheder opnås da den integrerede forstærker er udviklet specifikt til driverne
  • Digitale filtre (DSP) og limitere – gennem skræddersyede tilpasninger af systemet får DALI det bedste ud af hver eneste komponent, hvilket bidrager til at opnå fantastisk hi-fi-lyd.

Oberon 7 C
Gulvhøjtaler

OBERON 7 C har rigeligt med råstyrke og dynamik til at fylde selv en stor stue med musik eller filmlyd i superflot kvalitet, selv uden brug af subwoofer.
Læs om Oberon 7 C
Du kan også holde vilde fester uden at bekymre dig om afbrændte højttalerenheder, for alle komponenter i OBERON C er specialtilpassede – gæsterne kan bare skrue op!

Tidløst design og høj byggekvalitet

Alle modeller i OBERON-serien har et tidløst og minimalistisk design, der passer perfekt ind i stuen, uanset hvilken indretningsstil, du hælder til. Alle modeller fås i sort ask, mat hvid, mørk valnød eller lys eg. Frontstoffet i sort eller grå er lavet af et kraftigt vævet materiale, som bidrager til æstetikken.

Kabinetterne på OBERON C er bygget i kraftig og resonansdødt MDF. De produceres med en laminatoverflade, som langt overgår den kvalitet, man normalt finder i prisklassen: Ingen synlige overgange eller grimme samlinger. Finishen er som altid i top, og den rå tekstur på DALIs træfinish giver lyst til at løbe fingrene henover den. Kort sagt: OBERON C fremstår som en helstøbt, smuk og velspillende højttaler.

Wide Dispersion – fyldig lyd for alle i stuen

DALI gør det nemt at integrere dine højttalere i ethvert rum. Alle materialer og geometri er valgt for at opnå en bred spredning af lyden i rummet. Formålet er at give et yderst sammenhængende lydbillede, selv når man ikke sidder centreret direkte mellem højttalerne. DALIs tilgang til at øge størrelsen af sweetspot med optimal lyd tilpasser sig den aktive bruger – man sidder jo sjældent perfekt centreret mellem højttalerne, når man lytter til musik i fællesskab, eller når hele familien skal se film og TV sammen.

Oberon
On-Wall C

OBERON ON-WALL C og SOUNDHUB er et unikt trådløst kompakt højtalersystem i elegant og kompakt fladt design, som er ideelt til vægmontering, typisk ved siden af dit TV. Her kan du nyde både musik og TV-lyd i strålende hi-fi kvalitet, uden at du samtidig behøver at få et helt anlæg med tilhørende kabler ind i din stue.
Læs om væghøjtaleren

Low Loss teknologi giver dig større realisme

Et af DALIs mest dyrebare designprincipper er deres Low Loss-design. Low Loss betyder, at der tages et aktivt valg, når højttaleren designes, om at gøre så meget som overhovedet muligt for at minimere det mekaniske lydtab. Tab i en højttaler betyder, at man fjerner information fra det originale signal, og det maskerer og slører alle detaljerne, som ligger i lydsporet. Dermed får lytteren ikke den fulde effekt af TV, film eller musik.

At designe højttalere med lavt tab giver lytteren en realistisk oplevelse af lydsporet og en fornemmelse af, at det der kommer ud af højttalerne lyder som de originale optagelser – med både detaljer, timing, sammenhæng og realisme. Den lave forvrængning forbedrer detaljer som dialogen i filmen eller debatprogrammer, som bliver tydeligere og nemmere at forstå. Hele lydbilledet opleves mere afslappende for dine ører over længere tid og giver større nydelse.

En anden fordel ved DALIs Low Loss design er, at højttalerne ikke ændrer karakter ved lave niveauer. Mange højttalere har en tendens til at miste detaljer og lyde indelukkede ved lav volumen, men på en DALI OBERON C-højttaler får du den samme detaljering og fylde i lyden ved selv meget lavt lydniveau.

SMC – Banebrydende high-end-teknologi

En af de største fordele ved DALI-højttalere, som bidrager til at de performer langt over prisklassen, er deres revolutionerende og patentanmeldte ’Linear Drive’ SMC-magnetsystem. Det blev oprindeligt anvendt i topserien DALI EPICON og senere redesignet til RUBICON og OPTICON. Det optræder i dag på tværs af en lang række DALI-produkter.

SMC er et materiale, som bruges i DALIs højttalerdrivere til at udskifte de kritiske jerndele i magnetsystemet. Jern har en negativ indflydelse på enhedens frie bevægelighed, hvilket forårsager forvrængning af lyden. Ved at bruge SMC i de kritiske områder af magnetsystemet opnår DALI en reduktion af mekanisk tab – uden at ændre magnetiske egenskaber. Det reducerer drastisk forvrængningen i højttalerne og giver en klarere og mere ufarvet lydgengivelse.

DALI Oberon 1C + Soundhub + BluOS
Kompakt højtaler – Aktive
DALI Oberon 7C + Soundhub + BluOS
Gulvhøjtaler – Aktive
DALI Oberon On-wall + Soundhub + BluOS
Kompakt højtaler – Aktive
DALI Oberon Vokal + Audio Module+ Wsr
Højtaler med tilbehør
DALI OBERON 1 C + SUB C-8 D - 5.1
Trådløs surround
DALI OBERON 7 C + SUB E-12 F - 5.1
Trådløs surround