Pladespilleren er den mest traditionelle, analoge og romantiske af alle hi-fi-lydkilder. Den har trofast lignet sig selv i mange årtier, og både dine forældre og bedsteforældre har været dus med den. Så der er intet nyt under solen her – eller er der?
I dag kan du faktisk nyde vinyl og trådløs bekvemmelighed samtidig. Enten ved at gøre selve pladespilleren trådløs eller ved at koble den til et trådløst multirums-system og sende lyden ud til trådløse højtalere i hele dit hjem. På den måde behøver anlæg, højtalere og pladespiller ikke længere at stå på samme sted, og det giver dig helt nye muligheder både med dit anlæg og din boligindretning.
Vi ved godt, at der findes trådløse pladespillere med indbygget Bluetooth på markedet. Men de er som regel af meget ringe kvalitet, og derfor har vi fravalgt dem i vores sortiment. Du og din musik fortjener en rigtig hi-fi-løsning.
Trådløs
lyd med pladespiller
Trådløs pladespiller via
adapter
En trådløs adapter er en smart, diskret og prisvenlig løsning til at gøre din pladespiller trådløs. Den mest vellydende og stabile løsning er en lille wi-fi-adapter med separat sender og modtager. Bare tilslut senderen bag på pladespilleren og modtageren bag på anlæg eller aktive højtalere, og så er du klar til at spille trådløst i fin kvalitet.
Audiofilt
med Bluesound HUB
Hvis du er den lykkelige ejer af et Bluesound multirums-system, kan den geniale lille HUB gøre din pladespiller trådløs i et snuptag. Du tilslutter bare pladespillerkablet bag på HUB, hvorefter din pladespiller dukker op i din Bluesound app som en selvstændig lydkilde, du kan sende trådløst både til anlæg og til trådløse højtalere i andre rum, selvfølgelig med kontrol fra din telefon. HUB kan dog ikke vælge musiknummer eller vende pladen for dig – lidt retro er der heldigvis stadig tilbage.
Nyd din pladespiller med
Bluesound
Trådløs vinyl med
multiroom
Din pladespiller kan blive prikken over i’et på dit trådløse multirums-system. Når bare en enkelt af dine trådløse enheder (højtaler, streamer eller anlæg) har indgang til ekstern lydkilde, kan du tilslutte pladespilleren her og sende lyden trådløst videre til alle de rum, du har lyst til via system-appen på din telefon. Din pladespiller skal bare have en RIAA-forstærker, og den er allerede indbygget i mange prisvenlige modeller.