Gå til indhold
Multirum er en genial musikløsning, også når du vil bygge nyt eller bygge om. Du får trådløs lyd i hele huset, og du styrer det hele fra én app. Højtalerne er næsten usynlige, og lydkvaliteten er helt i top. Smart og elegant – og hele familien vil elske det!

Multirum betyder, at du kan have musik i flere rum – samtidig eller hver for sig – og styre det hele fra din telefon eller tablet. Du vælger selv, om der skal spilles nyheder i køkkenet, børnesange på værelset og rolig jazz i stuen. Eller samme stemning i hele hjemmet. Systemet kobles til dit wi-fi, og det hele spiller sammen uden besvær. Multirum er nemt at bruge for hele familien, og når du først har prøvet det, vil du aldrig undvære det igen.

Hvis du alligevel går med tanker om at bygge nyt eller bygge om, er det et helt perfekt tidspunkt også at tænke på multirum. Med højtalere og kabler bygget ind i loft og vægge får du nemlig alle fordele på én gang. Du får mere ud af pladsen i dit hjem, du skal ikke gå på kompromis med din boligstil, du har alverdens trådløse musik lige under dine fingerspidser,  og du får superflot lydkvalitet. Ren win-win over hele linjen.

Gem
teknikken
og højtalerne væk

Når du indbygger multirum, kan du gemme al teknikken væk, så du ikke skal se på andet end de diskrete frontgriller på højtalerne i væg og loft. Og dem kan du endda sprøjtemale i samme farve som væggen, så de bliver næsten usynlige. Kabler og højtalere sidder gemt inde i væggen, og du kan samle al elektronikken i et centralt teknikskab, hvorfra du trækker kabler ud til de enkelte højtalere. Det lyder godt – og det ser endnu bedre ud!

Hvad
koster
det?

Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil investere i lyden i hvert rum. Du kan sagtens nøjes med små og prisvenlige højtalere i de rum, hvor du bare vil have nem og diskret baggrundsmusik, for eksempel på badeværelset. Så kan du til gengæld bruge mere krudt på de steder, hvor lyden virkelig betyder noget. For eksempel køkken/alrum, hvor både du og familien opholder jer meget, eller inde i stuen, hvor du vil nyde fed hi-fi lyd til musik, TV og film.

Med et rigtigt multirums-system kan du også nemt supplere med trådløse højtalere i rum, hvor du ikke kan – eller vil – bygge tingene ind i loft og vægge. Nogle trådløse multirums-højtalere har endda batteri, så du i et snuptag kan tage dem med ud på terrassen. Alle højtalere – både indbyggede og trådløse – taler perfekt sammen, og du styrer alting fra den samme app. Genialt, prisvenligt og utrolig fleksibelt!

Prøv det selv
i butikken

Når du træder ind i en af vores butikker, hører du faktisk multirum i aktion. Forskellige højtalere spiller i hver sin del af butikken, men styres samlet og trådløst. Det giver overblik, frihed og god lyd overalt.

Kom forbi, og oplev multirum med dine egne øjne og ører. Du kan selv prøve at betjene systemet, og vi hjælper dig med at finde en løsning, der passer til dit hjem. Vi kommer også gerne forbi og tjekker mulighederne for at indbygge multirum hjemme hos dig.
Find butik

Book et
gratis
møde om indbygningslyd

Vi er klar til at give dig personlig og kompetent rådgivning omkring indbygningslyd. Book en tid til en gratis og uforpligtende snak – så er du godt på vej til et godt resultat. Du er også altid velkommen til at kigge ind i en af vores butikker og spørge løs.