Gå til indhold
Vil du fylde hele rummet med lækker lyd, uden at hverken du eller dine gæster skænker højtalerne en tanke? Så byg dem ind i loftet! Det giver dig helt frie hænder med din boligindretning, og du kan koncentrere dig om at nyde musikken.

Lofthøjtalere er rigtig gode til jævn baggrundsmusik i både små og store rum. Lydkvaliteten kan blive rigtig god, og lofthøjtalere helt perfekte til at løfte stemningen med lækre rytmer, mens du gør maden klar i køkkenet og bagefter nyder den i spisestuen sammen med vennerne. Badeværelse, soveværelse og hjemmekontor er andre oplagte rum, og du kan også bruge lofthøjtalere som diskrete surround-højtalere i din hjemmebiograf.

Med lofthøjtalere får du frihed til at indrette rummet, præcis som du vil. Du bør dog være opmærksom på, at væghøjtalere giver et mere autentisk og detaljeret hi-fi-lydbillede, så i rummet, hvor du nyder TV og musik fra din faste plads i sofaen, fortjener du den flotteste lyd med højtalerne bygget ind i væggen.

Hvis du alligevel skal i gang med renovering eller nybyg, er det også et helt perfekt tidspunkt at overveje indbygningshøjtalere. Når tingene er godt planlagt på forhånd, går alting meget nemmere, og du kan få den perfekte usynlige lyd i alle de rum, du har lyst til.

Lofthøjtalere er perfekte til jævn baggrundsmusik i hele rummet, mens væghøjtalere giver dig den autentiske lydoplevelse fra et par rigtige hi-fi-højtalere. Vælg den rigtige løsning til dit rum – så får du mest ud af din usynlige lyd.

Book et
gratis
møde om indbygningslyd

Vi er klar til at give dig personlig og kompetent rådgivning omkring indbygningslyd. Book en tid til en gratis og uforpligtende snak – så er du godt på vej til et godt resultat. Du er også altid velkommen til at kigge ind i en af vores butikker og spørge løs.

Diskret musik
i alle rum

Lofthøjtalere er helt geniale i kombination med et trådløst musiksystem som Bluesound, Sonos eller Denon HEOS. Så kan du nemlig fylde alle rum i hele dit hjem med præcis den musik, du har lyst til. Du styrer hele molevitten fra din telefon, så du skal ikke spekulere på at skrue op og ned på alle mulige anlæg. Du skal bare én gang for alle montere højtalerne i loftet og trække de nødvendige kabler til et anlæg, som du kan have stående i et teknikskab i kælderen.

Nyd baggrundsmusik til arbejdet, fyr op under nytårsfesten, lad anlægget vække dig med blid morgenmusik, nyd en podcast i sofaen, lad ungerne danse til de nyeste hits inde på børneværelset – dit usynlige lydsystem er et nyt medlem af familien, som altid er klar til at forkæle dig med præcis dén lyd, du har lyst til at lytte til.

Lækker lyd fra
loftet
Jesper forklarer

Med højtalere bygget ind i loftet kan du fylde ethvert rum med lækker baggrundsmusik, uden at du skal se på bokse og kabler. Jesper viser, hvor smart det kan gøres.

God lyd med
lofthøjtalere

  • God lyd uden synlige højtalere
  • Fordeler musikken jævnt i hele rummet
  • Både til musik og hjemmebio
  • Mange modeller til både små og store rum
  • Smarte til multirums-systemer med trådløs musik i alle rum
  • Lofthøjtalere til alle
    behov og rum

    I HiFi Klubben kan du finde lofthøjtalere til alle behov. I den prisvenlige ende finder du mange kompakte og enkle modeller, som passer til entreen, badeværelset og andre steder, hvor du ikke stiller de helt store krav til lyden.

    I takt med at du bevæger dig op igennem rækkerne, får du højere lydkvalitet og/eller mulighed for højere lydtryk. Det er alle tiders til f.eks. et stort køkken/alrum, og du behøver ikke at skulle se på hverken anlæg, højtalere eller subwoofer til daglig. På nogle modeller kan du vælge mellem rund og firkantet frontgrill, så højtaleren kommer til at matche din indretning optimalt.

    Nogle modeller er vinklet til at pege fremad i retning af din lytteposition, og det er et smart og velspillende alternativ, hvis du ikke har mulighed for at bygge højtalere ind i væggen på grund af glasarealer, beton eller andre forhindringer.

    Lofthøjtalere skal forbindes til et anlæg via kabler for at spille, så du skal have mulighed for at trække kablerne hen over loftet. Til gengæld kan anlægget stå diskret gemt i et teknikskab et andet sted i huset.

    Læg vejen forbi en af vores butikker, og spørg løs om lofthøjtalere. Vi kan vejlede dig detaljeret omkring de mange muligheder, så du får den optimale lyd i hele dit hjem. Om nødvendigt kan vi komme og tjekke mulighederne hjemme hos dig, inden vi foreslår en løsning.

    Sådan bygger vi lyden ind i dit hjem

    Så nemt kommer du i gang

    • Ærlig rådgivning og inspiration – også hjemme hos dig selv
    • Vi lytter og tegner uforpligtende forslag
    • Vælg den løsning, der passer præcist til dit behov

    Vi aftaler detaljerne

    • Tegningerne finpudses, og projektet planlægges
    • Fuld entreprise inklusive kontakt til arkitekt og håndværkere
    • De endelige valg træffes, og aftalen underskrives

    Vi
    Installerer

    • Komplet installering i høj professionel kvalitet
    • Vi lærer hele familien at bruge jeres nye lydsystem
    • Vi går først, når hele huset spiller perfekt

    Højtalere til
    loftet

    Ægte hi-fi gemt i 
    væggen

    Med højtalere bygget ind i væggen får du en flot, dynamisk og livagtig lyd, præcis som fra et sæt gode traditionelle hi-fi-højtalere. Forskellen er bare, at det hele er elegant gemt inde i væggen. Perfekt til seriøs musiklytning og TV-lyd.
    Se mere om flot lyd i væggen

    Kom ind og
    hør
    hvor godt det lyder

    Vi kan snakke løs om, hvor smart det er med højtalere i loftet, men det er meget bedre at høre det med dine egne ører. Kom ind i butikken og lad os vise dig, hvad lofthøjtalere kan gøre for din lyd og din indretning. Vi hjælper dig med at finde den rette løsning, og vi kan også komme hjem til dig og tjekke mulighederne, før du går i gang.
    Find butik