Gå til indhold

Høretelefoner

Filtrer og sorter
67 produkter
Viser 42 produkter ud af 67

Høretelefoner

Hovedtelefoner og headset fås i alle størrelser og prisklasser. Du kan både få dem trådløse og med kabel samt med eksempelvis noise cancelling, så du kan nyde din musik i fred og ro. Vi har modeller til hi-fi, træning og alt derimellem. Og husk: I HiFi Klubben kan du prøve alle hovedtelefoner, før du køber!

Sæt god lyd på hverdagen

Et par gode hovedtelefoner er guld værd, uanset om du skal blæses igennem på en løbetur eller nyde en god lydbog hjemme i sofaen. Vi har et stort udvalg af mange forskellige typer hovedtelefoner, så du kan vælge en model, der passer til dine behov.

I vores sortiment finder du blandt andet store hovedtelefoner, der kan skabe et råt look, hvis du vælger et par helt sorte eller nogle mere fremtrædende i en cool farve. Du finder også de mere diskrete, små hovedtelefoner, der næsten ikke kan ses, medmindre du vælger en iøjnefaldende farve. Du kan også vælge et par trådløse høretelefoner så du får 100% frihed, selvom du har din yndlingsmusik i ørerne – for eksempel et par Bluetooth hovedtelefoner, så du nemt kan tilslutte dem på tværs af systemer og platforme.

Leder du efter en nem løsning til at få musikken med på farten, er de små hovedtelefoner gode, da de giver fin lyd og er lige til at have i lommen. Har du lidt større krav til lydkvaliteten, kan du gå efter et af de større sæt, der kan bringe din lydoplevelse op i den allerfineste hi-fi-klasse.

Ud over at du selvfølgelig skal vælge ud fra, hvad du synes ser godt ud, kan du også vælge ud fra særlige funktioner eller ekstra tilbehør og muligheder for at tilpasse til netop dig. Prisen spiller som regel også en rolle for de fleste, men markedet i dag er heldigvis så bredt, at du har rigeligt med valgmuligheder, uanset hvilken type og hvilken prisklasse du leder i.

Skal du bruge hovedtelefoner i toget eller andre steder, hvor der kan være meget larm omkring dig, er et par støjreducerende hovedtelefoner med det smarte noise cancelling et oplagt valg. De kan naturligvis også bruges andre steder, hvis du vil lukke omverdenen ude og koncentrere dig fuldstændigt om din musik.

Nogle hovedtelefoner giver dig også mulighed for at tilpasse dem præcist til dig ved at komme med flere forskellige puder eller propper, så du kan skifte til den størrelse og form, der passer bedst til dine ører.

Vidste du?

For at noget er et headset, kræver det, at der er en mikrofon på eller i – altså den type der primært bruges til computerspil eller i callcentre. De er også gode i bilen, så du både kan høre og tale, mens du stadig har begge hænder fri.

Herunder kan du læse mere om nogle af de forskellige typer af hovedtelefoner og headset. Du kan selvfølgelig sagtens bruge de forskellige typer til andre ting, end det vi skriver, det er blot overordnede retningslinjer, som du kan bruge, hvis du har lyst.

In-ear, on-ear og over-ear høretelefoner

Helt overordnet kan man dele høretelefoner op i tre typer: dem der sidder inde i ørene, dem der sidder på ørene, og dem der sidder hen over ørene.

In-ear høretelefoner er dem med de små earbuds – eller ørepropper – som sættes ind i ørene. Det er som regel dem, der følger med, når du køber ny telefon eller tablet for eksempel.

De mindre in-ear høretelefoner er praktiske, hvis du vil kunne have dem med i lommen eller en lille taske, så du altid har dem ved hånden, hvis du får brug for et skud god musik eller radio.

Både on-ear og over-ear høretelefoner har de såkaldte ørekopper og en bøjle, der går hen over hovedet. Forskellen mellem de to typer skal findes i netop ørekopperne.

Hvis du køber et sæt on-ear høretelefoner, sidder ørekopperne på dine ører, mens kopperne på et sæt over-ear høretelefoner omslutter dine ører, så de er helt inde i koppen.

Begge typer kan fås med den geniale noise cancelling (ANC) funktion, så du kan lukke omverdenen ude, så det er mest op til dig, hvad du bedst kan lide at have på.

Støjreducerende høretelefoner er en stor fordel i mange situationer, hvor du gerne vil lukke lydene omkring dig ude. Det kan for eksempel være på en lang togtur, på kontoret, der er fyldt med snakkende kollegaer, eller på en gåtur ned gennem en travl gågade, hvor du gerne vil kunne gå i dine egne tanker.

Høretelefoner til sport

Er du en af de mange, der synes, musik og træning hænger uløseligt sammen, er der heldigvis masser af fede høretelefoner til løb og sport generelt.

Du har måske prøvet at løbe med et par høretelefoner, der var generende, faldt ned eller ud af ørene, eller andet irriterende, der kan få selv den mest motiverede til at miste gejsten.

Markedet i dag bugner heldigvis af høretelefoner, der er udviklet til de aktive, så de bliver siddende, hvor de skal. Størstedelen af de høretelefoner, vi sælger til sport og træning, er in-ear typen, da mange af disse modeller kan tåle både sved og snavs, hvilket er nødvendigt, når du skal give dig fuldt ud til træningen. Afhængigt af din træningsform kan det være en fordel med et sæt vandtætte høretelefoner, så du slet ikke skal bekymre dig om sved, når du træner, eller om det regner, når du løber udendørs. Mange vandtætte høretelefoner kan desuden klare at blive skyllet under vandhanen, hvilket er en fordel, hvis du bruger dem til træning.

Med et par høretelefoner til sport mærker du nærmest ikke, når du har et par gode ørepropper i, men kan i stedet koncentrere dig om at nyde din musik.

Slut med at bruge unødig energi på din hovedtelefon, når du skal sætte ny personlig rekord – tag høretelefonerne på, start musikken og giv den fuld gas!

Gaming headset

Hvis du er typen, der tænder computeren, så snart du ser dit snit til det, skal du helt sikkert forkæle dig selv med et gaming headset.

De er udviklet til at give dig den fuldendte spiloplevelse, så du kan høre alt fra høje eksplosioner til små listeskridt fra fjender, der nærmer sig fra en blind vinkel. Svedabsorberende ørekopper sørger for, at dine ører holdes kølige og tørre, så du ikke bliver forstyrret af kløe eller andet, men kan holde fuldt fokus hele natten igennem, hvis der er brug for det.

Gaming headsets har desuden mikrofon, så du kan snakke med dine holdkammerater undervejs.

Trådløse høretelefoner

Trådløse høretelefoner giver dig fuld bevægelsesfrihed og er derfor gode både til træningen, havearbejdet, madlavningen og alt andet.

Du tilslutter nemt høretelefonerne via en trådløs Bluetooth forbindelse og kan bruge dem sammen med eksempelvis din iPhone, din computer eller dit TV.

Trådløse høretelefoner giver dig masser af muligheder for at have lyd med dig overalt, uanset hvad du laver. Hvis du skal på en længere tur, skal du dog være opmærksom på at lade høretelefonerne op på forhånd, så du ikke mister dit beat halvvejs i din aktivitet.

Med en del høretelefoner kan du vælge om du vil forbinde dem trådløst eller med kabel, så du stadig har mulighed for at nyde musik, selvom uheldet skulle være ude, og du løber tør for strøm, inden du er færdig med at lytte.

En anden smart type trådløse høretelefoner er USB høretelefoner, hvor den trådløse forbindelse opnås ved at sætte et USB-stik i eksempelvis din computer. Du har stadig fordelen ved ingen kabler, men skal hverken bruge Bluetooth eller andre typer trådløse forbindelser.

Du kan også finde trådløse høretelefoner til TV, så du kan sidde og se dit yndlingsprogram helt uforstyrret – stadig med den gode hi-fi-lyd, så du får alle nuancer i lydbilledet med.

Vil du et skridt videre med en trådløs høretelefon, kan du kigge på vores True Wireless modeller. Det er de helt trådløse høretelefoner med to separate propper, så du slipper helt for kabler. De er eminente til alt fra træning og sport til rejser og havearbejde. De sidder, hvor de skal, og du risikerer ikke at blive viklet ind i kabler undervejs.

Kom ind og find de bedste høretelefoner til dit behov

Du er altid velkommen i din lokale HiFi Klubben butik, hvor du har mulighed for at prøve de forskellige høretelefoner, før du beslutter dig.

Vi står klar til at rådgive dig, så vi sammen kan finde frem til den type høretelefoner, der bedst dækker dine behov – og passer til din personlige stil, naturligvis.

Se vores udvalg af 

FAQ

Synes du også, det er svært at finde rundt i de mange forskellige hovedtelefoner og headset? Der er mange muligheder og meget at overveje, når du skal vælge et nyt sæt. Derfor har vi lavet en oversigt over nogle af de spørgsmål, vi ofte støder på, når det handler om høretelefoner.

Hvilke høretelefoner skal jeg vælge?

De bedste høretelefoner for dig er dem, der føles godt på eller i dine ører og passer til din personlige stil. De skal desuden leve op til dine krav til, hvilke funktioner de skal have, og hvad du skal bruge dem til. Du skal altså vælge de høretelefoner, der passer til dine behov og dit budget.

Hvilke høretelefoner er bedst?

Der er mange gode høretelefoner på markedet, og det er svært at udpege en enkelt model som den bedste, da de alle har forskellige egenskaber og formål. Det bedste gaming headset er ikke det bedste til sport, og de bedste høretelefoner til TV er ikke nødvendigvis de bedste til din smartphone. De bedste høretelefoner afhænger derfor af, hvad du skal bruge dem til.

Hvordan virker høretelefoner?

Høretelefoner virker på samme måder som højttalere. De tilsluttes til din smartphone eller en anden enhed via et kabel eller en trådløs forbindelse såsom Bluetooth. Høretelefoner bruger elektrisk energi til at lave lyd ved hjælp af magneter, der vibrerer luften, og med et signal sender lyden videre til dine høretelefoner, så du kan høre musikken.

Hvorfor skratter mine høretelefoner?

Høretelefoner kan tage skade af voldsom brug, hvis du eksempelvis har dem i en stram lomme, så de bliver mast, eller du udsætter dem for fugt, og de ikke kan tåle det. Begge dele kan skade elektronikke, hvilket kan medføre en skrattende lyd. Det kan dog også skyldes en ødelagt forbindelse i kablet.

Hvorfor kommer der ikke lyd ud af mine høretelefoner?

Nogle af de mest almindelige problemer er, at der ikke er mere strøm på høretelefonerne, at der er skruet helt ned for lyden, at stikket ikke er sat ordentligt i, eller at Bluetooth-forbindelsen ikke er tilsluttet. Hvis du har problemer med dine høretelefoner, kan du altid tage dem med i HiFi Klubben, hvor vi kan hjælpe dig med at løse problemet.