Gå til indhold

Hovedtelefoner til TV

Filtrer og sorter
23 produkter
Gavehit
Mu7
Trådløst headset
2.995,- / Stk
Viser 23 produkter ud af 23

Hovedtelefoner til TV

Hovedtelefoner til TV er efterhånden uundværlige i de fleste hjem, hvor alle er på hver deres enhed, ser hver deres fjernsyn og hører hver deres musik. Flere og flere vælger trådløse hovedtelefoner til TV, så de ikke er bundet af et kabel, der begrænser bevægelsesfriheden og afstanden til TV’et.

De bedste trådløse hovedtelefoner til TV er dem, der giver dig mulighed for at se eller høre noget i fjernsynet, uden at du går glip af noget, forstyrrer andre i husstanden eller behøver tænke over lydstyrken.

Klar lyd og komplet uforstyrrethed

En af de helt store fordele ved at vælge et par trådløse høretelefoner til TV er den forbedrede lydoplevelse, du får. Måske har du selv oplevet, at du mister noget af dialogen eller lyddybden, når lyden kommer ud gennem TV’ets indbyggede højtalere. Hvis du kobler et par gode trådløse høretelefoner til dit TV, er du hurtigt af med det problem. Lyden bliver nemlig helt klar og strømmer frit igennem, så du får den absolut bedste oplevelse af det, du ser. Mange trådløse høretelefoner til TV har endda indbygget stemmeforbedring, så du virkelig får det bedste ud af dialogerne i det, du ser.

En anden fordel ved trådløse høretelefoner til TV er en følelse af at være helt uforstyrret, når du gerne bare vil forsvinde ind i din egen verden og nyde det, der er på skærmen. Hvis du virkelig vil have følelsen af at være komplet opslugt af lyd, kan du overveje et par over-ear høretelefoner, der omslutter dine ører helt med et par bløde og behagelige ørekopper.

Er du omgivet af familie, har vaskemaskinen kørende eller besluttede naboen sig for at klippe hæk, lige da du satte en fed film på, kan du med et par støjreducerende høretelefoner nemt lukke det hele ude, så du kan nyde oplevelsen og lyden uden forstyrrelser. Det såkaldte Active Noise Cancelling (ANC) er en smart funktion, der lukker det værste støj ude, og lader dig gå ind i din helt egen boble.

Mere bevægelighed med et par trådløse høretelefoner til TV

Det kan være rigtig rart ikke at være bundet til sofaen, når du ser fjernsyn, og vi er også vant til sagtens at kunne rejse os og gå lidt rundt, hvis vi har brug for det, uden at gå glip af det, der sker i fjernsynet, men med et par høretelefoner forbundet med kabel til dit TV har du ikke den mulighed. Hvis du vælger et par trådløse høretelefoner til TV, har du til gengæld fri bevægelighed og kan godt lige gå ud og lave en kop kaffe, mens aftenens live-koncert kører videre i fjernsynet.

Bluetooth høretelefoner til TV: hurtig og fleksibel tilslutning

De fleste trådløse høretelefoner fungerer via Bluetooth, hvilket også er tilfældet for trådløse høretelefoner til TV. Fordelen ved Bluetooth er, at du kan tilkoble flere enheder på tværs af producenter og platforme. Du er derfor ikke bundet til at vælge Samsung høretelefoner, hvis du har et Samsung TV, og du kan også sagtens tilslutte dine Sennheiser høretelefoner til et Sony TV – du har altså frie hænder og stor fleksibilitet, når du vælger Bluetooth høretelefoner.

Trådløs forbindelse uden Bluetooth

Bluetooth er ikke den eneste mulighed, hvis du vil have trådløse høretelefoner til dit TV. Du kan blandt andet bruge en digital signaloverførsel, hvor du tilslutter en trådløs sender til dit TV. Så snart denne er tilsluttet, kan du tænde dine høretelefoner og høre lyden fra TV’et. Som regel følger denne sender med, når du køber høretelefonerne, og i mange tilfælde fungerer den også som oplader for høretelefonerne, så du blot skal lægge eller hænge dem hen over senderen, når der skal tankes batteri.

Bluetooth er dog den mest udbredte trådløse forbindelse, nok fordi det findes i de fleste enheder, og det er super nemt at bruge. Hvis du er ægte hi-fi-nørd, bør du dog overveje en af de andre trådløse muligheder, da de ganske enkelt giver en bedre lyd end Bluetooth-forbindelsen. Til gengæld kan det være begrænset – både på høretelefoner og TV – hvilke muligheder du har for sammenkobling.

Bluetooth er derfor at foretrække, hvis det skal være nemt og fleksibelt, og du er tilfreds med en ganske god lydkvalitet.

Trådløse høretelefoner til TV – Hvad skal du være opmærksom på?

Som med alt andet hi-fi-gear er der også forskel på funktioner, komfort, osv., når det kommer til trådløse høretelefoner til TV. Derfor bør du overveje, om der er nogle særlige funktioner, du ikke vil undvære. Hvis du vil opsluges helt af film og serier, bør du gå målrettet efter et sæt høretelefoner med noise cancelling. Det kan virkelig gøre noget godt for din oplevelse, når du bliver helt opslugt af begivenhederne på skærmen. 

Du bør også tænke nøje over komforten, hvis du regner med at bruge dine høretelefoner meget, når du ser TV. Der er ikke meget ved et sæt ørekopper, der har mast dine ører flade efter en halv time, så du ikke længere kan holde ud at have dem på. Et besøg i en af vores fysiske butikker kan hurtigt give dig en idé om, hvilken type ørekopper – eller ørepropper – du foretrækker. Når du handler i HiFi Klubben har du desuden mulighed for at teste høretelefonerne derhjemme i op til 60 dage. Hvis du finder ud af, at ørekopperne ikke sidder, som du forventede, eller at lyden ikke lever op til dine krav, sender du blot høretelefonerne retur – husk kvittering og originalemballage. Af hygiejnemæssige årsager gælder dette dog ikke in-ear høretelefoner.

Du bør selvfølgelig også sikre dig, at de høretelefoner, du køber, vil lege med dit TV. Som nævnt ovenfor kan du godt blande forskellige mærker, men hvis du vil forbinde dine trådløse høretelefoner til dit TV via Bluetooth, er det naturligvis essentielt, at dit TV også har Bluetooth. Hvis du er det mindste i tvivl, så tag fat i os, så vi kan hjælpe dig med at finde de høretelefoner, der kan passe sammen med dit TV.

Med trådløse høretelefoner til TV kan du bevæge dig frit rundt i stuen uden problemer. Hvis du vil kunne være i andre af husets rum, uden at miste forbindelsen til TV’et i stuen, skal du dog være opmærksom på de forskellige høretelefoners rækkevidde. Som udgangspunkt har Bluetooth høretelefoner en kortere rækkevidde end andre trådløse høretelefoner til TV, men teknologien udvikler sig hele tiden, og i de nyere Bluetooth høretelefoner er rækkevidden næsten fordoblet i forhold til de første på markedet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt nogle bestemte høretelefoner kan klare en tur ud i køkkenet eller bryggerset, så spørg os endelig til råds, så vi sammen kan sikre, at du får et sæt trådløse høretelefoner til TV, der lever op til dine forventninger og behov.

Hvordan kobles trådløse hovedtelefoner til TV?

Det er ganske nemt at koble dine trådløse hovedtelefoner til dit TV. Du skal blot sætte dine høretelefoner til parring – du kan høre det, hvis du tager dem på, da der vil komme en lyd eller stemme, der indikerer, at høretelefonerne er klar til parring.

Herefter skal du ind i TV’ets Bluetooth-indstillinger, hvor du kan finde dine høretelefoner på en liste. Vælg de rigtige høretelefoner og følg vejledningen på TV'et, så er du good to go.

Find dine nye trådløse høretelefoner til TV i HiFi Klubben

Har du brug for hjælp til at navigere rundt i det store udvalg af smarte trådløse høretelefoner til TV, er du altid velkommen i din nærmeste HiFi Klubben butik, hvor vores medarbejdere står klar med kyndig vejledning.

Du må prøve alle de høretelefoner, du vil. Samtidig kan du prøve at koble dem til forskellige TV i butikken, så du kan opleve forskellen og eventuelt finde den perfekte kombination til din stue, hvis du også er på udkig efter et nyt TV.

Ingen spørgsmål er for store eller for små, så kig ind til en snak og en demonstration, så du kan få de bedste lydoplevelser med hjem i stuen.

Se flere produkter