Gå til indhold
Filtrer og sorter
41 produkter
Gavehit
Mu7
Trådløst headset
2.995,- / Stk
Viser 41 produkter ud af 41

On-ear / over-ear høretelefoner: God komfort og lækker lyd

On-ear og over-ear hovedtelefoner giver dig god lydkvalitet, høj komfort og mulighed for at flashe din stil for omverdenen. Luk støjen ude med ANC, nyd musik trådløst med Bluetooth, eller prøv en ægte fuldblods hi-fi model til anlægget derhjemme. De mange forskellige modeller giver dig rig mulighed for at finde et sæt hovedtelefoner, der afspejler din attitude til perfektion, samtidig med du får den bedste lydoplevelse.

Forsvind ind i din egen verden

On-ear og over-ear høretelefonerne er niveauet over in-ear høretelefoner, hvor ørepropperne sættes ind i ørerne. Mens in-ear høretelefonerne er små og lette at have med i lommen, giver on-ear og over-ear modellerne en bedre komfort, hvilket gør dem perfekte til togturen, læsesalen eller når du skal se film.

Ørekopperne skaber gode muligheder for den populære Active Noise Cancelling (ANC) funktion, som lader dig forsvinde ind i musikuniverset, mens verden omkring dig forsvinder. Dette er også en stor fordel, hvis du bruger høretelefonerne på offentlige steder, hvor du vil lukke trafikstøj og andres samtaler ude, så du kan koncentrere dig fuldstændigt om din egen musik.

Med et par over-ear eller on-ear høretelefoner er det slut med at kæmpe med ørepropper, der ikke passer til dine ører eller giver ømme øregange, når du har dem på i længere tid ad gangen.

Komforten er i top i vores udvalg af over-ear og on-ear høretelefoner, så du kan nyde musik, lydbøger eller radio i timevis uden at opleve gener. Som med alt andet hænger prisen sammen med kvaliteten, så jo mere du investerer i dine høretelefoner, jo bedre lyd og komfort vil du blive forkælet med. I HiFi Klubben har vi en høj standard for, hvad vi vil tilbyde i vores sortiment, så uanset hvad du vælger fra vores udvalg, er du sikret god kvalitet i både komfort og lyd.

Trådløse eller med kabel

Som med de fleste andre typer høretelefoner kan du også få både over-ear og on-ear høretelefoner, der tilsluttes din smartphone via en trådløs Bluetooth forbindelse. Det giver dig fri bevægelighed og er super praktisk, hvis du bruger høretelefonerne, når du er på farten. Med et trådløst headset slipper du for at få viklet jakker og tasker ind i kablet, når du stiger på bussen, eller skal af toget i en fart. 

Alt efter hvilken model du vælger, kan du nemt skifte sang, skrue op og ned for lydstyrken eller besvare opkald på knapper eller touchpads på den ene eller begge ørekopper. Når først telefonen er forbundet, kan du altså lade den ligge i lommen og klare betjeningen direkte på høretelefonerne.

På nogle af modellerne har du også mulighed for at tilslutte din telefon med et kabel. Det er eksempelvis en fordel, hvis du har glemt at lade høretelefonerne op, før du skal på en lang rejse, eller din gåtur bliver længere end beregnet, så strømmen ikke kan holde hele vejen. Sæt kablet i og fortsæt med at nyde din favoritmusik.

Hvis du vil et trin højere op på nørde-skalaen, bør du tage et kig på vores gaming headsets. De er – ikke så overraskende – lavet til gaming, hvilket betyder, at de virkelig kan lukke verden omkring dig ude, og trække dig helt ind i en anden verden.

Over-ear høretelefoner

Et over-ear headset omslutter dine ører, så de er helt indkapslede i ørekoppen. De har en blød skumpude, der omslutter dine ører, så de hverken bliver irriterede eller ømme, selvom du bruger dem i mange timer.

Med et par over-ear høretelefoner med noise cancelling kan du glide helt ind i din egen verden og ikke blive forstyrret af støj og lyde omkring dig. De er perfekte, hvis du rammer bussen i myldretiden og har brug for at lukke alt ude, eller hvis dem i lejligheden ved siden af ser actionfilm for fuld udblæsning, og du har brug for ro til at fordybe dig.

On-ear høretelefoner

I modsætning til over-ear modellerne, som blev beskrevet herover, sidder et on-ear headset på ørene. De har de samme bløde ørekopper som over-ear modellerne, så du kan nyde god musik i lang tid, uden at ende med fladtrykte og kløende ører. 

Du kan også få on-ear høretelefoner med noise cancelling, men en fordel ved, at de ikke omslutter ørene helt er, at du stadig kan høre, hvad der foregår omkring dig. De er derfor gode, hvis du skal lukke den værste støj ude, så du eksempelvis kan koncentrere dig om arbejde eller studie, eller hvis du bare vil høre musik eller den nyeste podcast, mens du stadig har mulighed for at høre, hvis nogen vil i kontakt med dig.

Se også udvalget af

Brug dine høretelefoner som et statement

I modsætning til de diskrete in-ear headsets, kan du virkelig vise din personlige stil med et on-ear eller over-ear headset. Der er masser af muligheder, både når det kommer til form og farver.

Du finder både stilrene, enkle designs, der giver dig et stilet og sofistikeret look og større og mere robuste designs, der giver dig en mere urban og rå udstråling. 

Farvevalget siger naturligvis også en masse om din stil, så overvej om du er til de neutrale i sort, hvid og beige, eller om der skal lidt mere larm på med en lyserød eller træfarvet model.

Har du svært ved at vælge, er du altid velkommen i din lokale HiFi Klubben butik, hvor du kan se, føle og prøve lige så tosset, du vil. Vi anbefaler altid at komme ind og prøve nogle forskellige modeller, før du vælger dit nye headset. Selvom du kan læse meget i produktbeskrivelserne, kan tekst ikke give den samme oplevelse, som det fysiske headset kan. 

Når du prøver, kan du mærke forskellen på de forskellige ørekopper og sammenligne bærekomforten hen over hovedet. Du kan selvfølgelig også se, hvilke høretelefoner der klæder dig bedst.

Kom ind og prøv løs, så vi sammen kan finde de helt perfekte høretelefoner til dit behov.