In-ear
In-ear hovedtelefoner: smarte og praktiske
De små in-ear hovedtelefoner er nemme altid at have med, så du har perfekt lyd lige ved hånden, uanset hvor du er. Brug de smarte earbuds til nyheder på vej hjem fra arbejde, til motiverende musik i træningscenteret, til film på computeren eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange, og med et hav af forskellige design er der rigeligt at vælge imellem, hvis du leder efter et par fede in-ear hovedtelefoner.
God lyd lige til at have med i lommen
In-ear høretelefoner er de små høretelefoner med earbuds, der sidder inde i ørene. Selvom konceptet er det samme, findes der mange forskellige bud på earbuds og in-ear høretelefoner, så du kan finde en udformning, der passer til dine præferencer.
De fleste modeller kommer desuden med flere forskellige ørepropper, så du kan skifte til et par, der passer perfekt til dine ører. På den måde undgår du, at propperne falder ud, at dine ører bliver irriterede, og at du generelt skal bakse for meget med dine earbuds – de skal helst bare sidde, uden du lægger mærke til, at de er der.
I de fleste in-ear høretelefoner har du også mulighed for at tale i telefon – i så fald er der tale om in-ear headset, da der er indbygget en eller flere mikrofoner. Det betyder, at du både kan høre musik og modtage opkald uden at skulle have telefonen op af lommen.
In-ear høretelefoner med kabel
De første in-ear høretelefoner på markedet var med kabel, og selvom udviklingen har ført til nyere teknologier og design, er der en grund til, at earbuds forbundet med kabel stadig er populære. De velkendte modeller med et kabel fra hver øreprop, der samles til ét og sættes i telefonen eller en anden enhed, giver dig nemlig mere lyd for pengene, de bruger mindre batteri på telefonen, du skal ikke huske at lade dem op, og i langt de fleste tilfælde får du også nem betjening via et par knapper på kablet.
Hvis du vælger høretelefoner med kabel, skal du huske at være opmærksom på, om det er kompatibelt med den eller de enheder, du skal bruge det til.
Trådløse in-ear høretelefoner
Vil du være fri for kabler, der risikerer at hænge i vejen, når du bevæger dig, skal du vælge et par trådløse in-ear høretelefoner. De kommer også i forskellige modeller, der gradvist har fjernet kablerne mere og mere.
Hvis du skal bruge dine trådløse høretelefoner mange timer i træk, skal du være opmærksom på, hvor lang tid ad gangen de kan holde strøm. Du kan efterhånden få trådløse in-ear høretelefoner, der leverer kvalitetslyd i mange timer i træk. Og nogle modeller kommer også i et lille etui, der fungerer som ladestation, så du kan have endnu længere batteritid med i lommen.
Earbuds med nakkekabel
Når høretelefoner kaldes trådløse, betyder det, at de kobles til din afspillerenhed via Bluetooth eller en anden trådløs forbindelse. Det betyder derfor også, at du sagtens kan få trådløse høretelefoner med kabel på. Det er dog kortere end på de ovenstående modeller med kabeltilslutning, da det her blot forbinder de to earbuds og altså ikke skal ledes ned til din telefon.
Kablet generer ikke, da det kan lægges bag nakken, så du har fri bevægelighed foran dig. Mange vælger denne type, hvis de er bange for at tabe deres earbuds, hvis de ikke sidder fast i noget – dette er der dog ingen grund til at frygte, men hvis du af den ene eller anden grund bedst kan lide, at de to earbuds hænger sammen, er dette modellen for dig. I mange in-ear høretelefoner med nakkekabel er der brugt magneter, så du kan tage dine earbuds ud og lade dem hænge om halsen, hvor de samler sig, så du har styr på dem.
I nogle modeller bliver nakkekablet støttet yderligere af en nakkebøjle, som ligeledes ligger bag nakken, så dine høretelefoner bliver, hvor de skal være. Den afstivede nakkebøjle sikrer en god bæreevne, og indeholder desuden elektronikken, så den ikke skal hænge og trække dine ørepropper ud af ørerne på grund af tyngden.
True Wireless earbuds
Hvis du vil være helt fri for kabler, skal du tjekke vores True Wireless høretelefoner, som kun består af de to earbuds, der sættes ind i ørene. Ingen kabler foran eller bag nakken, ingenting der filtrer sammen i lommen eller tasken, bare to propper, der er klar til, at du kan sætte dem i ørene og skrue op for musikken.
Bluetooth in-ear høretelefoner
Bluetooth er den suverænt mest brugte forbindelse, når det kommer til trådløse in-ear høretelefoner. Det er super nemt at tilslutte en række enheder, selvom de kommer fra forskellige producenter og i øvrigt har forskellige systemer. Rækkevidden for Bluetooth er begrænset, men de fleste af os har alligevel vores smartphone i lommen, når vi har koblet den til vores trådløse høretelefoner, så det de færreste, der oplever det som en begrænsning.
Noise cancelling earbuds
Selvom man ofte forbinder noise cancelling med over-ear høretelefoner, kan du også få in-ear høretelefoner med den smarte ANC-funktion.
Når du har fundet et sæt propper i den rigtige størrelse, har du allerede god stilhed, selv hvis du ikke har noise cancelling slået til. Nogle noise cancelling høretelefoner giver dig mulighed for at indstille graden af noise cancelling. Ved hjælp af eksempelvis transparency mode kan du filtrere en passende mængde støj fra, men stadig være i stand til at høre dine omgivelser.
Earbuds til træning
Grundet deres kompakte størrelse er in-ear høretelefoner nemme at have med på farten, og de er derfor også meget brugt i forbindelse med løb og træning. De fylder ikke i tasken, og de sidder ikke i vejen, når du bevæger dig. Nogle in-ear høretelefoner er deciderede sportshøretelefoner, som er lavet med ekstra fokus på en aktiv livsstil. Det betyder, at du roligt kan give den fuld gas uden at bekymre dig om sved i maskineriet. In-ear høretelefoner til sport er behagelige, bliver siddende hvor de skal, og kan klare selv de hårdeste træninger. Nogle af dem kan endda klare en tur under vandhanen, så du kan skylle dem efter endt træning.
In-ear høretelefoner med nakkekabel eller nakkebøjle bruges også ofte til sport, da nakkekablet ikke er i vejen, men sikrer, at du ikke taber høretelefonerne – for eksempel på en cykeltur, hvor en lille earbud kan være svær at finde, hvis du bliver overrasket af et bump eller andet.
Lad din personlighed skinne igennem
Når du har fundet frem til den bedste type earbuds for dig, skal du selvfølgelig finde det design, der bedst afspejler din attitude.
Skal du have et sæt iøjnefaldende lyserøde B&O earbuds, et sæt rå Sennheiser in-ear høretelefoner, eller er du mere til de afdæmpede sorte fra Jabra? Vores udvalg tæller mange af de store brands, så der er modeller i alle afskygninger, uanset om du skal have trådløse eller med kabel, farvede eller neutrale, store eller små.
Du kan se vores samlede udvalg af høretelefoner her. De mange forskellige brands er kommet med adskillige gode bud på, hvordan du bedst får serveret din favoritmusik.
Hvis du har svært ved at vælge blandt det store udvalg, er du altid velkommen i vores fysiske butikker, hvor du kan teste de forskellige earbuds, før du beslutter dig. Hvis du er i tvivl, om de kablede modeller passer til din telefon, så tag den med ind og lad os prøve det af. Hvis din telefon ikke er kompatibel med de in-ear høretelefoner du har udset dig, hjælper vi med at finde en løsning – enten ved hjælp af et adapterstik eller en lignende model med et kompatibelt stik.
Spørgsmål til in-ear høretelefoner
Nedenfor har vi samlet lidt spørgsmål til in-ear høretelefoner, som måske kan hjælpe dig, hvis du har problemer. Husk også, at du altid må kontakte vores dygtige medarbejdere – enten i en af vores butikker eller via kundeservice.
Hvad er in-ear høretelefoner
In-ear høretelefoner er små earbuds, der sidder inde i øret. In-ear høretelefoner kan blandt andet have faste earbuds, bløde ørepropper eller en blanding af de to, så du kan finde en størrelse og form, der passer til dine ører. In-ear høretelefoner kan være både trådløse og med kabel.
Hvordan fungerer in-ear høretelefoner?
In-ear høretelefoner fungerer som helt almindelige høretelefoner, de er bare mindre og derfor nemme at have med på farten. De fleste in-ear høretelefoner forbindes med Bluetooth, men de findes også med kabelforbindelse.
Hvilke in-ear høretelefoner er bedst?
Forskellige in-ear høretelefoner er bedst til forskellige ting. Jabra har nogle af de bedste in-ear høretelefoner til sport, men brands som B&O, RHA og Sony har også rigtig gode in-ear høretelefoner i deres sortiment. Det vigtigste er, at du får nogle ørepropper, der sidder godt i dine ører, men de fleste producenter sender flere størrelser med, så du selv kan skifte til den bedste form og størrelse til dine ører.
Hvordan tilslutter man in-ear høretelefoner?
In-ear høretelefoner med kabel tilsluttes din enheds jackstik, mens trådløse in-ear høretelefoner oftest tilsluttes med Bluetooth.
Hvordan rengør man in-ear høretelefoner?
Rengøring af in-ear høretelefoner afhænger meget af modellen. Nogle kan tåle at blive skyllet under vandhanen, mens andre skal tørres forsigtigt af med en hårdt opvredet klud. Sørg for at tjekke produktspecifikationerne, før du gør noget, så du ikke risikerer at miste garantien.