Væghøjtalere
Væghøjtalere med stor og fyldig lyd
Væghøjttalere er en god løsning, hvis du vil have stor og fyldig lyd på lidt plads. En væghøjttaler er som regel en flad højttaler, som nemt kan monteres på din væg og bruges sammen med dit anlæg til musikafspilning eller som del af et surround system til dit TV eller din hjemmebiograf.
Diskret højtaler fyldt med god lyd
Hvis du vil have god lyd, men ikke er vild med tanken om store højtalere på stuegulvet, er væghøjtalere en rigtig god løsning for dig. De er super diskrete, netop fordi de er designede til at fylde så lidt som muligt, men stadig give dig et præcist og velopløst lydbillede.
Det er forskelligt fra højtaler til højtaler, hvordan de skal monteres, men mange af modellerne har integreret vægbeslag, så de er klar til at hænge op på væggen, når du køber dem. I nogle tilfælde har du endda mulighed for selv at bestemme, om væghøjtaleren skal hænge lodret eller vandret – og på nogle modeller kan du ovenikøbet skifte imellem de to retninger, hvis du ændrer mening efter noget tid. Ingen besvær med at flytte beslagene, du vender ganske enkelt bare højtaleren. Nemt og fleksibelt.
Hvis højtaleren ikke har integreret beslag, skal du huske at tjekke, om der følger et vægbeslag med, når du køber den. Hvis ikke, kan du købe disse separat.
Væghøjtalere til musik og TV
Væghøjtalere kan bruges som en del af dit anlæg, så du kan afspille dine favoritkunstnere i stereo. Du får nemt lyden godt fordelt i hele rummet, da du netop kan vælge at montere højtalerne, præcis hvor du vil og i den højde, der giver bedst mening.
Du kan også bruge væghængte højtalere sammen med dit TV. Det flade design, som er typisk for væghøjtalere, gør, at de passer perfekt sammen med et fladskærms-TV, da begge dele optager så lidt plads som muligt i dybden. Det giver derfor et flot og gennemført udtryk, når der hænger en helt flad højtaler på hver side af dit TV.
Udvalgte brands
De fleste højtalerproducenter har væghøjtalere i deres sortiment, så du har masser af valgmuligheder, når du skal finde den eller dem, der skal hjem og pryde dine vægge. De findes i forskellige prisklasser, så du både kan få high-end løsninger og mere budgetvenlige modeller. De forskellige brands har alle deres særlige design og stil, så hvis udseendet betyder meget for dig, er det selvfølgelig et aspekt, du skal have med i overvejelserne.
Derudover er der også forskel på lydkvaliteten i de forskellige højtalere. Dette hænger ofte sammen med prisen, men det betyder på ingen måde, at du ikke kan få god lyd fra en væghøjtaler i budgetklassen. Nogle væghøjtalere kan nemt klare jobbet selv, mens andre gerne skal have selskab af en subwoofer og eventuelt en forstærker, for at du får mest muligt ud af dem.
Argon Audio
Fra Argon Audio finder du væghøjtalere i et fladt og elegant design, som ikke fylder meget på væggen, men sagtens kan fylde rummet med musik. En række af deres væghængte højtalere kommer med integreret vægbeslag til både vandret og lodret montering, og du kan nemt skifte mellem sort og hvid stoffront, som begge følger med, når du køber en højtaler.
Hvis du vil have mest mulig glæde af din Argon Audio væghøjtaler, bør du supplere den med en aktiv subwoofer. Hvis du stadig vil holde højtalerne i stuen på et minimum, kan du vælge en kompakt model, så den fylder mindst muligt, men du stadig får et komplet lydbillede.
Lyngdorf
Lyngdorf er også på banen med deres bud på lækre væghøjtalere. Fra dette brand finder du både modeller, der kan klare skærene selv, mens andre har brug for hjælp fra en subwoofer. Når du har tilføjet denne, får du til gengæld et helt suverænt resultat, hvor lyden i høj grad lever op til det eksklusive udtryk på designsiden.
Nogle Lyngdorf væghøjtalere har integreret vægbeslag, mens andre kommer med et separat beslag til montering.
DALI
DALI har også en række flotte og velspillende væghøjtalere i deres sortiment. De klarer fint jobbet uden subwoofer og andet selskab, så her får du virkelig god lyd på næsten ingen plads. DALI væghøjtalere egner sig både til musik og hjemmebio, da de kan bruges til alle anlæg og samtidig sagtens kan kombineres med andre komponenter i et surround sound system i din hjemmebio.
Til nogle af modellerne følger der både vægbeslag og bordstander med, så du får endnu mere fleksibilitet og kan flytte rundt på din højtaler uden det store besvær. Som en ekstra bonus kan du i nogle tilfælde dreje logoet på fronten af højtaleren, så det passer til den retning, du vælger at montere højtaleren. Det er muligvis en lille detalje, men det er netop små detaljer som denne, der gør, at du får et eksklusivt og gennemført udtryk.
Væghøjtalerne er velegnede som både front-, center- og side-/baghøjtalere, så du kan få et ensartet udtryk, hvis du vælger at opbygge et helt system med samme type DALI væghøjtaler.
Besøg HiFi Klubben og se de mange muligheder
Hvis du går og leger med tanken om, at en eller flere væghøjtalere skal hænges op i dit hjem, bør du lægge vejen forbi en af vores fysiske HiFi Klubben butikker. Her kan du blive klogere på, hvilke design der falder i din smag, hvilken monteringsmulighed du synes er bedst, hvilke forskelle der er mellem de forskellige producenter og modeller og meget, meget mere.
Hi-fi-junglen kan være svær at navigere i, så vi står altid klar med råd og sparring, hvis du har svært ved at finde hoved og hale i de mange muligheder. Når du besøger en af vores butikker, kan du også se de forskellige højtalere og deres monteringsmuligheder i virkeligheden. Vi har udstillet produkterne i butikkerne, netop så du kan opleve dem rigtigt, inden du beslutter dig for, hvilken løsning der skal med dig hjem. Du kan også tilslutte din smartphone, hvis du vil høre, hvordan dine favoritnumre lyder på de forskellige højtalere. Det giver dig en god idé om, hvad du synes er vigtigst, og hvad du derfor skal lægge vægt på, når du træffer det endelige valg.
Så kig ind til en snak, en demonstration af højtalere eller bare en inspirationstur rundt i butikken – vi er altid glade for at få besøg i butikkerne og gør vores bedste for, at vores kunder får de helt rigtige løsninger med hjem.