Gå til indhold
D/A-konverter

Hegel D50 (The Raven)

Nyhed
D50 er en af de vildeste forbedringer, du kan købe til dit anlæg. Lyden kan være som nat og dag, også selvom du har en rigtig god forstærker i forvejen. Læs anmeldelserne, og kom så ind og hør den. Du vil ikke tro dine egne ører.

Fordele

  • Enestående lydkvalitet fra alle digitale lydkilder
  • Perfekt match til Hegels egne forstærkere med DAC-Loop
  • Kan bruges med alle anlæg
  • Stilrent og solidt design i aluminium
  • Systemfjernbetjening i metal medfølger

Begrænsninger

  • Ikke indbygget wi-fi eller streaming
  • Ikke volumenkontrol
  • Ikke udgang for høretelefoner

Hegel D50 – kompromisløs D/A-konverter (DAC) til alle dine digitale musikkilder

Hegel D50 (The Raven) er en kompromisløs D/A-konverter (DAC), som vil give dig ultimativ lydkvalitet fra alle dine digitale musikkilder. En fantastisk tilføjelse til dit anlæg, som vil følge dig trofast mange år frem i tiden, uanset hvor mange musikstreamere, diskafspillere og andre digitale komponenter, der kommer og går i din reol. Med D50 får du den absolut maksimale lydkvalitet fra hele dit anlæg – ikke bare fra et enkelt apparat.

Ren DAC for optimal digital lydkvalitet

D50 er en ren D/A-konverter uden indbygget streaming, som uværgeligt vil tilføje støj til signalet. Overalt er valgt de bedste komponenter, og de er implementeret uden at skele småligt til prisen. Selv den bedste DAC-chip vil nemlig kun give middelmådige resultater, hvis ikke den får de optimale arbejdsbetingelser. I D50 er hele signalkæden optimeret til en enestående præcision og støjfrihed, og det vil du tydeligt kunne høre, når det luftige, rumlige og silkebløde lydbillede flyder ud af dine højtalere.

Selv anlæg i den tunge high-end-klasse kan få et kvalitetsløft med D50, som vil få dig til at tabe underkæben. Du kan bruge D50 med alle anlæg, men i kombination med en af Hegels egne forstærkere med DAC-Loop får du også automatisk tænd/sluk og perfekt integrering med hele brugerfladen, inklusive automatisk skift mellem signalkilder m.m. Du tilpasser funktionerne til din personlige smag via frontdisplayet.

Med DAC-Loop behøver du bare at lave opsætningen én gang for alle, hvorefter du kan glemme alt om, at du har en separat DAC i dit anlæg. Du kan trygt læne dig tilbage i din yndlingsstol og nyde din musik i enestående lydkvalitet.

D50 fås med finish i sort aluminium. Systemfjernbetjening i metal medfølger.

Et teknologisk monument

Med D50 ville Hegel vise, at de var i stand til at lave en D/A-konverter, som kunne konkurrere med markedets allerbedste high-end-produkter, uden at prisen blev helt urealistisk for almindelige musikelskere. D50 er ikke billig, men forholdet mellem pris og kvalitetsforbedring giver god mening, og i forhold til de fleste konkurrerende produkter er den et rent røverkøb.

Hegel har årtiers erfaring med at lave højkvalitets DAC’er, og i D50 er alle kræfter sat ind på at trække den maksimale kvalitet ud af den fornemme ESS ES9039Q2M DAC-chip. Strømforsyningen er ned i mindste detalje bygget til at eliminere alle former for elektromagnetisk støj, og der er brugt hele to eksklusive ringkerne-trafoer, som er afskærmet bag tykke stålplader og placeret så langt som muligt fra de mest følsomme komponenter.

Separate Master Clocks for 44.1k og 48k signaler afleverer et perfekt timet signal til DAC-chippen, så den kan præstere en suverænt ren og præcis digital-til-analog konvertering. Selve DAC-chippen sidder på et separat printkort hævet over resten af elektronikken for yderligere at reducere støj og inteferens.

Kabinettet på D50 er solidt bygget i aluminium med højkvalitets tilslutninger og tyk, massiv frontplade i stilrent, underspillet Hegel-design. Det elegante frontdisplay giver dig al nødvendig information, mens betjeningsknapperne er smart gemt væk på undersiden af fronten. Du får alle de tilslutninger, du kan ønske dig, inklusive USB, optisk, coaxial RCA, coaxial BNC og AES/EBU (XLR). Dermed kan du problemfrit kombinere D50 med alle gængse hi-fi-komponenter, også i den helt tunge klasse.

Hegel – kompromisløs kvalitet og autentisk lyd

Norske Hegel har rødder tilbage til slutningen af 1980’erne og har i de mellemliggende årtier udviklet sig til et af hi-fi-branchens mest anerkendte brands, både blandt anmeldere og musikentusiaster. I dag sælges de prisbelønnede Hegel-produkter over hele verden, og de vinder stadig tests og hjerter på samlebånd, hver gang de får chancen for at vise deres unikke musikalske kvaliteter.

Hegel har især profileret sig som forkæmpere for de analoge lydkvaliteter, når de er allerbedst. En Hegel-forstærker kombinerer krystalklar detaljering med analog varme og musikalitet, og hvis dit hjerte banker for denne cocktail, finder du det ikke meget bedre, uanset pris.

Målet er at give musikelskeren en lytteoplevelse, som er så naturlig og engagerende som muligt. Derfor bruger Hegel virkelighedens lyd fra akustiske instrumenter og stemmer fra kendte kunstnere som primær reference. Intet andet er godt nok, når man skal finde den perfekte lyd. Når den er på plads, kan du til gengæld spille alle slags musik i uovertruffen kvalitet – uanset om det er en sart kammertrio eller Rammstein for fuld udblæsning.

Hegels høje kvalitetsniveau bunder i høj grad i traditionelle dyder som tunge, vibrationsdæmpende kabinetter og enorme strømforsyninger, som kan holde selv den mest krævende højtaler i et urokkeligt jerngreb. Men Hegel har herudover udviklet og anvendt en række avancerede principper inden for både analog og digital teknologi, som du kan læse mere om på Hegels hjemmeside. 

Mere fra Hegel

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.