Gå til indhold
Pladespillertilbehør

Essentials TT Stabilizer 330 Træfarvet

Fordele

  • Sikrer god kontakt mellem plade og plademåtte/tallerken
  • Eksklusivt udført i ægte træ
  • Dæmper vibrationer og afspillestøj
  • Giver hørbart renere gengivelse
  • Nem at bruge
  • Passer til de fleste almindelige hi-fi-pladespillere

Begrænsninger

  • Der findes tungere alternativer til tungere pladetallerkener
  • Nogle pladespillere kan mangle plads til at lukke låget med pladevægten i brug
Jens Lambertsen
Jens Lambertsen

Sønderborg

Essentials TT Stabilizer 330 – eksklusiv universal pladevægt i ægte træ til hi-fi pladespillere

Essentials TT Stabilizer 330 er en eksklusiv pladevægt i ægte træ, som giver dig den optimale kontakt mellem plade og pladetallerken og dermed den optimale lydkvalitet i afspilningen. Pladevægten dæmper afspillestøj og vibrationer fra både vinylplade og pladespiller, og resultatet er hørbart renere lyd med flere detaljer og mere dynamisk bas.

TT Stabilizer 330 er supernem i brug, da du i modsætning til nogle alternativer ikke skal bruge tid på at skrue den fast omkring centerspindlen – bare læg den oven på pladen, inden du sænker pickuppen i rillen – det er det hele. Et virkelig lækkert tilbehør, som kan forbedre din musikoplevelse for små penge. Som en ekstra bonus er TT Stabilizer 330 med sin finish i ægte træ en ren fornøjelse både at se på og at røre ved.

TT Stabilizer 330 er skabt til brug sammen med normale hi-fi-pladespillere med pladetallerkener op til cirka 2,5 kilo. Vægten er nøje afstemt, så du ikke risikerer slid på centerlejet i utide. Hvis din pladespiller har en tungere tallerken og dermed et kraftigere centerleje, findes der tungere alternativer, som kan give endnu bedre dæmpning.

Essentials TT Stabilizer 330 kan bruges til de fleste hi-fi-pladespillere og fås i ægte træ finish (sapele mahogni). 

Mere fra Essentials

Anbefalede alternativer