Gå til indhold
Integreret forstærker

Denon PMA-900HNE Sort

Fordele

  • Tungt og stabilt opbygget med 100% analogt udgangstrin
  • Indbygget trådløs HEOS musikstreaming med multirum
  • Advanced AL32 Processing Plus signalbehandling
  • Indbygget wi-fi og Bluetooth
  • Flot aluminiumsfront med OLED-display
  • Både analoge og digitale indgange
  • Audiofil pladespillerindgang til både MM- og MC-pickupper
  • Kan spille musik direkte fra en almindelig USB-nøgle/harddisk
  • Tilslutning for høretelefoner og subwoofer (via kabel)
  • Analog mode (frakobler alle digitale kredsløb)
  • Udvalgte højkvalitets komponenter i signalvejen
  • Dobbelte højtalerterminaler (både til A/B og bi-wiring)

Begrænsninger

  • Ikke tovejs Bluetooth-funktion
  • Ikke HDMI-tilslutning
  • Ikke asynkron USB-indgang til computer
  • Ikke mulighed for modul-udbygning

Denon PMA-900HNE – audiofil stereoforstærker med analoge kvaliteter, indbygget HEOS streaming, multirum og pladespillerindgang til både MM og MC

PMA-900HNE er en avanceret og audiofil stereoforstærker, som giver dig den musikalske, naturlige og kropslige lyd, som er et must for mange analog-entusiaster. Samtidig får du en stribe bekvemme digitale lydindgange samt en højkvalitets pladespillerindgang til både MM og MC-pickupper.

PMA-900HNE er Denons første rendyrkede hi-fi-forstærker med deres eget HEOS multirums-streamingsystem indbygget. Det betyder, at du nu helt uden ekstra apparater kan streame alverdens musik fra en række populære musiktjenester samt titusindvis af radiostationer på nettet, inklusive de landsdækkende radiostationer, som du kender i forvejen.

Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede HEOS-app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde. Hvis du vil have trådløs musik i flere rum, kan du nemt udbygge systemet med så mange trådløse HEOS-højtalere, som du har lyst til. Inklusive en lækker HEOS-soundbar til dit TV, hvis du ikke lige har TV’et stående sammen med anlægget.

Som kronen på værket er fronten på PMA-900HNE flot udført i aluminium, så det visuelle indtryk kan leve op til de lydmæssige præstationer. Hvis du stadig nyder din CD-samling, er Denons egen CD-afspiller DCD-900NE det perfekte match både i design og funktion. Med denne kombination får du alt det bedste fra det traditionelle stereoanlæg – plus en overflod af lækre trådløse muligheder oveni.

PMA-900HNE fås i sølv eller sort aluminiumsfinish. Systemfjernbetjening medfølger. 

Stereo+ - 2022
Stereo+ - 2022 (Norsk)

PMA-900HNE – fremragende lyd under alle forhold

En avanceret udgave af Denons hæderkronede HC single push-pull kredsløb har givet PMA-900HNE imponerende strømressourcer. Du vil hurtigt opdage, at de opgivne 50 watt er særdeles potente, og du kan trygt kombinere PMA-900HNE med langt de fleste af markedets seriøse hi-fi-højtalere og opnå et meget flot lydmæssigt resultat. Dermed har du næsten frie hænder til at finde præcis dén højtalerløsning, der passer til din smag.

Den mekaniske opbygning er tung og stabil for at eliminere lydforringende vibrationer, og strømforsyningen til de følsomme lydkredsløb er adskilt fra kontrolkredsløbende for at forhindre indbyrdes påvirkning. Den indbyggede signalprocessor stopper automatisk, når den ikke er nødvendig for musikafspilningen (Stop Mode), og ved afspilning af analoge musikkilder kan du helt slukke for alle digitale kredsløb. Så fjerner du risikoen for indstråling af højfrekvent støj herfra (Analog Mode).

Du får to sæt højtalerterminaler, som du frit kan bruge til enten bi-wiring eller tilslutning af to par højtalere (A/B). Du får også noget så sjældent som en helt diskret opbygget MM/MC-pladespillerindgang i meget høj kvalitet

Denon HEOS – et trådløst og komplet hi-fi-streamingsystem til hele dit hjem

HEOS er et komplet og fleksibelt multirums hi-fi-streamingsystem. Det er udviklet af Denon, som er en af verdens ældste og mest hæderkronede hi-fi-producenter. HEOS leverer en kombination af lydkvalitet, teknologi og unik fleksibilitet, som er helt i top på et spændende og hastigt voksende marked.

I dag kan du vælge mellem en lang række Denon-produkter med indbygget HEOS, heriblandt stereo- og surroundreceivere, hi-fi-forstærkere, TV-soundbars, musikstreamere og trådløse højtalere. Med dette system kan du fylde hele dit hjem med trådløs musik i høj kvalitet, og du kan let og elegant app-fjernbetjene det hele fra din smartphone eller tablet (iOS/Android).

Da HEOS i høj grad er et software-baseret produkt, kan du også se frem til en række nye funktioner hen ad vejen, for eksempel integration af flere musiktjenester. Disse opdateringer vil blive gjort tilgængelige over nettet, efterhånden som de bliver klar. På denne måde bliver dit HEOS-system bedre og bedre hen ad vejen – helt automatisk!

Unik og suveræn integration med Denon hi-fi-systemer

HEOS er skabt til at integrere suverænt med eksisterende Denon stereo- eller surroundanlæg. En lang række modeller har allerede fået indbygget HEOS, men ellers kan du nemt og hurtigt tilføje en trådløs HEOS Link musikstreamer til din forstærker eller receiver.

HEOS Link sørger selv for at tænde for anlægget, når du aktiverer HEOS-appen. Oven i købet kobler den til forstærkerens/receiverens egen volumenkontrol, så alt kan styres fra appen. På denne måde får du både den fulde brugervenlighed fra det trådløse system og den høje lydkvalitet fra et rigtigt hi-fi-anlæg. En unik og gennemtænkt detalje, som løfter din HEOS-oplevelse ind i topklassen.

Nyd alverdens musik via Spotify Connect, TIDAL og meget mere

HEOS er fuldt integreret med streamingtjenesterne TIDAL, Deezer m.fl, og du får også Spotify Connect, så du kan køre mange millioner musiknumre fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen fra din smartphone eller tablet. Du kan også lytte til tusindvis af internet-radiostationer, og du kan tilslutte et eksternt USB-lager (USB-nøgle/harddisk) eller en analog lydkilde og streame musikken herfra ud på hele dit HEOS-system.

HEOS app – trådløs brugervenlighed i særklasse

HEOS er skabt til wi-fi og trådløs betjening via den gratis HEOS-app (Apple iOS/Android), så hvis du i forvejen har en smartphone eller tablet, er du allerede klar til at nyde din musik med en brugervenlighed, du aldrig har set bedre.

Uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden via appen. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

HEOS har selvfølgelig tænkt hele familien ind i betjeningen. I mange andre streamingsystemer er hele familien fælles om samme opsætning, playlister og spillekø osv. I HEOS kan hver bruger få sin helt personlige brugerkonto. Så når du starter HEOS, ser du kun dine egne playlister, dine favoritter, din historiske spillekø, din Spotifykonto med dine playlister osv. Og omvendt, hvis familiens teenager logger på HEOS fra sin enhed, vil han/hun se sin egen historik, foretrukne indstillinger osv.

Hurtig og nem opsætning

HEOS er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Når du første gang sætter en HEOS-enhed op, skal du bare have adgangskoden til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Alle efterfølgende HEOS-enheder tilføjes lynhurtigt helt uden netværkskundskaber og koder. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i HiFi Klubben.

Trådløs hi-fi i hele dit hjem

HEOS er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende HEOS-højtaler eller musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Kun fantasien og økonomien sætter grænsen, og HEOS begrænser ikke dit kvalitetsniveau. Du kan fuldstændigt selv bestemme, hvor godt dit stereoanlæg eller din hjemmebiograf skal være. Det er bare at vælge frit på hylderne blandt Denons mange stereoforstærkere eller hjemmebio-receivere.

Fra din app-fjernbetjening styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.

HEOS kræver ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højtaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. HEOS giver dig alle muligheder.

Vær opmærksom på, at HEOS giver dig mulighed for at vælge mellem to forskellige standby-indstillinger, netværk-standby og dvale (deep standby). Hvis din afspiller altid skal være klar til brug – for eksempel til TV eller hovedanlæg i stuen – vælger du den første indstilling.

I de rum, hvor du ikke har brug for at spille musik så tit, kan du vælge dvale. Så skal du lige trykke på afspilleren og vente et øjeblik før brug, men standby-forbruget ryger til gengæld helt ned under 0,5 watt, ligesom f.eks. på Denons miljøvenlige surround-receivere. Det er absolut noget, der er med til at gøre din elregning mere grøn i længden.

Mere fra Denon

Tilbehør til Denon PMA-900HNE

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer