- Forside›
- TV & Surround›
- Soundbar højtaler / TV-lyd›
- DENDHTS416BK
Denon DHT-S416
Fordele
- Langt bedre lyd end TV’ets små indbyggede højtalere
- Elegant og ultraslankt design med flot finish
- Trådløs subwoofer medfølger
- Meget enkel montering og betjening
- Indbygget wi-fi med Google Chromecast musikstreaming
- Bluetooth til trådløs musik direkte fra smartphone/tablet
- Lydstyrke kan styres fra din TV-fjernbetjening
- Både digital og analog lydindgang
- HDMI med Audio Return Channel (ARC)
- Integreret nøglehuls-vægbeslag
Begrænsninger
- Ikke indbygget HEOS multirum
- Ikke mulighed for trådløse surround-højtalere
- Nogle alternativer har mere avancerede tilslutningsmuligheder
- Du skal have plads til subwooferen
- Ægte hi-fi løsninger vil stadig give højere lydkvalitet

Hjørring
Denon DHT-S416 – superslank soundbar-højtaler med trådløs subwoofer og Google Chromecast musikstreaming
DHT-S416 er en smart og superslank soundbar-højtaler, som til en fornuftig pris giver dig langt bedre lydkvalitet end TV’ets bittesmå indbyggede højtalere. Den separate subwoofer – som tilmed fungerer trådløst – sørger for fylde og bund i lyden. Med indbygget Google Chromecast og Bluetooth kan du også bruge DHT-S416 til at spille trådløs musik fra din smartphone.
Finish og kvalitetsindtryk er af høj klasse, og soundbaren er kun 5 cm høj, så den kan ligge bekvemt på dit TV-møbel uden at genere udsynet eller blokere sensoren til fjernbetjenings-signalerne. Vil du hellere have højtaleren hængende på væggen under TV’et, klares det nemt med det integrerede vægbeslag.
Via det medfølgende HDMI-kabel får du digital lyd i optimal kvalitet direkte fra TV’et, og kablet overfører også de grundlæggende kommandoer fra din eksisterende TV-fjernbetjening (lydstyrke og tænd/sluk).* Til daglig kan du derfor nøjes med én fjernbetjening og bare nyde den gode lyd.
DHT-S416 fås i sort finish. Fjernbetjening medfølger.
* Kræver, at TV’et understøtter Audio Return Channel (ARC).
Trådløs musikstreaming med Chromecast built-in
Chromecast built-in for audio er en genial måde til at streame lyd og musik trådløst på DHT-S416 via din smartphone, tablet eller computer. De fleste musikapps (Spotify, TIDAL, YouSee Musik, Deezer, TuneIn Radio m.fl.) understøtter Chromecast-funktionen, og du skal bare trykke på et enkelt ikon – så spiller musikken i stuen. Fordi det er selve soundbaren, som streamer musikken, dræner du ikke batteriet i din smartphone, og du kan bruge den samme smartphone til at styre både musikvalg og lydstyrke, uanset hvor i hjemmet du befinder dig.


Brug for hjælp?
Tilbehør til Denon DHT-S416



