- Forside›
- HiFi & Radio›
- Mini anlæg›
- DENRCDN10BK
Denon CEOL RCD-N10 Sort mat
Fordele
- Indbygget HEOS trådløs multirums-musikstreaming med app-kontrol (iOS/Android)
- Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Roon support, Bluetooth
- Klar til Amazon Alexa stemmestyring*
- Kompakt og elegant design inkl. højglans topplade med touch-knapper
- Flot råstyrke og lydkvalitet for et minianlæg
- Indbygget CD-afspiller og FM-radio med RDS/RadioText
- Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
- 2 x optisk digital audio-ind til f.eks. TV-lyd
- Kan afspille 24-bit HD-audio
- Tilslutning for høretelefon og subwoofer
Begrænsninger
- Ikke DAB-radio (men du finder de samme stationer på internetradio)
- Ikke dedikeret pladespillerindgang
- Ikke NFC eller aptX på Bluetooth
- Ikke minijack-indgang på front
- Nogle alternative løsninger kan give større råstyrke og/eller fleksibilitet
Denon CEOL RCD-N10 – EISA-vindende streaming minianlæg med superflot hi-fi-lyd, HEOS multirum, CD, FM-radio, AirPlay 2, Spotify Connect og stemmestyring via Google Assistant eller Amazon Alexa
CEOL RCD-N10 er et genialt og EISA-vindende streaming minianlæg til dig, der vil have de nyeste og smarteste trådløse muligheder, men samtidig gerne vil kunne spille CD’er og beholde de store musikoplevelser og de fleksible tilslutninger fra det traditionelle stereoanlæg. I ét kompakt og stilrent anlæg finder du alt, hvad du skal bruge for at få det bedste fra det gamle og det nye musikunivers – og lydkvaliteten er i top, uanset hvad du lytter til!
Som prikken over i’et har CEOL RCD-N10 også indbygget HEOS trådløs multirums-musik, og med Google Assistant og Amazon Alexa stemmestyring oveni har din daglige musikoplevelse sat direkte kurs mod fremtiden*. Toppladen er i eksklusiv ridsefast højglansfinish med smarte touch-knapper, som lyser op ved berøring. Alt i alt en helt unik kombination, som har vundet den ærefulde internationale EISA-pris som bedste kompakte musiksystem i 2018-2019.
HEOS by Denon og Apple AirPlay 2 – to veje til trådløs musik i hele dit hjem
Ud over at få et lækkert og velspillende hi-fi-anlæg med CEOL RCD-N10 får du hele to muligheder for at udbygge med trådløs musik i hele dit hjem. Som noget helt nyt i denne produktkategori har CEOL RCD-N10 fået indbygget HEOS multirum, som giver dig næsten uendelige muligheder for at streame musik fra streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på internettet, inklusive en lang række af de populære DAB-kanaler og specialkanaler fra hele verden.
Du kan frit udbygge med trådløse HEOS-højtalere og musikstreamere i alle andre rum i dit hjem, og du styrer det hele fra HEOS-appen på din smartphone. Det er så nemt, at alle kan finde ud af det – kom ind og oplev det i HiFi Klubben!
Med Apple AirPlay 2 kan du også spille trådløs musik i andre rum, hvor du har en AirPlay 2-højtaler stående. Og det inkluderer endda lyd fra YouTube, Netflix og andre apps, som multirums-systemerne ikke understøtter (endnu). En virkelig lækker nyhed for alle Apple-fans.
Ægte hi-fi-lyd med frit højtalervalg på alle hylder – også til TV
Den fine forstærker i CEOL RCD-N10 på hele 2 x 65 hi-fi-watt giver dig næsten helt frit højtalervalg, så det er bare at gå på jagt i HiFi Klubbens store højtalersortiment. CEOL RCD-N10 kan uden problemer få kvaliteterne frem i et sæt gode hi-fi-højtalere, for eksempel en kompaktmodel fra Bowers & Wilkins, DALI eller Argon Audio. Med det frie højtalervalg bestemmer du selv størrelse, farve, form og lydkarakter. På den måde får du præcis den kombination, som passer til dit behov og din indretning.
Du kan tilslutte lyden fra dit TV i optimal digital kvalitet, og du kan styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. I forhold til at købe en separat soundbar til TV’et sparer du penge, betjeningen er lige så nem i dagligdagen, og du kan nyde både dine yndlingsfilm og dine musikalske favoritter med den superlækre hi-fi-lyd, de fortjener.
Husk på, at et par gode hi-fi-højtalere kan holde i årtier, så de vil følge dig trofast sammen med dit næste TV. Og det næste igen. CEOL RCD-N10 med de rigtige højtalere er kort sagt en suveræn lydinvestering, som du vil få glæde af mange år frem i tiden!
CEOL RCD-N10 fås i hvid, sort eller grå finish.
* Stemmestyring kræver, at du har en separat smarthøjtaler koblet til dit netværk sammen med CEOL RCD-N10, for eksempel en stemmestyrings-højtaler eller din smartphone. Brug af stemmestyring i Danmark afventer aktivering fra Denon.
CEOL N10 – HEOS, AirPlay 2, Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect – trådløs musikstreaming på alle tænkelige måder
Ud over HEOS (som kan klare langt de fleste streamingbehov inkl. internetradio) har CEOL N10 også Apple AirPlay 2, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. Teknologien er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2.
Du får også Spotify Connect, som er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify-app. AirPlay 2 og Spotify Connect har det tilfælles, at din smartphone fungerer som fjernkontrol til musik-appen og ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til at streame via Bluetooth, og du kan stadig køre musikken fra den samme musik-app, som du kender i forvejen.
Skal det være supernemt, har du altid Bluetooth i baghånden, for eksempel hvis vennerne lige skal spille et superfedt nummer fra deres smartphone. Med Bluetooth kan du også spille lyd fra YouTube, Netflix og utallige andre apps, hvis du ikke har en iPhone til AirPlay 2.
Lækker betjening og alle nødvendige tilslutninger
På toppladen af CEOL RCD-N10 kan du betjene de mest grundlæggende funktioner med lækre touchknapper, som lyser op, når du berører dem. Resten styrer du enten via HEOS-appen eller den medfølgende fjernbetjening. Via USB-tilslutningen på fronten kan du afspille musik i optimal digital kvalitet – inklusive 24-bit HD-formater – fra en almindelig USB-nøgle. Endelig får du to optiske lydindgange til digital lyd fra for eksempel dit TV, og du får også analog audio-ind. CEOL N10 er kort sagt minianlægget, der opfylder alle dine ønsker!
OBS: CEOL RCD-N10 har en indbygget optimeringsfunktion til Denons egne systemhøjtalere. Hvis du bruger andre højtalere, skal du gå ind i menuen og sikre dig, at ”SPK OPTIMISE” står på ”OFF” – så får du den optimale lydkvalitet fra dit system.