Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

Denon AVR-X3600H Sort

Fordele

  • 9.2-kanals forstærker med 11.2 pre-out
  • 11.2-kanals signalbehandling med  individuel kalibrering af to subwoofere
  • Specialfremstillede DHCT-udgangstransistorer (Denon High Current Transistors)
  • Dolby Atmos inkl. Height Virtualization, DTS:X / Virtual:X samt IMAX Enhanced
  • Audyssey XT32 digital rumkorrektion
  • Indbygget HEOS multirum med internetradio
  • Stemmestyring via Google Assistant og Amazon Alexa
  • Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Qobuz med Roon support, tovejs Bluetooth
  • Fuld HDCP2.3-understøttelse
  • eARC for overførsel af Dolby Atmos via HDMI fra TV
  • Automatisk Low Latency Gaming Mode via eARC
  • Dolby Vision / HLG / HDR10
  • 3 x HDMI-ud med zone/dual-funktion
  • Pladespillerindgang (MM)
  • Avanceret video-opskalering til 4K/60Hz
  • Mange tilslutningsmuligheder, også til analoge billedkilder
  • HDMI Zone 2 (lyd/billede)
  • Audio Zone 2 med HDMI, optisk/coaxial og analog lyd
  • Avanceret grafisk brugerflade med opsætningsguide
  • ISFccc billedkalibrering til ISF-certificerede installatører
  • Understøtter streaming af DSD og FLAC/FLAC HD
  • Kan app-fjernbetjenes via Denon 2016 AVR Remote app og  HEOS app (iOS/Android)
  • HDMI-indgang på front
  • Smart ECO mode giver op til 50% energibesparelse

Begrænsninger

  • Ikke finish i ægte aluminium
  • Ikke Auro 3D
  • Kun én USB-indgang (på front)
  • Ikke Clock Jitter Reducer
  • Stemmestyring kræver separat smarthøjtaler (ekstratilbehør)
  • Understøtter ikke 8K-video
Lars Bo Pedersen
Lars Bo Pedersen

Aalborg City Syd

Denon AVR-X3600H – stærk og fleksibel 9.2-kanals receiver med 105 hi-fi-watt, indbygget HEOS multirum, AirPlay 2, pladespillerindgang, 3 x HDMI-ud, avanceret videokonvertering og Audyssey MultEQ XT32

AVR-X3600H er en avanceret 9.2-kanals surround-receiver med 105 hi-fi-watt* og mulighed for at udnytte de nye surroundformater Dolby Atmos og DTS:X, inklusive Atmos Height Virtualization og DTS Virtual:X, som giver dig højdefornemmelse i lyden, uden at du behøver installere højtalere i loftet. Så har du alle muligheder for at opnå en hidtil uhørt realisme i din filmlyd. Ikke mindst, fordi denne receiver er udstyret med Denons eksklusive Audyssey XT32 rumkorrektion med mulighed for individuel kalibrering af to subwoofere.

Blandt de mange lækre indbyggede finesser finder du også Denons eget trådløse HEOS multirums-musiksystem, hele tre HDMI-udgange, analog-til-HDMI videokonvertering og avanceret digital videobehandling med 4K-opskalering.

Denon AVR-X3600H Du får masser af tilslutninger til både analogt og digitalt udstyr, inkl. pladespiller, og med indbygget wi-fi, Bluetooth med tovejs-funktion (kommende opdatering), Spotify Connect, AirPlay 2 og hele 8 HDMI-indgange (inkl. front) løber du ikke tør for muligheder foreløbig. Med eARC går det som en leg at få surroundlyd direkte fra dit TV via ét enkelt HDMI-kabel, og med automatisk Low Latency Mode kan du nyde gaming uden mærkbar tidsforsinkelse i lyden. Du kan også glæde dig over Denons smarte ECO Mode, som reducerer energiforbruget markant, i nogle tilfælde helt op til 50%.

Indbygget HEOS og utallige avancerede muligheder

Som noget virkelig lækkert har AVR-X3600H indbygget HEOS multirums-funktion, så du helt uden ekstra apparater har direkte adgang til alverdens musik via et hastigt voksende antal af streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på nettet. Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede HEOS-app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde.

AVR-X3600H giver dig også avanceret digital videobehandling med 4K-opskalering og HDMI 2.0 inklusive Dolby Vision/HLG, HDR og HDCP 2.3. Dette betyder kort sagt, at AVR-X3600H klarer 4K/Ultra HD-billedmedier, så du kan nyde ultra-højopløste filmoplevelser i fuld kvalitet.

Klar til stemmestyring

Allerede nu er AVR-X3600H klar til stemmestyring med Google Assistant og Amazon Alexa, og når Denon aktiverer det, vil du kunne bruge stemmestyring på dansk. Med stemmestyring kan du kontrollere en række grundlæggende funktioner som f.eks. lydstyrke op/ned og play/pause/skip. I en nær fremtid vil du også kunne vælge mange andre kommandoer, så du får en helt ny oplevelse med dit Denon-produkt.

Vær opmærksom på, at stemmestyring kræver, at du har en separat stemmestyrings-enhed koblet på dit netværk sammen med AVR-X3600H, for eksempel din smartphone eller en separat stemmestyrings-højtaler, som kan fås for små penge.

*OBS: De opgivne 105 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-X3600H hele 180 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-X3600H fås i sort finish.

105 hi-fi-watt og bundsolid konstruktion

AVR-X3600H er en ægte 9-kanals receiver, der er opbygget med 9 identiske effektforstærkere. Hver af disse yder 105 seriøse hi-fi-watt i 8 ohm, og hele signalvejen er gjort så kort som muligt for at opnå maksimal lydkvalitet. Dette inkluderer brugen af stærke mikroprocessorer, multilags-print og avancerede SMD-moduler (Surface Mount Devices). De forskellige analoge og digitale sektioner i forstærkeren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb.

Dolby Atmos og DTS:X – to veje til den ultimative biograflyd

Med Dolby Atmos kan du få det samme lydsystem i din hjemmebiograf, som bliver brugt i verdens bedste biografteatre. En lang række nyere filmproduktioner – f.eks. på Blu-ray – rummer allerede Dolby Atmos-information i lydsporet. Det er ikke noget, du hører i en normal HD-hjemmebiograf, men en lang række effekter og anden lydinfo er faktisk produceret til at blive sendt til Atmos-ekstrahøjtalere – normalt i loftet – når du bare har den nødvendige dekoder.

Du kan tilkoble Atmos-højttalere via de to ekstra forstærkerkanaler, som du får i forhold til en traditionel 7-kanals surround-opsætning. Det betyder, at du med AVR-X3600H kan lave en fuld surround-biograf inkl. Atmos-højttalere (7.2.2 / 5.2.4). Det alternative DTS:X-format, som minder om Dolby Atmos, understøttes også. HDMI-kredsen er klar til Atmos fra TV-udsendelser via den nye eARC-funktion.

Som kronen på værket understøtter AVR-3600H også Dolby Atmos Height Virtualization teknologien, som kan give en højdedimension i lyden fra et højtalersystem i gulvhøjde. På den måde kan du booste realismen i din lydoplevelse uden at installere højtalere i loftet, og effekten virker både med stereo og multikanals systemer. IMAX Enhanced er en anden ny teknologi, som kan give ekstra realisme til din filmlyd, og hvis du har kildemateriale i dette format, kan du også udnytte det på AVR-3600H.

Suveræn brugervenlighed og app-fjernbetjening

Allerede under installationen kan du nyde den elegante og gennemtænkte grafiske brugerflade. Når du første gang tilslutter AVR-X3600H til dit TV, starter Denons ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højtalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger. Højtalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og de nye farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels.

Prikken over i’et er Denons fjernbetjenings-app (2016 AVR Remote), som fås både til iOS og Android. Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, og du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art. Via appen kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde uanset mærket på din afspiller.

Tovejs Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect og AirPlay 2 – trådløs musikstreaming på alle tænkelige måder

Ud over HEOS (som kan klare langt de fleste streamingbehov inkl. internetradio) har AVR-X3600H også indbygget trådløst netværk (wi-fi). Du får Apple AirPlay 2, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. Teknologien er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2. Via AirPlay 2 kan du også bruge Siri stemmestyring sammen med AVR-X3600H.

Sammen med AirPlay 2 får du også Spotify Connect, og det er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify-app. De to løsninger har det tilfælles, at din smartphone fungerer som fjernkontrol til musik-appen og ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via Bluetooth, og du kan stadig køre musikken fra den samme musik-app, som du kender i forvejen.

Indbygget Bluetooth giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille musik på anlægget direkte fra mobil, smartphone eller tablet. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth, den kan huske op til 8 apparater, og du kan endda spille i et andet rum (Zone 2) direkte fra din smartphone.

Som en ny og smart detalje har AVR-3600H fået tovejs Bluetooth, så den også kan spille musik trådløst til et par Bluetooth-høretelefoner. Med de mange fine modeller, som efterhånden er på markedet er dette en finesse, som absolut er værd at tage med.

Audio Zone 2 med HEOS og HDMI Zone 2 for maksimal fleksibilitet

Zone 2-funktionen på AVR-X3600H er en alternativ måde at få multirums-funktionalitet, fordi du her kan sende al din musik videre til et anlæg i et andet rum, uanset hvilken kilde musikken kommer fra. Du kan spille fra HDMI, CD-afspiller, Spotify, USB, netværk, digitale eller analoge indgange – kort sagt lige hvad du vil. I næsten alle konkurrenter er du henvist til analoge signalkilder i Zone 2, og det gør i praksis funktionen fuldstændig ubrugelig.

Har du et 5.1-højtalersystem koblet til AVR-X3600H, kan du for eksempel bruge de resterende fire forstærkerkanaler til direkte at drive et sæt højtalere i andre rum plus bi-amping af dine fronthøjtalere. Du kan vælge selvstændig signalkilde for den ekstra zone, så du f.eks. lytter til musik i soveværelset, mens familien ser film i stuen. Og for at gøre det hele ekstra lækkert indgår de to zoner også i HEOS-systemet som en grupperet multirums-zone, hvor du kan styre lydstyrken individuelt i hver zone via HEOS-appen!

Kronen på værket er HDMI Zone 2, som du kan bruge til at sende både billede og lyd fra HDMI-indgangen digitalt videre til et andet rum via HDMI. For eksempel hvis du vil have den samme film kørende på TV’et i køkkenet, som kører i din hjemmebiograf. Du får det fulde HDMI-signal inklusive multikanals lyd sendt til den ekstra zone, så med et ekstra anlæg dér kan du faktisk drive endnu en hjemmebio fra AVR-X3600H.

Få det bedste ud af de tabsfrie lydformater

Hvis du tænker i seriøse audiofile baner, er der ingen vej uden om de tabsfrie FLAC og FLAC HD-formater, som AVR-X3600H understøtter både via netværk og USB. Og hvis du f.eks. lytter til live-albums eller klassisk musik, vil du sætte pris på, at AVR-X3600H kan afspille ”gapless”, dvs. helt uden pause mellem numrene. Du kan også afspille bitstream/DSD og AIFF, og hvis du helt vil undgå indflydelse fra den digitale signalbehandling – f.eks. ved kritisk musiklytning – kan du via Pure Direct-funktionen frakoble alle kredsløb, der er unødvendige for musikgengivelsen.

Tre HDMI-udgange, avanceret videobehandling, 4K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV

AVR-X3600H har hele tre HDMI-udgange inkl. HDMI Zone 2, og via HDMI-indgangen på fronten kan du på et øjeblik tilslutte kamera, spilkonsol m.m. uden at skulle ned og rode bag apparaterne i reolen. Herudover får du hele 7 HDMI-indgange bagpå med HDCP2.3, HDMI-repeater, konvertering fra analog video til HDMI og opskalering helt op til 4K/60Hz Ultra-HD-opløsning.

Alt dette betyder i praksis, at du kan tilslutte alle dine analoge og digitale billedkilder til receiveren (inkl. 3D og 4K) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel, endda inklusive Dolby Atmos-information via den avancerede eARC-funktion. Så bliver det ikke meget nemmere eller mere elegant.**

For at understrege seriøsiteten i HDMI-videobehandlingen har Denon udstyret AVR-X3600H med en af dagens mest avancerede videoprocessorer, som understøtter den bedst mulige billedkvalitet i HDMI 2.0-standarden. Derfor understøttes også fremtidig 4:4:4 Pure Color sub-sampling, Dolby Vision/HLG, HDR og udvidet farverum BT.2020 pass-through.

Audyssey MultEQ-XT32 – superpræcis rumkorrektion med to subwoofere

AVR-X3600H er udstyret med high-end Audyssey MultEQ-32XT, som giver superpræcis og højopløst digital rumkorrektion i helt op til otte målepositioner i rummet. Systemet kan samtidig kalibrere og rumkorrigere to separate subwoofere, så du har mulighed for at opnå en enestående dyb og præcis basgengivelse i din hjemmebiograf. De to subwoofere behøver ikke engang at være ens eller symmetrisk placeret.

Audyssey LFC, Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug

Audyssey LFC er en ”nabovenlig” funktion, som på raffineret vis tilpasser bassen, så den forplanter sig mindst muligt til væggene og dermed dine naboer. Vel at mærke uden at påvirke lytteoplevelsen i rummet mere end højst nødvendigt.

Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit TV. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene. Audyssey Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”, som tilpasser lyden til lavt volumen.

OBS: Ovennævnte funktioner er tænkt som en hjælp til specielle situationer, typisk sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Hvis du vil have den optimale hi-fi-oplevelse, kan – og bør – du frakoble dem. Dette er heldigvis ganske nemt, og du kan gemme op til fire personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film, musik og aftenlytning.

* Afspilning fra NAS-disk forudsætter, at denne er udstyret med media server-funktion.

** Kræver at TV’et også understøtter Audio Return Channel.

Mere fra Denon

Tilbehør til Denon AVR-X3600H

Anbefalede alternativer