Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

Denon Denon AVR-2113 Sort

    Denon AVR-2113 – avanceret 7.1-kanals surround-receiver med netværk, AirPlay, Spotify og mange digitale muligheder
    AVR-2113 markerer starten på den tungere Denon-klasse. Den er en avanceret surround-receiver, som giver dig fuld 7.1-kanals hjemmebio med 95 watt i hver kanal. Med indbygget Spotify-understøttelse kan du via dit netværk få direkte adgang til alverdens musik uden ekstra udstyr. Du kan også streame internetradio og din egen musik fra pc/netværksharddisk inkl. højopløste FLAC/WAV-filer, og med AirPlay oven i hatten har du virkelig alle muligheder lige ved hånden.

    4k-videounderstøttelse og avanceret grafisk brugerflade med opsætnings-guide er blandt de andre lækkerier. Via Denons gratis Remote App kan du få fuldt overblik og styre begivenhederne fra din smartphone/tablet (både iOS og Android).

    OBS: De opgivne 7 x 95 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som de fleste konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-2113 hele 7 x 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner.

    Skabt til det digitale lyd- og billedunivers
    I forhold til den dyrere AVR-2313 har Denon fravalgt en lang række ekstra analoge tilslutninger og funktioner for til gengæld at koncentrere sig om de nyere digitale og højopløste alternativer. Hvis du allerede har taget springet ind i HD-universet – eller planlægger at gøre det – kan du derfor med AVR-2113 spare mange penge og alligevel få næsten den samme kvalitet og funktionalitet som med den større model.

    AVR-2113 har naturligvis indbyggede dekodere for samtlige HD-audioformater, så du kan få det bedste ud af dagens flotte højopløste multikanals filmlyd, uanset hvilken Blu-ray-afspiller du vælger.

    Indbygget Spotify – al musik altid lige ved hånden
    AVR-2113 har integreret Spotify-funktion, og med et Spotify Premium-abonnement kan du afvikle de mange millioner musiknumre direkte på receiveren. Du er altså ikke afhængig af et separat trådløst musiksystem, og du behøver heller ikke at have f.eks. en iPhone ved hånden, hvor du afspiller Spotify via AirPlay. Den indbyggede Spotify-funktion giver både dig og din familie direkte adgang til alverdens musik, og det er en af de ting, som er med til at adskille AVR-2113 fra konkurrenterne.

    Suveræne brugermuligheder og app-fjernbetjening
    Allerede under installationen kan du nyde den elegante og gennemtænkte grafiske brugerflade. Når du første gang tilslutter AVR-2113 til dit tv, starter Denons ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige indstillinger, som skal til for at få din hjemmebiograf til at virke. Den flotte brugerflade og den gennemtænkte fjernbetjening gør også den daglige betjening af AVR-2113 til en leg, og med de fire personlige brugerindstillinger kan du lave dine helt egne opsætninger til musik og filmlyd og skifte imellem dem med et enkelt tryk på en knap.

    Prikken over i’et er Denons Remote App, som fås både til iOS og Android. Her har du virkelig fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, du kan navigere i din musiksamling fra pc/netværksharddisk inkl. cover-art, og du kan nemt og hurtigt udvælge dine favorit-radiostationer på internettet.

    I kombination med xx13-generationen af Denon-receivere kan du tilmed styre din Blu-ray-afspiller via Remote App, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, behøver det ikke engang at være en af Denons egne afspillere. Hvis bare din Blu-ray understøtter HDMI-CEC, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde.

    AirPlay og netværk til iPod og musikstreaming
    AVR-2113 er født med den geniale Apple AirPlay-funktion, som gør det muligt trådløst at streame musikken fra din iPhone/iPod touch/iPad samt din iTunes-musiksamling på computeren over til anlægget.

    Ud over din egen musiksamling kan du også afspille lyden fra de fleste applikationer på dit iOS-apparat, herunder streamingtjenester som WiMP og Spotify. Det samme gælder, hvis du har en Mac-computer med Mountain Lion-styresystemet.

    AirPlay sender lyden trådløst fra iOS til dit hjemmenetværk, så du har du al din musik lige i hånden (eller i lommen) hjemme hos dig selv. Du skal blot sørge for, at receiveren er forbundet til dit hjemmenetværk med kabel – så kører alle AirPlay-funktioner trådløst.

    AVR-2113 har også en decideret netværksfunktion, hvorigennem du kan streame musik og fotos fra din pc eller netværksharddisk (NAS).* Du får også direkte adgang til tusindvis af radiostationer på internettet, heriblandt en lang række af de populære DAB-kanaler.

    Denon AVR-2113 fås i sort finish.

    OBS: Den indbyggede FM-tuner vil ikke fungere efter den forventede lukning af FM-båndet i 2019.

    Denon AVR-2113 – specielle fordele
    +  fuld 7.1-kanals løsning
    +  avanceret videoprocessing giver ”et-kabel”-løsning til dit tv via HDMI
    +  stort display
    +  Dolby PLIIz
    +  avanceret grafisk brugerflade
    +  indbygget netværksfunktion med AirPlay og Spotify
    +  understøtter FLAC/FLAC HD via netværk og USB
    +  kan app-fjernbetjenes via Denon Remote App (iOS/Android)
    +  HDMI-indgang på front
    +  understøtter 4k-video

    Denon AVR-2113 – specielle begrænsninger
    –  kun én HDMI-udgang
    –  kun få analoge video- og audioindgange
    –  ikke Audyssey DSX
    –  ikke 7.2-kanals pre-out
    –  kun simpel Zone 2-funktion
    – tilslutning til hjemmenetværk skal ske via kabel (LAN)

    7 x 95 watt og bundsolid konstruktion
    AVR-2113 er en ægte 7-kanals receiver med 7 identiske effektforstærkere. Hver af disse yder 95 watt i 8 ohm, og hele signalvejen er gjort så kort som muligt for at opnå maksimal lydkvalitet. Dette inkluderer brugen af stærke mikroprocessorer, multilags-print og avancerede SMD-moduler (Surface Mount Devices).

    De forskellige analoge og digitale sektioner i receiveren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb. Den mekaniske konstruktion og kølesystemet er særdeles solidt og vibrationsfrit opbygget, og AVR-2113 er tillige 100% passivt kølet. Det betyder i praksis, at du aldrig vil opleve blæserstøj fra kabinettet.

    Hjernen i audiosektionen er en 32-bit floating-point DSP. Den kritiske D/A-konvertering varetages af en højkvalitets 24-bit/192 kHz D/A-konverter fra Burr-Brown. Vil du helt undgå indflydelse fra den digitale signalbehandling – f.eks. ved kritisk musiklytning – kan du via Pure Direct-funktionen frakoble alle kredsløb, der er unødvendige for musikgengivelsen.

    Hvis du tænker i seriøse audiofile baner, er der ingen vej uden om de tabsfrie FLAC og FLAC HD-formater, som AVR-2113 understøtter både via netværk og USB. Uanset om du ripper din cd-samling i FLAC eller anskaffer højopløste FLAC HD-filer via nettet eller andre kilder, er FLAC/FLAC HD tidens bedste bud på lydformater, som med rette kan afløse den 30 år gamle cd-standard. Og hvis du f.eks. lytter til live-albums eller klassisk musik, vil du sætte pris på, at AVR-2113 kan afspille ”gapless”, dvs. helt uden pause mellem numrene.

    Forkæl musikken fra din iPod
    AVR-2113 giver din iPod-musik den bedst tænkelige behandling, både via AirPlay og via USB-indgangen på fronten. Da lydoverførslen foregår rent digitalt, får du fuld gavn af den fornemme digitale signalbehandling i AVR-2113, inklusive Denons unikke Compressed Audio Restorer-funktion. Det giver dig en usædvanlig klar og ren lyd fra din bærbare musiksamling.

    Med Direct Play er bekvemmeligheden også i top, når du vil lytte til din iPod på anlægget. Du behøver bare at tilslutte USB-kablet og trykke på iPod Play-knappen på receiveren eller fjernbetjeningen, hvorefter du er kørende.

    Avanceret videobehandling, 4k-video og kun ét HDMI-kabel til dit flad-tv
    AVR-2113 har hele 6 HDMI-indgange inklusive 1 på fronten. Herudover får du 3D pass-through, HDMI-repeater, konvertering fra analog video til HDMI samt i/p-konvertering og opskalering til 1080p HD-opløsning. Det betyder i praksis, at du – til forskel fra de billigere Denon-receivere – kan tilslutte alle dine billedkilder til receiveren (inkl. 3D) og sende billedet videre til dit flad-tv eller projektor via ét enkelt kabel. Med HDMI 1.4a og Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit flad-tv retur til receiveren via det samme HDMI-kabel. Så bliver det ikke meget nemmere eller mere elegant.**

    AVR-2113 understøtter ultrahøjopløst video helt op til 4096 x 2160p/24, også kaldet 4k-video. Billedkilder og billedfremvisere i dette format er ikke almindelig udbredte endnu, men når/hvis det bliver aktuelt, er du klar til at få det fulde udbytte fra dem. Både opskalering, HDMI-switching og skærmmenuer understøtter 4k-video i AVR-2113.

    Den fornemme billedkvalitet fra AVR-2113 bunder også i 12-bit videoprocessoren fra Analog Devices. Med de avancerede kredsløb til støjreduktion m.m. får du en billedbehandling, som kan løfte oplevelsen fra dine gamle dvd-skiver til nye højder. Du kan også vælge at køre Blu-ray signaler i biografstandarden 1080p/24 helt urørt igennem receiveren, så du får den helt optimale HD-billedkvalitet.

    Dolby ProLogic IIz – en ny dimension i surround
    AVR-2113 er udstyret med Dolby Pro Logic IIz surround-formatet, som kan give dig en flot rumfornemmelse via et sæt små ekstrahøjttalere monteret oppe over fronthøjttalerne, f.eks. øverst på reolen. Systemet udnytter, at øret er langt mere følsomt over for retningsinformation forfra end bagfra, men den store gevinst for dig er især, at du ikke længere nødvendigvis behøver at trække kabler til et sæt ekstra baghøjttalere bagest i stuen.

    Audyssey auto-setup og MultEQ-XT – indstil hjemmebiografen i et snuptag
    Med den indbyggede auto-setup funktion i AVR-2113 går det som en leg at indstille dit surround-anlæg. Du behøver bare at tilslutte højttalerne – hvad enten det er fem eller syv – samt den medfølgende målemikrofon. Herefter trykker du på nogle få taster på fjernbetjeningen. Efter tre minutter har receiveren tjekket og justeret højttalerstørrelse, kanalniveau, fase og frekvensgang for alle højttalere, inklusive subwooferen.

    Ud over at receiveren indstiller parametrene for alle dine højttalere, måler den digitale Audyssey MultEQ-XT rumkorrektion også responsen fra dit lytterum og korrigerer for de fejl, som måtte opstå i dette sammenspil. Det kan f.eks. være for buldrende bas, for skarp diskant eller andre problemer. Rumkorrektion kan i mange tilfælde give dig en markant forbedring af lyden, og bedst af det hele: Du behøver ikke at forstå et ord af, hvad der foregår. Det hele kører automatisk.

    Intelligente udgangstrin
    Med sin intelligente håndtering af udgangstrinene giver AVR-2113 dig fleksible muligheder for at skabe det optimale højttaler-setup både til surround og stereo. Hvis du f.eks. kan nøjes med et 5.1-system, kan du udnytte de to ekstra forstærkerkanaler til at bi-ampe dine fronthøjttalere, hvilket vil give dig hørbart forbedret lydkvalitet både til surround og stereo.

    Alternativt kan du tilslutte et 5.1-kanals satellit/sub-system plus et sæt ekstra gode stereohøjttalere. Det bedste fra begge verdener uden at gå på kompromis. Receiveren skifter automatisk om mellem de forskellige tilstande, så du altid får optimal lydkvalitet uden at skulle taste dig igennem en stribe menuer. Også i multizone-sammenhæng får du et væld af nye muligheder med denne funktion.

    Zone 2 for musik i et ekstra rum
    AVR-2113 har en simpel Zone 2-funktion med selvstændigt valg af lydkilde. Det betyder, at hvis du ”kun” bruger receiveren i en 5.1-opsætning, kan du også vælge at udnytte de overskydende forstærkerkanaler til direkte at drive et sæt ekstra højttalere i det andet rum. På denne måde behøver du ikke at have et ekstra anlæg stående derinde.***

    HDMI-CEC funktionen giver også sit bidrag til de suveræne brugermuligheder. CEC betyder kort fortalt, at fjernbetjeningen kan udveksle information med et CEC-kompatibelt tv eller andre tilkoblede CEC-kompatible apparater – også fra andre producenter. På denne måde kan du klare de fleste betjeningsopgaver med kun én fjernkontrol. Vær dog opmærksom på, at CEC-standarden stadig er under udvikling, så 100% kompatibilitet kan ikke garanteres.
     
    Audyssey Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug
    Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit tv. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene, og den avancerede digitale teknologi sørger for at optimere dynamikken i lyden, så hi-fi kvaliteterne bevares.

    Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”-funktion som tilpasser lyden til lavt volumen. Alle tiders til sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Du får også mulighed for at gemme tre personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film og musik.

    * Afspilning fra NAS-disk forudsætter, at denne er udstyret med media server-funktion.
    ** Kræver at tv’et også understøtter Audio Return Channel.
    *** Apparater tilsluttet via HDMI og optisk/coaxial digitalindgang kan ikke gengives i Zone 2. Kun analoge lydkilder kan gengives i Zone 2.

    Mere fra Denon

    Tilbehør til Denon Denon AVR-2113

    Anbefalede produkter