Gå til indhold
Trådløse in-ear høretelefoner (Sæt)

Denon AH-C630W Hvid

Fordele

  • Ægte hi-fi-lydkvalitet med Denon Sound Master tuning
  • Lav vægt og komfortabel pasform
  • Bluetooth 5.0 inkl. AAC
  • 4,5 timers batteritid + 3 x 4,5 timer via ladeetui
  • Touch-betjening
  • Ørepropper kan bruges enkeltvist, f.eks. til telefonopkald (Mono Mode)
  • Stænksikkert design (IPX4)
  • Auto-tænd/sluk

Begrænsninger

  • Ikke Noise Cancellation (ANC)
  • Ikke smart pausefunktion
  • Ikke 100% vandtætte
  • Kun standard Bluetooth (SBC)
  • Ikke dedikeret app
Lars Bo Pedersen
Lars Bo Pedersen

Aalborg City Syd

Denon AH-C630W – prisvenlige True Wireless in-ear høretelefoner med høj komfort, Sound Master tuning og ægte hi-fi-lyd

Denon AH-C630W er 100% trådløse True Wireless in-ear høretelefoner med flot hi-fi-lyd. Skabt til dig, der vil have høj komfort og lækre lydoplevelser, uanset om du er på farten, træner eller slapper af i sofaen derhjemme. Hvis du ikke har brug for Noise Cancellation (ANC), kommer du her meget tæt på den mere eksklusive model AH-C830NCW, og du sparer en god håndfuld penge i samme omgang.

Denon Sound Master tuning sikrer dig en detaljeret og autentisk lydoplevelse, uanset om menuen står på musik, underholdning eller telefonopkald. Ørepropperne sidder let og komfortabelt, og du får brugervenlig touchkontrol. Her får du kort sagt alt, hvad du har brug for til din daglige musik, og lyden er i en kvalitet, som absolut ikke er daglig kost i denne prisklasse.

Oplev den autentiske hi-fi lyd

Du skylder dig selv at opleve AH-C630W, med mindre du er uhelbredelig basfanatiker. I modsætning til mange populære høretelefon-brands har Denon nemlig valgt ikke at deltage i kapløbet om at lave mest mulig bas og ”slam” i lyden. Med AH-C630W har de i stedet valgt at gå efter den samme kritiske hi-fi-tuning, som Denon er kendt for i deres hi-fi og hjemmebio-produkter. Du vil derfor elske klangen fra AH-C630W, hvis du sætter pris på autentisk hi-fi-lyd. De spiller bas, når der er bas i musikken – og tier stille, når de skal. Præcist som et ægte hi-fi-produkt skal.

Strøm til et helt døgns musik

Med AH-C630W kan du have en hel dags uforstyrret musik med dig i lommen. Ørepropperne spiller i op til 4,5 timer på en opladning, og du kan oplade ørepropperne yderligere tre gange i det medfølgende ladeetui. Med Fast Charge kan du på bare 10 minutter tanke strøm til 50 minutters musik, hvis det alligevel skulle lykkes for dig at køre batterierne flade.

Denon AH-C630W fås i flere farver. Ladeetui, USB-C ladekabel og 3 sæt ørepropper (S/M/L) medfølger

Ægte hi-fi med Denon Sound Master tuning

Lyden i AH-C630W er tunet af Denons ’Sound Master’ Shinichi Yamauchi, som har været en drivende kraft i udviklingen af mange legendariske Denon-produkter, heriblandt den overdådige DP-S1 CD-transport og den lige så fantastiske DA-S1 D/A-konverter, som satte helt nye standarder for digital lydgengivelse tilbage i 90’erne.

Efter Shinichi Yamauchis mening mangler de fleste af dagens in-ear høretelefoner ”luft” i lyden og evne til at gengive de forskellige lag i musikken. Og det er med til at adskille ægte hi-fi-produkter fra ordinære hyldevarer – som til gengæld tit er udstyret med en svulmende bas for at kompensere for manglerne.

AH-C630W er fintunet ned i mindste detalje af Shinichi Yamauchi, og resultatet er et stort og realistisk lydbillede med masser af luft og detaljer samt en dyb og kontrolleret bas, som giver dig en meget mere lækker og nuanceret lydoplevelse end det overdrevne bulder, du oplever fra mange konkurrerende produkter.

Smart og brugervenlig touch-betjening

Med Denon AH-C630W kan du nemt styre musik og opkald uden at skulle lede efter bittesmå knapper som på nogle alternativer. Du får nemlig touch-kontrol på ørepropperne. Du kan også bruge ørepropperne enkeltvist (Mono Mode), og det kan være rigtigt handy, ikke mindst til opkald.

Mere fra Denon

Tilbehør til Denon AH-C630W

Anbefalede produkter

WF-C500
Sony WF-C500
Trådløse in-ear høretelefoner
490,- / Sæt