Gå til indhold
Trådløs forforstærker

DALI SOUND HUB COMPACT Sort

Fordele

  • Forforstærker med trådløs overførsel af HD-audio til EQUI højtalersystemer
  • HDMI/ARC tilslutning for nem digital TV-lyd, inkl. volumenkontrol fra din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Indbygget Bluetooth 5.0 til trådløs musik direkte fra telefon, computer m.m.
  • Nem opsætning og superkompakt design
  • Kan placeres på væg bag TV eller bag låge i TV-møbel
  • Stabil trådløs 24-bit signaloverførsel med fremragende trådløs lydkvalitet
  • Tilslutning til både analoge og digitale lydkilder
  • Auto-tænd/sluk på alle indgange
  • IR-fjernbetjening medfølger

Begrænsninger

  • Skal kombineres med et EQUI højtalersystem
  • Ikke indbyggede musiktjenester eller internetradio
  • Ikke remote-lærefunktion til din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Ikke indbygget RIAA-forstærker til pladespiller
  • Brug af EQUI udvidelsesmoduler (Bluesound eller HDMI/trådløs surround) kræver den større SOUND HUB

DALI SOUND HUB COMPACT – forforstærker og kontrolcenter til trådløs musik og TV-lyd på DALI EQUI højtalersystemer

SOUND HUB COMPACT er en unik superkompakt forforstærker, som er skabt til at samle og styre lyden på DALIs trådløse EQUI højtalersystemer. Du kan tilslutte både digitale og analoge musikkilder samt TV-lyd, og via Bluetooth 5.0 kan du spille trådløs musik i høj kvalitet direkte fra din smartphone.

Den store forskel i forhold til den større SOUND HUB (ekskl. udvidelsesmoduler) er, at du får HDMI-tilslutning til dit TV inkl. Audio Return Channel (ARC), og det giver dig nye og lækre muligheder. Så kan du nemlig styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening, og det hele tænder og slukker automatisk, så du kun skal koncentrere dig om at nyde den gode lyd.

Du kan gemme SOUND HUB COMPACT bag en låge i et hi-fi-møbel eller endda fladt bag dit TV, hvis du har lidt luft på bagsiden. I så fald kan du udnytte det integrerede nøglehuls-beslag. Stiller du SOUND HUB COMPACT frit fremme, er den så kompakt og diskret, at den ikke vil påkalde sig unødig opmærksomhed i din boligindretning.

OBS: Hvis du vil have mulighed for at modul-udbygge dit EQUI system med Bluesound musikstreaming/multirum eller trådløs surround, skal du vælge den større SOUND HUB. Du kan dog stadig få trådløs streaming via en separat musikstreamer (Bluesound NODE eller tilsvarende).

Genialt til trådløs TV-lyd i ægte hi-fi kvalitet

Dagens Smart TV er et naturlig omdrejningspunkt for de fleste oplevelser i hjemmet. Her kan du fordrive tiden med flow-TV, streaming af film og serier, YouTube, spil og masser af andre apps. Mange bruger også TV’et som musikafspiller med et trådløst tastatur tilkoblet. Så der er al mulig grund til også at gøre lidt ekstra ud af lyden.

Med SOUND HUB COMPACT og et trådløst EQUI højtalersystem kan du endelig nyde ægte trådløs hi-fi-lyd til både musik og TV uden at få en masse besvær med i købet. Dette er faktisk en mindre revolution, og DALI er blandt de allerførste i verden til at tilbyde trådløs TV-lyd kombineret med HDMI/ARC.

En oplagt løsning til TV-lyd er de flade og kompakte OBERON ON-WALL C højtalere, som netop er skabt til at hænge elegant på væggen ved siden af dit TV. Men du kan frit vælge et af de andre trådløse EQUI systemer, hvis det passer bedre til dit behov. Du får det hele med et absolut minimum af apparater og kabler, og på den måde kan du forkæle din boligindretning, samtidig med at du forkæler dine øregange med lyd i vaskeægte hi-fi-kvalitet.

SOUND HUB COMPACT fås i sort finish. IR-fjernbetjening medfølger. 

Nem i brug og masser af tilslutninger

SOUND HUB COMPACT har både digitale og analoge tilslutninger (HDMI/ARC, optisk/RCA-ind, subwoofer-ud), så du kan tilkoble alle dine eksisterende lydkilder inkl. TV. Du kan også tilslutte pladespiller, hvis du vælger en model med indbygget RIAA-forstærker eller anskaffer denne separat. Den trådløse signaloverførsel til højtalerne er selvfølgelig lynhurtig (low latency), så du ikke vil opleve forsinkelse mellem billede og lyd, når du ser TV.

Alle indgange har auto-tænd, og højtalerne tænder også automatisk, så du kan spille musik med det samme. Afhængigt af lydkilden kan lydstyrken styres fra din TV-fjernbetjening, den medfølgende IR-fjernbetjening, din musik-app eller direkte på toppladen. På bagsiden af SOUND HUB COMPACT finder du også en USB-udgang, som kan oplade din smartphone eller forsyne en kompakt streaming-enhed med strøm. 

Mere fra DALI

Tilbehør til DALI SOUND HUB COMPACT

Anbefalede alternativer