Gå til indhold
Indbygningshøjtaler til loft

DALI PHANTOM K-60 Normal

Fordele

  • Perfekt til loftmontering
  • Kan eftermonteres i loft uden forberedt backbox via dedikeret BACK CAN (ekstraudstyr)
  • Drejbar diskant og EQ-indstilling
  • Nem at drive for forstærkeren
  • Unikt specialmønster i frontgrill giver ”farve” og matcher omgivelserne

Begrænsninger

  • Nogle alternativer er endnu nemmere at installere

DALI PHANTOM K-60 – lækker kvalitetslyd i alle lofter

PHANTOM K-60 er en tovejs 6,5” lofthøjtaler med avancerede tekniske løsninger, der gør den i stand til at fylde et rum med lyd i meget høj kvalitet. Et godt valg til f.eks. køkken/alrum og andre rum, hvor du opholder dig tit og derfor gerne vil forkæle din musik og dine ører lidt ekstra. Du kan også med flot resultat bruge den som side/baghøjtaler i en god hjemmebiograf.

PHANTOM K-serien inkluderer for første gang DALIs unikke frontgrill-mønster på en rund højtalermodel. Dette avancerede mønster får i langt højere grad højtaleren til at falde sammen med omgivelserne, så den f.eks. opfattes som hvid i stedet for grå. Du kan også få specialdesignede ”back-cans”, som gør det muligt at eftermontere K-serie højtalerne i et eksisterende loft, fordi de elegant kan gå ind igennem monteringshullet.

Avancerede og brugervenlige løsninger

Lyden fra PHANTOM K-60 er imponerende klar, fyldig og dynamisk og på et højere kvalitetsniveau i forhold til den mere prisvenlige PHANTOM E-serie. En af årsagerne er brugen af DALIs ikoniske træfiber-membran i bas/mellemtone-enheden, men du får også en højkvalitets softdome-diskant og et avanceret magnetsystem. Lækre detaljer, som du også finder i DALIs traditionelle hi-fi-højtalere.

PHANTOM K-60 er nem at montere, og du kan indstille både selve højtaleren og diskanten, så lyden får den optimale klang og retning. Højtaleren kan også leveres med traditionel grill (Classic Grill). Vælg den ønskede version i menuen.

Tekniske tegninger kan downloades her

DALI PHANTOM K-serie – lofthøjtalere til kræsne ører

PHANTOM K-serien er en alsidig serie af højkvalitets indbygningshøjtalere til loft. De er en perfekt løsning til alle de steder, hvor du vil have ekstra lækker baggrundsmusik uden at belaste dit interiør med synlige højtalere, f.eks. i køkken/alrum. Med PHANTOM K-serien er det næsten så godt, som det kan blive, hvis dine højtalere skal være loftmonterede.

Unik frontgrill og nem montering i eksisterende lofter med back-can

Den nydesignede frontgrill på PHANTOM K-serien er med til at give et nyt og elegant look, når højtaleren er monteret i loftet. Hovedparten af alle alternative indbygningsmodeller til montering i loftet fremstår som runde, men grå højtalere. Designet på frontgrillen til K-serien er hentet i DALIs allerdyreste vægmodeller (S-serien), og med det specielle perforerede hul-mønster fremstår disse frontgriller som hvide. Vælger du at sprøjtelakere dem i en anden farve, vil denne farve også fremstå tydeligt og matche omgivelserne.

En anden unik detalje ved K-serien er, at disse modeller kan eftermonteres i lofter, hvor du ikke har haft mulighed for at forberede med en full-size backbox. Flytter du ind i et eksisterende byggeri, er det under de fleste omstændigheder næsten umuligt at lave en korrekt lufttæt installation.

Til K-serien findes specielle ”back-cans”, som du kan installere gennem hullet i loftet. Den dedikerede back-can monteres lufttæt på bagsiden af selve højtalerenheden, før den sættes op gennem hullet i loftet. Selvom denne back-can har en begrænset volumen og derfor afruller den dybeste bas, så er det stadig en 100% brugbar løsning, som sikrer en lufttæt installation. Hvis du efterfølgende synes, at der mangler lidt bund i lyden, kan det let løses med en trådløs subwoofer.

Optimal lydkvalitet under alle forhold

I bedste DALI-tradition har PHANTOM K-højtalerne en ”forstærkervenlig” impedanskurve, så du kan få flotte resultater selv med ganske almindelige forstærkere og receivere. Low-loss bas/mellemtone-enhederne er lavet med DALIs karakteristiske rustrøde træfiber-membraner, som bruges i alle deres traditionelle hi-fi-højtalere. Sammen med det nyudviklede magnetsystem er det en stor del af forklaringen på den højere lydkvalitet i forhold til den mere prisvenlige PHANTOM E-serie.

Ligesom DALIs traditionelle højtalere er PHANTOM K-serien konstrueret efter ”Wide Dispersion”-princippet. Det betyder, at du kan få det fulde lydmæssige udbytte, selvom du ikke sidder præcis midt for højtaleren. Softdome-diskanten er monteret på en speciel vingeprofil over bas/mellemtone-membranen for at opnå optimal integration af lyden uden ”koaksial farvning”.

Diskanten er monteret på et drejeligt beslag, så du kan vinkle den i retning af din lytteposition, og med EQ-knappen kan du vælge mellem en neutral frekvensgang og en lidt mere tilbagetrukket mellemtone. Sidstnævnte vil opleves som en lidt mere fyldig bas og lidt mere fremhævet diskant. Det kan give en mere livlig lyd, hvis du for eksempel har monteret højtaleren med en lille backbox af pladshensyn. Det kan også være, at du bare bedre kan lide det sådan, og når det handler om indbygningslyd, er alle tricks tilladt, inklusive tonekontroller.

Smarte monteringsløsninger

Med ”kompas-ringen” i randen på PHANTOM K-højtalerne kan du aflæse, hvor meget højtaleren er roteret i forhold til den overflade, den er monteret på – for eksempel en linje på loftet. Denne finesse gør det nemmere at placere højtaleren helt præcist i forhold til din lytteposition.

PHANTOM K monteres ved hjælp af ”dogleg”-beslag, som giver en både nem og særdeles stabil montering. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, er højtaleren udstyret med en speciel sikkerhedskrog, som forhindrer større skader på dig selv eller dit indbo.

Frontgrillen er bekvemt fastgjort med magneter, og den kan sprøjtelakeres, så højtaleren bliver så usynlig som mulig på et farvet loft. Og med den medfølgende monteringsskabelon kan du nemmere finde og markere den helt optimale placering til udskæringshullerne, inden du går løs for alvor. Hvis du af indretningsmæssige årsager foretrækker en kvadratisk frontgrill, kan denne købes som ekstraudstyr. 

Skal jeg bruge en backbox?

En backbox er et separat kabinet, som du monterer bag på en indbygningshøjtaler skjult i væggen eller loftet, typisk for at opnå en helt lufttæt montering. HiFi Klubben anbefaler som udgangspunkt at montere en backbox med en indre volumen på 25 liter. Kan dette ikke lade sig gøre af pladshensyn, findes der alternative løsninger. Vil du vide mere om backboxes, så kan du læse mere her.

Mere fra DALI

Tilbehør til DALI PHANTOM K-60

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer