Gå til indhold
Indbygningshøjtaler til væg

DALI PHANTOM H-60 R Hvid

Fordele

  • Rektangulært design, perfekt til vægmontering
  • Kompakt i forhold til ydelsen
  • Nem at drive for forstærkeren
  • Kræver ikke megen plads i væggen bag højtaleren for at spille optimalt
  • Nem at montere via ”dogleg”-beslag (også i loft)

Begrænsninger

  • Større indbygningsmodeller giver mere råstyrke
  • Baffel er lavet i MDF, som ikke tåler fugt

DALI PHANTOM H-60 R – allround indbygningshøjtaler med ægte hi-fi-lyd og rektangulært design

DALI PHANTOM H-60 R er en solid indbygningshøjtaler, som vil give dig overbevisende hi-fi-lyd i en mellemstor stue, uden at store trækasser samtidig skal belaste din boligindretning. For eksempel i et stereosystem eller som frontkanaler i hjemmebiografen. R står for ”rektangulær”, og det er den eneste forskel i forhold til den oprindelige H-60, som er i kvadratisk design. Det rektangulære design er oplagt til vægmontering, men du kan uden problemer montere H-60 R i loftet, hvis det passer bedre ind i dit interiør.

PHANTOM H-60 R er en tovejs-konstruktion med 28 mm softdome-diskant og 6,5” bas/mellemtone bestykket med DALIs unikke low-loss træfibermembran. Den spiller rent og velopløst både til musik og filmlyd selv uden hjælp fra en subwoofer, og du behøver ikke mere end cirka 25 liters volumen i væggen eller backboxen, for at kvaliteterne folder sig ud for alvor.

OBS: Det rektangulære design lægger naturligt op til, at PHANTOM H-60 R monteres i væggen. Men hvis du foretrækker en rektangulær højtaler i loftet, er der intet teknisk til hinder for, at du også kan montere den her.

DALI PHANTOM H-serie – indbygningshøjtalere til ægte hi-fi

PHANTOM H-serien er DALIs bud på en fleksibel serie af indbygningshøjtalere, som giver dig ægte hi-fi-lyd til fornuftig pris. Enhederne er af fuldstændig samme høje kvalitet som i DALIs traditionelle højtalere, og konstruktionen er bundsolid, så vibrationer ikke forringer lyden. Dette gælder også de vigtige frontbafler, hvor der virkelig er lagt kræfter i for at gøre dem så stive og stabile som muligt.

Bas/mellemtone-enhederne er bestykket med DALIs karakteristiske rødbrune træfiber-membran. Denne er er både meget let og meget stiv, hvilket er et godt fundament for en hurtig og præcis basgengivelse. DALIs low-loss-teknologi reducerer samtidig det mekaniske tab i enheden til et absolut minimum. Det er blandt andet gjort ved hjælp af et superfleksibelt kantophæng i gummi og et ventileret magnetsystem, som reducerer modstanden bag membranen.

Ligesom DALIs traditionelle højtalere er PHANTOM H-serien konstrueret efter ”Wide Dispersion”-princippet, som giver en usædvanlig fin spredning af lyden. Det betyder, at du kan få det fulde lydmæssige udbytte, selvom du ikke sidder præcis midt for højtaleren. I bedste DALI-tradition har højtalerne også en ”forstærkervenlig” impedanskurve, så du kan få flotte resultater selv med ganske almindelige forstærkere og receivere.

Smarte og sikre monteringsløsninger

PHANTOM H-serien monteres ved hjælp af ”dogleg”-beslag, som giver en både nem og særdeles stabil montering, uanset om du monterer højtaleren i væg eller loft. Hvis uheldet alligevel skulle være ude, er højtaleren udstyret med en speciel sikkerhedskrog, som forhindrer større skader på dig selv eller dit indbo.

Frontgrillen er bekvemt fastgjort med magneter, og den kan sprøjtelakeres, så højtaleren bliver så usynlig som mulig på et farvet loft. Med den medfølgende monteringsskabelon er det nemt at finde og markere den helt optimale placering til udskæringshullerne, inden du går i gang for alvor.

Skal jeg bruge en backbox?

En backbox er et separat kabinet, som du monterer bag på en indbygningshøjtaler skjult i væggen eller loftet, typisk for at opnå en helt lufttæt montering. HiFi Klubben anbefaler som udgangspunkt at montere en backbox med en indre volumen på 25 liter. Kan dette ikke lade sig gøre af pladshensyn, findes der alternative løsninger. Vil du vide mere om backboxes, så kan du læse mere her.

Mere fra DALI

Tilbehør til DALI PHANTOM H-60 R

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer