Gå til indhold
Gulvhøjtaler (par)

DALI EPICON 8 Sort højglans

Fordele

  • Ekstremt neutralt, præcist og velopløst lydbillede ved alle lydstyrker
  • Suveræn dybbas og dynamik, også i store stuer
  • Kan placeres relativt tæt på bagvæg
  • Ikke så strømkrævende som nogle alternativer
  • Eksklusiv finish i lak eller ægte træ

Begrænsninger

  • Kræver sin plads
  • Kræver grej i topkvalitet for at folde sig helt ud
Claus Czubanick
Claus Czubanick

Næstved

DALI EPICON 8 – kompromisløs high-end gulvhøjtaler i absolut verdensklasse

DALI EPICON 8 – kompromisløs high-end gulvhøjtaler i absolut verdensklasse

EPICON 8 er EPICON-seriens topmodel – en stor og kompromisløs high-end-gulvhøjtaler, som kan fylde selv meget store lytterum med lyd i enestående kvalitet. I kombination med det rette udstyr vil du kunne opnå en næsten ubegrænset opløsning, dybbas og ekspansionsevne, og du vil få en fysisk oplevelse af musikken, som tilføjer en helt ny dimension i forhold til den mindre EPICON 6.

EPICON 8 er en definitiv højtaler, som ubesværet får det allerbedste ud af enhver musikalsk genre uanset lydtryk. Den eksklusive finish i lak eller højglanspoleret ægte træ er med til at understrege, at EPICON 8 også visuelt er skabt til at fungere i et elegant moderne boligmiljø.

Selvom EPICON 8 langtfra er gratis, er det faktisk et mindre mirakel, at DALI har været i stand til at opnå dette ultrahøje kvalitetsniveau til en pris, der stadig er inden for rækkevidde af almindelige dødelige.

Stort format på alle måder

EPICON 8 er i DALIs terminologi en 3,5-vejs konstruktion, hvor den nedre og øvre diskant er fordelt på to enheder i et sammenbygget modul ligesom på EPICON 6. I forhold til den mindre model er EPICON 8 dog væsentlig kraftigere udstyret. Bassen varetages af hele to 8” enheder, og mellemtonen har her fået sin egen, separate 6,5” enhed. Alle tre enheder gør brug af DALIs banebrydende SMC Linear Drive Magnet System, som drastisk reducerer forvrængning.

Det eksklusive dome/bånd-diskantmodul opfylder på fornemste vis DALIs ambition om et suverænt velopløst lydbillede, også selvom du ikke sidder præcis midt imellem højtalerne. I forhold til mange alternativer i den øverste high-end-klasse er EPICON 8 faktisk også relativet møbleringsvenlig, fordi den fornemme akustiske kobling til rummet gør det muligt at placere højtaleren væsentlig tættere på bagvæggen, uden at balancen i lydbilledet går tabt. EPICON 8 skal dog under alle omstændigheder have et rum af en vis størrelse for at kunne folde sine unikke kvaliteter helt ud.

Genopdag din yndlingsmusik på EPICON

Riv en time ud af kalenderen, tag din yndlingsmusik under armen og oplev EPICON 8 i en af HiFi Klubbens udvalgte butikker. Når først du har hørt EPICON 8 udfolde alle sine kvaliteter, vil du ikke være et sekund i tvivl om, at DALI har skabt en ny reference i high-end-klassen. At EPICON 8 samtidig stiller væsentlig mindre krav til både plads, forstærkereffekt og økonomi end mange alternativer, er bare et yderligere plus.

EPICON 8 fås med finish i sort højglans pianolak, sort eller hvid mat satin lak samt højglans valnød og en palisanderlignende højglansfinish (Ruby Macassar).

DALI EPICON – vejen til musikkens hjerte

Med EPICON-serien har DALI skabt en ny referencehøjtaler, som er frugten af 30 års intenst udviklingsarbejde. EPICON rummer en regulær verdenspremiere i form af DALIs unikke og patentanmeldte Linear Drive SMC-magnetsystem. Linear Drive giver en enestående lav forvrængning fra dynamiske højtalerenheder, og du kommer tættere på den helt naturtro musikgengivelse end nogensinde før.

Perfekt musikformidling uden praleri

EPICON er en kompromisløs high-end-højtaler helt uden ”imponator-effekt”. Men skinnet bedrager – efter få minutter vil du nemlig opdage, at EPICON gør præcis dét, en high-end-højtaler skal, nemlig at gengive alle detaljer i musiksignalet helt uden farvning og forvrængning. Vel at mærke uden at blive overdrevent analytisk som mange deciderede monitorhøjtalere.

Lyden fra EPICON er ikke lokaliseret til to højtalere foran dig. Musikken ånder og flyder ubesværet, bassen opstår i rummet frem for ”i kassen”, og du kan gå på opdagelse i et overflødighedshorn af fine detaljer, som vil få dig til at genopdage al din yndlingsmusik, præcis som den er indspillet. EPICON gengiver det, den bliver bedt om, og ellers tier den fuldstændig stille. Herved opnår du den eftertragtede ”sorte” baggrund for musikken, som er målet for al seriøs high-end.

Linear Drive og SMC – et unikt magnetsystem

DALIs unikke og patentanmeldte Linear Drive Magnet System i bas/mellemtone-enhederne er den mest revolutionerende nyskabelse i EPICON. Linear Drive omfatter både et nyt design af magnetmotoren og et nyt magnetmateriale, SMC (Soft Magnetic Compounds).

SMC er baseret på presset jernpulver, og det er så lidt elektrisk ledende (1.000-10.000 gange mindre end jern), at der ikke opstår forvrængning som følge af hvirvelstrøm (ulineær, frekvensafhængig og hastighedsafhængig opbremsning) i spolens kerne. SMC har kort sagt lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet og eliminerer herved en lang række forvrængningsprodukter, som traditionelle magnetsystemer må slås med. Samtidig er det formbart og kan støbes i præcis den form, man måtte ønske.

Andre finesser i Linear Drive-designet er aluminiumsringene omkring polstykket, som stabiliserer de elektriske egenskaber i svingspolen, uanset hvor lang vandring den foretager. Den ekstremt gennemtænkte geometri og dimensionering af svingspole og polstykke sætter kronen på værket i en helt unik og velfungerende magnetmotor. Når du hører den krystalklare gengivelse af stemmer og instrumenter fra EPICON, bliver det sat ekstra i relief, hvor meget forvrængning andre konstruktioner genererer i bas/mellemtone-området.

Ud over den ekstremt lave forvrængning medvirker Linear Drive også til at give højtalerenhederne en mere jævn og ”forstærkervenlig” impedanskurve uden de dyk og fasevinkler, som kan gøre nogle konkurrerende produkter særdeles strømkrævende. Det betyder dels, at delefilteret arbejder meget mere ideelt, og dels at du får friere hænder i dit valg af forstærker. Du bør selvfølgelig stadig vælge en forstærker i topkvalitet for at få det bedste ud af EPICON, men det behøver ikke nødvendigvis at være et helt kraftværk.

Suveræne DALI-enheder

Det støbte aluminiumchassis i EPICON-enhederne er aerodynamisk udformet og tillader ekstreme membranbevægelser uden luftkompression. Samtidig giver den specielle blanding af træfiber og papir en meget stiv og letbevægelig membran uden resonansproblemer. Selve monteringen i frontbaflen er optimeret via CNC-fræsede udskæringer, som har gjort det muligt at skabe en endnu friere luftgennemstrømning bag enhederne.

Luftens frie bevægelse og de meget letbevægelige kantophæng er to af grundpillerne i DALIs low-loss-princip, som giver dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En EPICON-højtaler skal ikke ”sparkes i gang” som mange andre højtalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet, også selvom du bare spiller stilfærdig baggrundsmusik.

Det eksklusive EPICON hybrid-diskantmodul, som benyttes i EPICON 6, EPICON 8 og EPICON VOKAL, inkluderer et ventileret polstykke, stort bagkammer og avanceret dæmpning. Altsammen for at eliminere de sidste rester af kompression og forvrængning. Hybrid-diskanten kombinerer dyderne fra dome- og båndprincippet, så du både får stor belastbarhed, stor horisontal spredning og en silkeblød og utrolig luftig diskantgengivelse, der kan spille lige op med de bedste elektrostat-konstruktioner.

Samspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Et kunststykke, som DALI er blevet mestre i gennem mange års arbejde med netop dette princip. EPICON-domen er af ekstremt høj kvalitet og udført i den helt rette geometri, som får enheden til at rulle smukt af opefter, så bånddiskanten umærkeligt kan overtage de allerhøjeste frekvenser og give den sidste afgørende luft i lydbilledet.

Eksklusiv højglansfinish i ægte træ eller sort pianolak

En højtaler i verdensklasse skal naturligvis have en finish på samme niveau. Ud over sort højglans pianolak fås EPICON i eksklusiv sort eller hvid mat satin lak, højglanslakeret valnød eller en palisanderlignende højglansfinish (Ruby Macassar). Træfineren er omhyggeligt udvalgt, så højtalerne parvist matcher hinanden. Den fabelagtige højglansfinish er skabt igennem hele 10 lag lak, og på denne måde opnås en suverænt dyb og jævn glans. Med en samlet tykkelse på hele 2 mm giver lakken også sit værdifulde bidrag til at afstive kabinettet og gøre finishen robust.

Ekstremt stift og resonansdødt kabinet

EPICON-kabinettet rummer en lang række avancerede løsninger, som både er til gavn for design og lydkvalitet. Frontbaffel, sider og top er formpresset via en speciel varme-lamineringsproces, et design som øger den samlede stivhed og drastisk reducerer kabinetresonanser. Samtidig elimineres stående bølger, da parallelle flader undgås. De buede sider består af hele seks lag sammenlimede MDF-plader, som er forankret til kabinettets 53 mm tykke rygrad.

I gulvmodellerne er EPICON-kabinettet indvendigt opdelt i to separate kamre, så begge basenheder har eget kammer. Herved kan tuningen foretages individuelt for de to enheder, og uden at de påvirker hinanden gensidigt. Det er også grunden til, at du finder to basrefleksporte på bagsiden, én til hvert kammer.

Dæmpemateriale og afstivning er placeret præcis dér, hvor det gør mest gavn – alle andre steder har den frie luftgennemstrømning første prioritet. Dette tillader både dynamikken og de fornemme low-loss-kvaliteter at udfolde sig maksimalt. Nogle andre producenter har en helt anden tilgang til kabinetdæmpning, men DALI har forlængst bevist, at deres princip fungerer i praksis og kompletter den samlede low-loss-tænkning.

I gulvmodellerne er det hard-wirede delefilter placeret i sit eget separate kammer i bunden af kabinettet, så mekanisk påvirkning af komponenterne – og dermed forvrængning – undgås. På bagsiden er anvendt nogle af markedets bedste og kraftigste terminalskruer uanset prisklasse, og de tillader alle tænkelige typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højtalerens levetid.

Made in Denmark

EPICON-serien er udviklet, produceret og håndsamlet i Danmark. Som noget specielt for EPICON er også selve højtalerenhederne produceret in-house, hvilket har været en forudsætning for at kunne opnå de forrygende præstationer. Den store faglige stolthed i dette arbejde og den strenge kvalitetskontrol giver dig en ekstra sikkerhed for, at du får et helt perfekt produkt hjem i din stue.

Mere fra DALI

Tilbehør til DALI EPICON 8

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer