- Forside›
- Høretelefoner›
- Høretelefon tilbehør›
- COMTGJABRA1M
Comply TrueGrip Jabra M Medium
Comply TrueGrip Jabra M – ørestykker med memory foam til dine Jabra True Wireless in-ear høretelefoner
TrueGrip Jabra M er løse ørestykker, der kan erstatte de silikone-ørestykker, som følger med dine Jabra True Wireless in-ear høretelefoner. Ørestykkerne er udført i det unikke Comply memory foam, som former sig efter dine øregange, og det giver dig en masse fordele.
TrueGrip Jabra M får dine True Wireless in-ear høretelefoner til at yde endnu bedre til sport uanset modellen. De har fleksibelt gummi på indersiden, så de kan udvide sig, og sidder godt fast på dine høretelefoner.
Comply har lavet TrueGrip Jabra M-ørestykkerne kortere end deres almindelige ørestykker, så dine True Wireless in-ear høretelefoner har bedre kontakt til dit øre og du får en behagelig lytteoplevelse.
TrueGrip Jabra M passer til Jabra Elite 65t og Elite Active 65t in-ear høretelefoner
Comply memory foam – et unikt materiale med utallige fordele
Teknologien bag Comply-skummet stammer helt tilbage fra 80’erne, hvor et forskerhold hos 3M, ledet af biokemikeren Bob Oliveira, udviklede grundlaget for materialet. I 1990 købte Oliveira teknologien og grundlagde sit eget firma Hearing Components.
Efter årelangt arbejde og yderligere forskning kom hans team op med Comply-materialet, som er ideelt til in-ear-ørepropper. Firmaet har også en ganske stor pro-afdeling, som laver specialprodukter til blandt andet politi og militær. Det er med til at understrege, at Comply er langt mere end bare skumgummi – det er et højteknologisk materiale, som løser sin helt specielle opgave til perfektion.