Gå til indhold

Kom ind med dit gamle grej, og spar 20% på nyt hi-fi

I HiFi Klubben er vi altid klar til at reparere dit gamle udstyr, og meget tit kan det faktisk bedre betale sig end at købe nyt. Men nogle gange er udstyret bare færdigt, eller du vil bare gerne opgradere. Det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dig med, for vi lever jo af at sælge hi-fi. Samtidig kan vi hjælpe med at give dit gamle grej et nyt liv, hvis det stadig kan bruges.

Med vores medlemsfordel ”Byt til Nyt” kan du lige nu som medlem i HiFi Klubben tage din gamle højtaler, forstærker, CD-afspiller, pladespiller eller andet udstyr under armen og veksle det til en solid rabat på nyt og lækkert hi-fi. Du afleverer bare apparatet i butikken, og så kan du ellers gå på jagt i et kæmpe udvalg af vores allerbedste hi-fi-produkter fra vores bedste leverandører.

Kampagnen er forlænget til og med d. 9. september.

Kampagnen omfatter følgende kategorier inden for de nævnte brands. OBS: Produkter uden for de nævnte kategorier er ikke omfattet af Byt-til-nyt kampagnen.

Kategorier du kan få rabat på:

✔️ Gulv- og kompakthøjtalere
✔️ Forstærkere og receivere
✔️ Pladespillere
✔️ Subwoofere
✔️ CD-afspillere
✔️ Musikstreamere
✔️ Centerhøjtalere

Brands du kan bytte til:

✔️ Argon Audio
✔️ Bowers & Wilkins
✔️ Bluesound
✔️ DALI 
✔️ Hegel
✔️ Lyngdorf Audio
✔️ MoFi
✔️ NAD
✔️ Vestlyd

”Byt til Nyt” er din helt store chance, hvis du har set dig varm på et produkt, som normalt aldrig kommer på tilbud. Grib chancen, få dit drømmeanlæg, og få samtidig ryddet op i reolen, i kælderen, i pulterrummet, eller hvor du nu har et stykke gammelt grej stående. Ren win-win!

Hvad kan jeg aflevere, og hvad kan jeg købe?

Vi tager imod det meste gamle grej uanset mærke og stand. Du behøver altså ikke at have købt produktet i HiFi Klubben for at få rabatten. Produktet behøver ikke at virke, og du behøver heller ikke at købe et produkt af samme type, som du afleverer. Når du bare har afleveret dit gamle apparat i butikken, kan du frit købe til rabatpris ud fra kriterierne ovenfor. Du kan få rabatten på ét produkt pr. indleveret enhed.

OBS: Vi modtager ikke TV, projektorer og høretelefoner i forbindelse med kampagnen. Tilbuddet gælder ikke på allerede nedsatte varer.

Hvad sker der med mit gamle grej?

Vi sørger for, at dit gamle udstyr ender det sted, hvor det hører bedst hjemme. Hvis produktet er helt dødt, sørger butikken for at bortskaffe det på miljørigtig vis. Ellers ryger det til vores serviceværksted, hvor vores teknikere vil afgøre, om det kan repareres og få et nyt liv. Hvis ikke, vil vi udtage brugbare reservedele til senere brug og bortskaffe resten.

Populære
produkter