- Forside›
- Høretelefoner›
- On-ear / over-ear høretelefoner›
- BWPX7S3ANBK
Bowers & Wilkins Px7 S3
Fordele
- Fremragende hi-fi-lydkvalitet med effektiv Noise Cancellation (ANC)
- 40 mm vinklede drivere
- Lyd i fuld CD-kvalitet via aptX Lossless
- Eksklusivt og robust design med smudsafvisende tekstil
- Meget brugervenlige med fysiske knapper og smart tænd/sluk
- Dedikeret knap til stemmeassistent eller ANC
- 30 timers batteritid med Bluetooth og ANC aktiv
- 8 indbyggede mikrofoner for effektiv ANC og høj opkaldskvalitet
- Dedikeret Bowers & Wilkins Music App til personlige brugerindstillinger (ANC, EQ m.m.)
- Bluetooth 5.3 inkl. AAC, aptX HD, aptX Adaptive 24bit, aptX Lossless, LE Audio LC3 og Auracast
- Kan forbinde til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint)
- Kan også spille via kabel (både minijack og USB)
- Drejbare ørekopper for nem transport
Begrænsninger
- Kan ikke spille uden batteristrøm
- Ikke fuldt sammenklappelige
- Ikke SideTone (medhør under opkald)
- Ikke specielt designet til sport og træning
- USB-lader er ekstratilbehør
- Der findes alternativer med lavere vægt

Aalborg City Syd
Bowers & Wilkins Px7 S3 – eksklusive trådløse over-ear høretelefoner med fremragende hi-fi lydkvalitet, lækkert design og effektiv støjreduktion (ANC)
Bowers & Wilkins Px7 S3 er eksklusive, elegante og avancerede over-ear trådløse hi-fi-høretelefoner med suveræn lydkvalitet og effektiv noise cancellation (ANC). Her er alle kræfter sat ind på at give dig en totaloplevelse i luksusklassen, både hvad angår lyd, komfort, design og finish.
I forhold til forgængeren Px7 S2e er S3-versionen opgraderet på en lang række punkter. For eksempel er designet blevet lettere, ørekopperne sidder tættere til hovedet og er derfor endnu mere elegant, og både Bluetooth, ANC og mikrofonteknologi er på et højere niveau. Med op til 30 timers aktiv batteritid og smart strømstyring kan du holde Px7 S3 klar på standby i ugevis – bare saml dem op, og du er klar til at lytte!
Høj komfort og høj brugervenlighed
Alle materialer er valgt for at give dig den bedste kombination af slidstyrke og lav vægt. For eksempel er den elegante stofbeklædning nano-behandlet for at afvise vand, snavs og støv. Både ørepuder og hovedbøjle er beklædt med lækkert kunstlæder og indvendigt polstret med memoryskum, som følger konturerne på dit hoved og giver en både komfortabel og præcis tilpasning. Du kan derfor bære Px7 S3 i timevis uden træthed.
I den dedikerede Bowers & Wilkins Music App kan du tilpasse både klang (EQ) og funktioner, så de matcher din smag og dit behov. Du får også en ekstra trykknap på den ene ørekop, hvor du via appen kan bestemme, om den skal aktivere din stemmeassistent på telefonen eller aktivere støjreduktionen (ANC).
Effektiv ANC og telefonopkald i topkvalitet med 8 mikrofoner
Ud over komforten og lydkvaliteten har Bowers & Wilkins også arbejdet hårdt for at give dig telefonopkald i topklasse. Px7 S3 er nu bestykket med hele 8 avancerede mikrofoner, og de arbejder sammen om at opfange din stemme optimalt og samtidig give dig den bedst mulige dæmpning af omgivelsernes støj. Her er der sket en stor opgradering fra den oprindelige PX7, og du vil nyde den forbedrede kvalitet, hver eneste gang du skal tale med din omverden.
ANC-funktionen er fastlagt en gang for alle fra B&W’s side. Dette er gjort for at ramme den indstilling, der giver den bedste kombination af effektiv ANC og høj hi-fi-lydkvalitet. En enkel og effektiv løsning, som fungerer perfekt i dagligdagen.
Bowers & Wilkins Px7 S3 fås i flere eksklusive finishes. Transportetui (hardcase) medfølger.





Genialt brugervenlig med smart start/stop
Px7 S3 har indbyggede sensorer, som automatisk sørger for at tænde og slukke både høretelefonerne og afspilningen, alt efter om du vil lytte, snakke eller bruge dine ører på egen hånd. Vil du lytte til musik? Px7 S3 tænder automatisk, når du samler dem op. Skal du lige sige noget til sidemanden? Px7 S3 standser afspilningen på din musik-app, når du løfter en ørekop eller hænger dem om halsen – og går selv tilbage til afspilning fra samme sted, når du er klar til at lytte igen.
Læg Px7 S3 fra dig, og de slukker selv for strømmen og standser din musik-app. Når du samler dem op igen, tænder de automatisk for det hele igen fra samme sted i musikken. Disse automatiske funktioner kan justeres i appen, og du kan deaktivere dem samme sted, hvis du af en eller anden grund skulle foretrække det.
Højkvalitets Bluetooth og avanceret noise cancellation (ANC)
Px7 S3 understøtter aptX Lossless, som kan give lyd i fuld CD-kvalitet. Det betyder, at den trådløse Bluetooth-overførsel af signalet ikke længere er en begrænsende faktor i din musikoplevelse. Nu kan du få trådløs bekvemmelighed og audiofil lydkvalitet samtidig.
Som altid kræver disse nye og avancerede formater, at din Bluetooth-enhed (telefon, tablet eller computer) også understøtter funktionen. Men hvis det ikke er tilfældet, vælger Px7 S3 bare det næste format i rækken, for eksempel aptX HD i stedet for Lossless. På den måde får du altid den bedst mulige lydkvalitet helt automatisk.
En anden spændende ny feature i Px7 S3 er Bowers & Wilkins Spatial Audio (senere opdatering). Her køres stereosignalet igennem en algoritme, som identificerer ruminformationen i musikken og bruger den til at skabe et lydbillede, som placerer dig midt i musikken på en måde, du aldrig tidligere har oplevet fra et par seriøse hi-fi høretelefoner.
Den nye Auracast-funktion vil gøre det muligt at koble lynhurtigt op på lyd fra lufthavne, informationsskærme og et hav af andre steder, hvor du ofte er henvist til skrattende højtalere eller skal høre et budskab gennem en infernalsk baggrundslarm. Du vil kunne få biograflyd lige ind i øregangen, og du vil også kunne dele din egen høretelefonlyd med venner i nærheden via en simpel invitation.
Fleksible på farten
Som en lækker detalje kan Px7 S3 kobles trådløst til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du ser en film på din tablet. Rigtig smart, hvis du for eksempel sidder i toget og ikke lige har lyst til at rode rundt med dine enheder.
Hvis du vil spare på strømmen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel eller via USB-C fra din computer, hvilket samtidig lader høretelefonerne op. Med USB-afspilning kan du også nyde ukomprimeret digital lyd i fuld CD-kvalitet, uden at du er nødt til at investere i en separat D/A-konverter som med de fleste andre høretelefoner.



