- Forside›
- Høretelefoner›
- In-ear høretelefoner›
- BWPI5BK
Bowers & Wilkins PI5 Sort
Fordele
- Flot lydkvalitet
- Sikker og komfortabel pasform
- ANC (Noise Cancelling) med hear-through
- Bluetooth 5.0 inkl. AAC og aptX / Low Latency
- 4,5 timers batteritid (+20 timer via ladeetui)
- Trådløs opladning i etui via standard Qi-lader (ekstratilbehør)
- Touch-betjening med smart pausefunktion
- Nem aktivering af stemmeassistent (Google Assistant/Siri m.fl.)
- Stænksikkert design (IP54)
- Dedikeret Bowers & Wilkins app til personlige brugerindstillinger (ANC, touch-funktioner m.m.)
- Auto-sluk (kan indstilles via app)
- Eksklusiv finish og flere farver
Begrænsninger
- Ikke Dual Hybrid driversystem
- Ikke fuld 24-bit trådløs signalbehandling
- Ikke trådløs lytning fra underholdningssystemer på fly
- Ikke specielt beregnet til sport og træning
- Ikke helt så kompakte som nogle alternativer
- Nogle alternativer har længere batteritid
Herning
Bowers & Wilkins PI5 – eksklusive True Wireless in-ear høretelefoner med ANC, lækker betjening, smart pausefunktion og trådløs opladning
Bowers & Wilkins PI5 er 100% trådløse True Wireless in-ear høretelefoner med Noise Cancelling (ANC), flot hi-fi lydkvalitet, eksklusivt design i aluminium og brugervenlig touchkontrol inklusive smart pausefunktion, når du tager en øreprop ud af øret.
PI5 understøtter Bluetooth-formaterne aptX og AAC, så du kan få det bedste ud af den lækre teknologi, uanset om din telefon hedder Android eller Apple. Det giver dig den optimale lydkvalitet fra din musik, uanset hvor du spiller fra, og du får både den lækre musikoplevelse og den støjfrie hverdag med ANC, uden at du mister din trådløse frihed.
Strøm til hele dagen – også trådløst
PI5 kan spille i op til 4,5 timer på en opladning med ANC aktiv. Du kan oplade ørepropperne yderligere fire gange i det medfølgende ladeetui, så du kan have strøm til et helt døgns musik med dig i lommen. Ladningen kan endda klares trådløst via en standard Qi-lader, som du måske allerede har i forvejen til din telefon. Og opdager du på vej ud af døren, at du har kørt PI5 helt flade, så kan du via Fast Charge funktionen få strøm til to timers brug på bare 15 minutter.
Bowers & Wilkins PI5 fås i sort eller hvid finish. Ladeetui, USB-C ladekabel og 3 sæt ørepropper (S/M/L) medfølger
Smart og brugervenlig touch-betjening, ANC og dedikeret app
Bowers & Wilkins PI5 har touch-kontrol på ørepropperne, så du nemt kan styre musik og opkald uden at skulle lede efter bittesmå knapper som på nogle alternativer. Her kan du også aktivere hear-through funktionen, der lukker lyden fra dine omgivelser igennem, hvis du for eksempel færdes i trafikken.
Når høretelefonerne befinder sig inde i selve øret, er stemmestyring den nemmeste måde at styre afspilningen på. Et tryk på ørekapslen starter din foretrukne stemmeassistent på telefonen (f.eks. Google Assistant, Amazon Alexa eller Siri), og du kan herefter snakke dig ud af dit musikvalg, svare på beskeder eller finder vejen til nærmeste pizzaria.
Hvis du godt kan lide at høre musik på arbejdet og andre steder, hvor omgivelserne tit kræver din opmærksomhed, så vil du elske den smarte pause-funktion. PI5 pauser din musik, når du tager en af ørepropperne ud af øret, og når du er færdig med at snakke, starter musikken automatisk igen på samme sted. En finesse, der virkelig kan gøre en mærkbar forskel i en hektisk dagligdag.
De indbyggede ANC-mikrofoner i hvert ørestykke opfanger støjen fra dine omgivelser og sørger for optimal dæmpning uden at lægge en dæmper på lydkvaliteten samtidig. Med den tilhørende Bowers & Wilkins app kan du tilpasse både ANC, touch-funktioner, opkald og klang til din personlige smag.