Gå til indhold
Effektforstærker til installation

Bowers & Wilkins CDA-4D Sort

Fordele

  • Flot hi-fi lydkvalitet, også ved lange kabeltræk
  • Stereokanaler kan brokobles for endnu større effekt
  • Moderat strømforbrug og varmeudvikling i forhold til ydelse
  • Både digital og analog audio-ind
  • 12V trigger ind/ud / auto-tænd ved signal (kan frakobles)
  • Web-interface til konfiguration og lydindstillinger
  • Phoenix-højtalerterminaler (multistik) for nem tilkobling
  • Kompakt design (1U rackhøjde)
  • Rackhåndtag medfølger til nem montering i teknikskabe og racksystemer
  • Indbygget blæserkøling

Begrænsninger

  • Ikke tilkobling af ekstra effekttrin via pre-out
  • Ikke så fleksibel som nogle løsninger med flere lydkanaler
  • Ikke mekanisk afbryder på front
Jeppe Wolffbrandt
Jeppe Wolffbrandt

Holbæk

Bowers & Wilkins CDA-4D – stærk og kompakt 4-kanals effektforstærker til installation og multirum

Bowers & Wilkins CDA-4D er en stærk og kompakt 4-kanals hi-fi effektforstærker fra den verdenskendte engelske højtalerspecialist. Den er primært skabt til at drive indbygningshøjtalere og eventuelt subwoofer i mindre installationer eller multizone-systemer, hvor lydkvaliteten har høj prioritet. Med ICEpower forstærkerteknologi og hele 125 watt i hver kanal kan denne forstærker få alle kvaliteterne frem i gode indbygningshøjtalere, for eksempel fra Bowers & Wilkins selv eller fra danske DALI.

De 4 lydkanaler i CDA-4D giver mulighed for at drive 2 sæt stereohøjtalere i strålende hi-fi-kvalitet, men hvis du vil have endnu mere power, kan du brokoble kanalerne parvist til 250 watt i 8 ohm mono. Dermed kan du for eksempel lave en opsætning med 2 x 250 watt til et par virkelig seriøse in-wall højtalere i stuen, alternativt 2 x 125 watt + 1 x 250 watt til at drive en af B&W’s matchende passive subwoofere.

En dedikeret installations-forstærker

Bowers & Wilkins CDA-4D er konstrueret helt fra bunden som en ægte installations-forstærker (Custom Install). Det betyder, at fleksibilitet og stabilitet har fået første prioritet, og alle tilslutninger er optimeret til formålet. Via DSP og det smarte web-interface kan CDA-4D konfigureres, så du får den rigtige musik, den rigtige klang og den rigtige lydstyrke i alle de rum, du spiller i.

CDA-4D har dedikeret DSP-opsætning for B&W-subwooferne ISW-3, ISW-4 og ISW-6

med Dynamic EQ og limiters til alle modeller. Den højeffektive ICEpower Klasse D-konstruktion giver dig fremragende råstyrke og er stabil selv ved høje lydtryk. Samtidig udvikler den minimalt med varme og bruger langt mindre strøm end en tilsvarende traditionel konstruktion til gavn for både miljøet og din elregning.

Bowers & Wilkins CDA-4D fås i sort finish.

Skabt til indbygning

CDA-4D har både 12V trigger-ind/ud og auto-tænd ved signal, så forstærkeren kan automatisk tænde sammen med afspilleren. Det betyder, at du kan gemme forstærkeren væk, for eksempel i et skab. Du skal bare sørge for, at den har lidt luft omkring sig, så den kan komme af med varmen. Når du er færdig med at spille, slukker forstærkeren selv efter cirka 15 minutter.

Højtalerterminalerne er af Phoenix-typen, hvor du monterer kablerne i et medfølgende multistik, som derefter sættes i forstærkeren. På denne måde kan hele kabel-installationen færdiggøres på forhånd, og man kan tilføje eller fjerne forstærkeren på et øjeblik. En løsning som understreger, at CDA-4D er gennemtænkt til indbygningsbrug. Det samme gælder den indbyggede blæserkøling, som beskytter forstærkeren mod overophedning ved store belastninger.

Mere fra Bowers & Wilkins

Tilbehør til Bowers & Wilkins CDA-4D

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer