- Forside›
- Højtaler›
- Kompakt højtaler›
- BW606S3BK
Bowers & Wilkins 606 S3 Sort
Fordele
- God råstyrke og bas for en kompaktmodel
- Nautilus-ladet Double Dome Titanium diskant
- Continuum bas/mellemtone
- Meget fine allround-egenskaber til både musik og filmlyd
- Stilrent og moderne design
- Ikke specielt krævende for forstærkeren
- Forberedt til bi-wiring
- Specialdesignet gulvstander fås som ekstratilbehør
Begrænsninger
- Kræver en del effekt for at spille rigtig højt
- Ikke integreret vægbeslag
- Ikke diskant i separat Nautilus-hus
- Ikke finish i ægte træ eller højglanslak
- Kabinet relativt dybt i forhold til nogle andre kompakthøjtalere
Bowers & Wilkins 606 S3 – elegant og avanceret kompakthøjtaler til kræsne musikelskere og gode hjemmebiografer
Bowers & Wilkins 606 S3 er en avanceret kompakthøjtaler, som præsterer et imponerende åbent og tredimensionelt lydbillede. En perfekt højtalerløsning, hvis du vil have et kompakt stereo- eller hjemmebio-system med virkelig god lyd. 606 S3 kan stå i en reol eller hænge på væggen, men den kommer for alvor til sin ret på et par gode standere.
Den solide 6,5” Continuum bas/mellemtone og den eksklusive Nautilus-ladede Double Dome Titanium diskant sørger for, at du altid får selv de fineste detaljer med, uanset om du spiller stadionrock eller nyder stilfærdig jazzmusik over et glas rødvin sidst på aftenen. Hvis du vil have endnu mere og bedre bas, eller hvis du bruger 606 S3 i et surround-system, kan du tilføje en separat subwoofer, for eksempel en af B&W’s egne ASW-modeller.
Finishen på 606 S3 er af høj klasse og vil falde naturligt ind i en stilrent boligmiljø. Frontgrillen monteres ved hjælp af magneter, så du ikke skal se på grimme monteringshuller, hvis du vælger at bruge højtaleren med frit udsyn til enhederne.
Bowers & Wilkins 606 S3 fås i flere farver. Specialdesignet gulvstander fås som ekstratilbehør.
Bowers & Wilkins 600 S3 Series – fuldblods hi-fi til folket
600-serien fra Bowers &, Wilkins har været utrolig populær, lige fra de første modeller ramte markedet helt tilbage i 1995. Siden dengang er mere end en million sæt 600-højtalere langet over disken til musikelskere over hele kloden, og 600 Series S3 vil give dig lige så suveræn valuta for pengene i dag, som den tidligere generation gjorde ved lanceringen.
600 S3-serien omfatter en gulvhøjtaler, to kompakthøjtalere, en centerhøjtaler og to subwoofere, som fortsætter uændret fra tidligere. På den måde kan du frit kombinere dig frem til et komplet system, der matcher dine behov. Uanset om du finsmager musikalske detaljer foran stereoen eller bliver blæst igennem i hjemmebiografen, vil disse lækre højtalere levere varen til topkarakter.
Solidt og elegant design med lækre detaljer
Designet , i 600 Series S3 er stilrent og elegant. Kabinetterne er samlet på en raffineret måde, som giver en helt ren bagside, og fronterne er elegant lakeret i silkemat sort eller hvid finish. Som en ny og raffineret detalje har ringene omkring diskanten og bas/mellemtone fået et overlap, som gør det muligt at flytte de to enheder endnu tættere sammen til hørbar gavn for præcisionen og dybden i stereobilledet. Basporten er diskret placeret på bagsiden i alle modeller, og skjult under overfladen finder du en supersolid konstruktion, som er med til at få enhederne til at præstere optimalt.
Som på den eksklusive 700-serie sidder den sarte diskantmembran godt beskyttet bag et diskret metalgitter, der oprindelig er udviklet til 800 Signature serien og designet til at slippe lyden helt intakt igennem. Samtidig er frontpladen helt uden synlige monteringsskruer, og stoframmen er magnetisk fastgjort. Dette lader de lækre enheder komme helt til deres ret, så din 600 S3-serie højtaler kan blive et elegant møbel i din stue, både med og uden stoffront.
Nautilus Decoupled Double Dome Titanium – en diskant uden mislyde
Bowers &, Wilkins’ patenterede Nautilus-diskant har i en årrække og i forskellige udgaver været standard på næsten alle deres højtalere. Nautilus-princippet bygger på et rør, som er monteret på enhedens bagside og nærmest fungerer som en omvendt trompet. Dette rør absorberer effektivt al den lyd, som enheden producerer bagud, så den fremadrettede lyd ikke påvirkes. Og det er jo den, du lytter til på en højtaler.
Den nye diskantmembran i titanium er en avanceret sandwich-konstruktion, hvor der på membranens bagside er monteret et ekstra lag, som dublerer hovedmembranen, blot med centerhullet skåret ud. Dette bringer enheden endnu tættere på ”det perfekte stempel” end med den tidligere generations aluminiumsmembran, og det er en stor del af forklaringen på S3-seriens imponerende luftige og musikalske gengivelse. En anden del af forklaringen ligger i det markant forlængede Nautilus-rør, som nu endnu bedre eliminerer resonanser fra enhedens bagside.
FST– en unik mellemtone med unikke kvaliteter
Gulvmodellen 603 S3 er en ægte 3-vejs model, som er bestykket med B&, W’s unikke ”kantløse” Continuum FST-mellemtone. FST-enheden er konstrueret uden det konventionelle kantophæng, som kendes fra almindelige enheder, og den giver en ekstremt velopløst og neutral gengivelse af stemmer og instrumenter.
Continuum-membranen i en FST-mellemtone er vævet på en speciel måde, som gør, at uønskede resonanser på enhedens overflade bliver ”slået i stykker”. I kombination med det kantløse FST-ophæng vil membranen gengive forskellige frekvenser på forskellige områder af overfladen. Enheden ”flexer” ud fra den påførte tone i stedet for at bevæge sig som et stempel, og dette hjælper med til at sprede alle frekvenser i arbejdsområdet lige godt. Du er ikke tvunget til at sidde i én bestemt position for at kunne nyde musikken optimalt.
Less is more
Delefilteret på 600 Series S3 højtalerne er blevet opgraderet med eksklusive nye kapacitorer, og heri ligger en god del af hemmeligheden bag den hørbart forbedrede lydkvalitet i forhold til forrige generation af 600-serien. ,
Delefilteret har stor betydning for højtalerens lydkvalitet, og som i deres dyreste serier har Bowers &, Wilkins i 600 S3-serien gjort sammenspillet mellem enhederne så optimalt, at delefilteret kan reduceres til ganske få komponenter. Disse er til gengæld af udsøgt kvalitet og udvalgt gennem en lang række udmarvende lyttetest. Færre komponenter giver en mere direkte signalvej, som igen giver bedre lyd.
De kraftige skrueterminaler på bagpanelet er lånt fra 700-serien og sikrer problemfri funktion i hele højtalerens levetid. Det nye vandrette layout gør tilslutningen mere overskuelig, især hvis du bruger spadestik, og du har også mulighed for at bi-wire højtaleren, så du kan vride de sidste ressourcer ud af systemet.
Basrefleks-porten er B&, W’s unikke Flowport, som har små fordybninger i mundingen. Overfladen minder om en golfbold og reducerer luftmodstanden, så luften lettere kan passere. Det giver en renere og dybere bas og mindsker samtidig forvrængningen. ,