Gå til indhold
Musikstreamer

Bluesound VAULT 2i Sort

Fordele

  • Indbygget CD-ripper og 2 TB indbygget HDD-musiklager
  • Audiofil lydkvalitet inkl. HD-lyd op til 24-bit/192kHz
  • Bluetooth med aptX HD og tovejs-funktion til trådløse høretelefoner samt Apple AirPlay 2 (via gratis software-opdatering)
  • Både digitale og analoge lydindgange og udgange
  • Lydstyrke kan styres fra din TV-fjernbetjening (IR-lærefunktion)
  • Fuld integration med øvrige Bluesound multirums-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere og DALI CALLISTO
  • Streaming af internetradio og streamingtjenester på nettet (TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl.)
  • Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
  • Højkvalitets høretelefon-tilslutning
  • Trådløs kontrol fra både smartphone, tablet og PC/Mac
  • Kompakte mål, flot finish og nem opsætning
  • Kan spille musik direkte fra USB-lagermedier
  • Kan placeres ude af syne, f.eks. i et hi-fi-møbel
  • Tilslutning for subwoofer (indbygget 80Hz delefilter)
  • Kan sættes i offline standby, når du ikke bruger den (0,4 watt)

Begrænsninger

  • Ikke så mange tilslutningsmuligheder som nogle full-size alternativer
  • Ikke frontdisplay
  • Kræver kabelforbindelse til dit hjemmenetværk

Bluesound VAULT 2i – audiofil multirums-musikstreamer med indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager

VAULT 2i er Bluesound-systemets fuldt udbyggede musikstreamer. Her får du indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager, så du kan overføre, opbevare og afspille hele din musiksamling helt uden af brug af PC. Bortset fra de ekstra funktioner er VAULT 2i opbygget ligesom den mere kompakte NODE 2i-musikstreamer. VAULT 2i skal dog forbindes til dit netværk via kabel for at sikre et stabilt musiksignal fra harddisken videre ud i systemet.

Med sin audiofile opbygning kan VAULT 2i matche selv de bedste anlæg, og den understøtter højopløst stereolyd helt op til 24-bit/192kHz, så du ikke behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten for at nyde din musik via streaming. Den indbyggede harddisk er en ekstremt støjsvag type, som aldrig vil forstyrre din musikoplevelse. Du kan også glemme alt om virus og andre PC-dårligdomme – VAULT 2i handler om musik og intet andet!

Brugervenlig og fleksibel
VAULT 2i er kompakt designet, og den flotte sorte eller hvide finish giver et elegant, eksklusivt og seriøst look. Du styrer begivenhederne med din smartphone/tablet, og hvis du nænner det, kan du uden problemer placere VAULT 2i helt ude af syne, f.eks. i et hi-fi-møbel fra unnu eller clic. Den indbyggede 12V trigger-udgang er en lækker detalje, som gør det muligt at tænde og slukke din forstærker eller receiver automatisk sammen med VAULT 2i (hvis forstærkeren har trigger-ind).

Som noget usædvanligt for en netværksafspiller kan du sætte VAULT 2i i dyb standby (0,5 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.

VAULT 2i fås i sort eller hvid finish.

OBS: VAULT 2i skal forbindes til dit netværk via kabel (Ethernet) for at sikre et stabilt musiksignal fra harddisken videre ud i systemet. Du har dog stadig fuld trådløs multirums-kontrol fra din smartphone/tablet som på de øvrige Bluesound-komponenter.

Bluesound VAULT 2i – rip din CD-samling nemt og kompromisløst

Med VAULT 2i kan du rippe hele din CD-samling helt uden brug af PC. Du skal bare indsætte CD’en – så sørger VAULT 2i for at lagre al musikken på den indbyggede 2TB harddisk. Herefter er den tilgængelig via Bluesound app, inklusive covers og ID-tags, som automatisk hentes over nettet samtidig med ripningen. 


Til forskel fra at rippe CD’erne til en almindelig PC- eller netværksharddisk (NAS) via din computer får du med VAULT 2i altid en helt perfekt ripning. VAULT 2i bruger en version af det Linux-baserede CDParanoia-program, som altid vil give dig en 100% præcis kopi af originaldisken. VAULT 2i tilbyder dig ikke 24x speed eller andre verdensrekorder i hastighed. Målet er at rippe i helt perfekt kvalitet, og det tager uundgåeligt lidt længere tid end en ukritisk PC-løsning.


Du kan vælge at rippe i det tabsfrie FLAC-format, MP3 eller helt ukomprimeret WAV. Hvis du gerne vil have en kompakt version af din musik – for eksempel til at overføre til din smartphone eller tablet – kan du endda rippe til FLAC og MP3 samtidig.


Kan kombineres på utallige måder med multirum – også til TV

VAULT 2i er primært skabt til brug sammen med et eksisterende anlæg eller en effektforstærker, men du kan også tilkoble et sæt gode aktive højttalere, så du får et selvstændigt og kompakt anlæg. Hvis – eller rettere når – du får lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med andre Bluesound multirums-komponenter, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.


Du kan tilslutte dit TV i optimal digital kvalitet, og via den indbyggede lærefunktion kan du styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så er du klar til TV-lyd i den helt eksklusive klasse. Du får højkvalitets tilslutning for høretelefoner, og hvis du har en trådløs model, kan du bruge den via den nye tovejs Bluetooth-funktion. VAULT 2i har også subwoofer-tilslutning med elektronisk delefilter, så du kan få ægte fullrange-lyd uden store højtalere.


Bluesound – multirum med ekstra kvalitet i alle detaljer

Bluesound  er udviklet af den legendariske hi-fi-producent NAD, som i mere end fire årtier har leveret suveræne hi-fi-produkter til entusiaster over hele verden. Her får du alt det bedste fra det trådløse musikunivers, uden at du behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten, droppe dit nuværende anlæg eller få computeren ind i din musikoplevelse.


Bluesound kan tilbyde en suveræn lydløsning til alle rum, uanset om det handler om fleksibilitet, brugervenlighed eller kompromisløs hi-fi. Tilslutninger og funktionalitet er gennemtænkt i en grad, du ikke finder i noget andet system, og du kan frit kombinere dig frem til et komplet trådløst musiksystem, som præcist matcher dit behov. De vigtigste Bluesound-komponenter er:


NODE 2i: Trådløs musikstreamer, som er lige til at koble på dit eksisterende anlæg.

POWERNODE 2i: Trådløst musikanlæg med indbygget 2 x 60 watt stereoforstærker, som selvstændigt kan drive et sæt rigtig gode hi-fi-højtalere .

VAULT 2i: Trådløs musikstreamer med indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager.

PULSE 2i  / PULSE MINI 2i / PULSE FLEX 2i: Trådløse højtalere med højkvalitets indbygget forstærker.

PULSE SOUNDBAR 2i:  Avanceret TV-soundbar med mulighed for trådløs subwoofer.


Bluesound kan også integreres med en række stereoforstærkere og surround-receivere fra NAD via de geniale MDC-indbygningsmoduler. Hermed kan du for eksempel vælge en audiofil NAD-løsning til dit hovedanlæg i stuen og samtidig nyde de mange fleksible Bluesound-muligheder i alle sekundære rum. Som noget unikt kan du endda integrere Bluesound i kompromisløse high-end anlæg via NAD’s eksklusive Masters-serie.


Som en anden unik løsning kan du få et Bluesound-modul til det audiofile trådløse CALLISTO-højtalersystem fra DALI. Med denne kombination får du på én gang den lækre trådløse betjening, det uendelige musikudvalg fra nettet og den høje lydkvalitet fra det traditionelle stereoanlæg – uden et stort anlæg og skæmmende højtalerkabler.


AirPlay 2 – streaming og multirum for Apple-fans

AirPlay 2 er en Apple-teknologi, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. AirPlay 2 er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2. Med andre ord kan du via iOS kombinere dit Bluesound-system med AirPlay 2-højtalere og -anlæg fra andre producenter, og det giver dig langt mere fleksible muligheder, når du sammensætter dit multirums-system.


Tovejs Bluetooth – nemt og smart til trådløse høretelefoner

Skal det være supernemt, har du altid Bluetooth i baghånden, for eksempel hvis vennerne lige skal spille et fedt nummer fra deres smartphone. Via Bluetooth kan du også spille lyd fra YouTube, Netflix og utallige andre apps, hvis du ikke har en iPhone til AirPlay 2. Bluetooth-funktionen understøtter aptX HD-formatet, som kan overføre 24-bit lyd og give en flot lydkvalitet fra en matchende afspiller.


Som en virkelig smart detalje har 2i-generationen (bortset fra FLEX) også fået tovejs Bluetooth, så du kan spille din Bluesound-musik trådløst på et sæt Bluetooth-høretelefoner. Det sparer på dit smartphone-batteri, musikken bliver ikke afbrudt af telefonopkald, og du får den optimale Bluetooth-lydkvalitet. Så bliver det næsten ikke mere frit, og med de mange fine trådløse høretelefoner, som efterhånden er på markedet, er dette virkelig værd at tage med.


Nyd alverdens musik – også i 24-bit HD-kvalitet

Bluesound understøtter en lang række populære musiktjenester på nettet (TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Napster m.fl.). Dermed kan du få direkte adgang til mange millioner musiknumre, og hvis du for eksempel vælger TIDAL i HiFi-versionen, kan du streame i fuld CD-kvalitet. Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her kan du nemlig spille musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.*


Et hastigt voksende antal titler på TIDAL HiFi er tilgængelige i 24-bit kvalitet via MQA-formatet (Master Quality Audio). Bluesound er verdens første fuldt udbyggede multirums-system, som understøtter MQA.

Det samme gælder højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz, som kan downloades fra internettet, f.eks. fra amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte HD-musik på Bluesound enten fra din PC/Mac eller direkte fra en USB-nøgle/harddisk, og du kan se frem til en virkelig stor oplevelse, ikke mindst ved musik, du troede, du kendte i forvejen.**


Bluesound app – trådløs multirums-kontrol i hele dit hjem

Bluesound er skabt til trådløs app-kontrol fra din smartphone via den gratis Bluesound-app (Apple iOS/Android). Du kan også få fuldt overblik fra din PC/Mac med den tilsvarende Bluesound Desktop Controller. Uanset om du spiller fra en musiktjeneste på nettet eller fra din egen samling, har du alting lige ved hånden, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.


Bluesound kan sende trådløs musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende Bluesound-højtaler eller musikstreamer – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Fra appen styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.


Hurtig og nem opsætning – også til installationsløsninger

Bluesound er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Du skal bare have adgangskoderne til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i HiFi Klubben.


Bluesound kræver heller ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højtaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. Bluesound og NAD tilbyder selvfølgelig også løsninger specielt designet til installation.


* Forudsætter betalings-abonnement. Flere streamingtjenester vil blive tilføjet senere.

** Musik fra et USB-lagermedie skal afspilles via den Bluesound-komponent, hvor det er fysisk tilsluttet. Musikken kan dog via gruppering sendes til flere rum.


Mere fra Bluesound

Tilbehør til Bluesound VAULT 2i