Gå til indhold
Trådløs højtaler

Bluesound PULSE FLEX Hvid

Fordele

  • Flot lydkvalitet for en superkompakt trådløs højtaler
  • Mulighed for batteridrift via separat batteripakke (BP100)
  • Bluetooth 4.1 med aptX
  • Fem individuelle brugerforvalg (presets) på topplade via trykknapper
  • Flot finish i sort eller hvid
  • Nem opsætning
  • To PULSE FLEX kan konfigures til højre/venstre kanal i stereo-opsætning
  • Fuld trådløs integration med øvrige Bluesound multirums-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere og trådløse DALI højtalersystemer
  • Streaming af din egen musiksamling på PC/Mac, smartphone og tablet samt internetradio og streamingtjenester på nettet (TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl.)
  • Trådløs kontrol fra både smartphone, tablet og PC/Mac
  • Tilslutning af ekstern digital eller analog lydkilde
  • Understøtter HD-lyd op til 24-bit/192kHz
  • Højkvalitets høretelefon-tilslutning
  • Kan spille musik direkte fra USB-lagermedier
  • Kan sættes i offline standby, når du ikke bruger den (0,4 watt)
  • Vægbeslag og farvet cover fås som ekstratilbehør

Begrænsninger

  • Ikke tovejs Bluetooth-funktion
  • Ikke Apple AirPlay
  • Kan ikke bruges som trådløs surround baghøjtaler
  • Nogle alternativer understøtter endnu flere streamingtjenester
  • Nogle alternativer har større råstyrke
  • Ikke dual-band wi-fi
  • Ægte hi-fi kræver stadig en god forstærker og separate højtalere
Claus Czubanick
Claus Czubanick

Næstved

Bluesound PULSE FLEX – superkompakt trådløs multirums-højtaler med flot lydkvalitet, høj brugervenlighed og mulighed for batteridrift

PULSE FLEX er den mindste trådløse højtaler i Bluesound multirums-systemet. Den leverer en flot lydkvalitet for sin beskedne størrelse, og den er et fint valg til alle mindre rum, hvor bekvemmeligheden har et stort ord at skulle have sagt. Som ekstratilbehør kan du købe en smart batteripakke, så du også kan tage din trådløse musik med dig ud på altanen, på campingturen, i båden, eller hvor du ellers måtte have lyst

På toppladen finder du ud over play/pause/volumen også fem fysiske trykknapper, som du kan bruge til at vælge dine egne eller familiens individuelle favoritter (presets). Hver knap giver dig direkte adgang til en playliste, en internet-radiostation, et album eller et andet valg. Indkod favoritterne én gang for alle via appen – så er du kun ét tryk væk fra f.eks. nyhederne eller din yndlingskunstner, uden at du skal have din smartphone op af lommen.

Bluesound-appen giver dig totalt overblik over al din musik med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne. Du får adgang til TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre streamingtjenester (via betalingsabonnement), og du kan spille alverdens lydformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet. Har du musik liggende lokalt på din smartphone eller tablet, kan du spille den trådløst og i høj kvalitet både via wi-fi og Bluetooth. Indbygget internetradio finder du naturligvis også.

Kan kombineres på utallige måder inklusive multirum

PULSE FLEX er en smart, fleksibel og økonomisk start på et Bluesound multirums-system. Her kommer du i gang på et øjeblik, og når du senere får lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med andre Bluesound multirums-komponenter, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt. Du får også højkvalitets tilslutning for høretelefoner. 

Hvis du vil have et ægte stereolydbillede og samtidig mulighed for endnu større lydtryk, kan du via Bluesound-appen konfigurere to PULSE FLEX til at spille venstre og højre kanal i stereo. Et højkvalitets trådløst alternativ til et traditionelt anlæg.

Som noget usædvanligt for en netværksafspiller kan du sætte PULSE FLEX i dyb standby (0,4 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.

PULSE FLEX fås i mat sort eller mat hvid finish. Batteripakke, vægbeslag og cover fås som ekstratilbehør.

Bluesound – multirum med ekstra kvalitet i alle detaljer

Bluesound er udviklet af den legendariske hi-fi-producent NAD, som i mere end fire årtier har leveret suveræne hi-fi-produkter til entusiaster over hele verden. Her får du alt det bedste fra det trådløse musikunivers, uden at du behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten, droppe dit nuværende anlæg eller få computeren ind i din musikoplevelse.

Bluesound kan tilbyde en suveræn lydløsning til alle rum, uanset om det handler om fleksibilitet, brugervenlighed eller kompromisløs hi-fi. Tilslutninger og funktionalitet er gennemtænkt i en grad, du ikke finder i noget andet system, og du kan frit kombinere dig frem til et komplet trådløst musiksystem, som præcist matcher dit behov.

Bluesound kan også integreres med en række stereoforstærkere og surround-receivere fra NAD via de geniale MDC-indbygningsmoduler. Hermed kan du for eksempel vælge en audiofil NAD-løsning til dit hovedanlæg i stuen og samtidig nyde de mange fleksible Bluesound-muligheder i alle sekundære rum. Som noget unikt kan du endda integrere Bluesound i kompromisløse high-end anlæg via NAD’s eksklusive Masters-serie.

Som en anden unik løsning kan du få et Bluesound-modul til det audiofile trådløse CALLISTO-højtalersystem fra DALI. Med denne kombination får du på én gang den lækre trådløse betjening, det uendelige musikudvalg fra nettet og den høje lydkvalitet fra det traditionelle stereoanlæg – uden et stort anlæg og skæmmende højtalerkabler.

Bluetooth – nemt og smart

Skal det være supernemt, har du altid Bluetooth i baghånden, for eksempel hvis vennerne lige skal spille et fedt nummer fra deres smartphone. Via Bluetooth kan du også spille lyd fra YouTube, Netflix og utallige andre apps.

Nyd alverdens musik – også i 24-bit HD-kvalitet

Bluesound understøtter en lang række populære musiktjenester på nettet (TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Napster m.fl.). Dermed kan du få direkte adgang til mange millioner musiknumre, og hvis du for eksempel vælger TIDAL i HiFi-versionen, kan du streame i fuld CD-kvalitet. Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her kan du nemlig spille musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.*

Et hastigt voksende antal titler på TIDAL HiFi er tilgængelige i 24-bit kvalitet via MQA-formatet (Master Quality Authenticated). Bluesound er verdens første fuldt udbyggede multirums-system, som understøtter MQA.

Det samme gælder højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz, som kan downloades fra internettet, f.eks. fra amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte HD-musik på Bluesound enten fra din PC/Mac eller direkte fra en USB-nøgle/harddisk, og du kan se frem til en virkelig stor oplevelse, ikke mindst ved musik, du troede, du kendte i forvejen.**

Bluesound app – trådløs multirums-kontrol i hele dit hjem

Bluesound er skabt til trådløs app-kontrol fra din smartphone via den gratis Bluesound-app (Apple iOS/Android). Du kan også få fuldt overblik fra din PC/Mac med den tilsvarende Bluesound Desktop Controller. Uanset om du spiller fra en musiktjeneste på nettet eller fra din egen samling, har du alting lige ved hånden, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

Bluesound kan sende trådløs musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende Bluesound-højtaler eller musikstreamer – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Fra appen styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.

Hurtig og nem opsætning – også til installationsløsninger

Bluesound er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Du skal bare have adgangskoderne til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i HiFi Klubben.

Bluesound kræver heller ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højtaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. Bluesound og NAD tilbyder selvfølgelig også løsninger specielt designet til installation.

Mere fra Bluesound

Tilbehør til Bluesound PULSE FLEX

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer