Gå til indhold
Kompaktanlæg med Streaming

Bluesound POWERNODE2 Sort

Fordele

  • Indbygget 2 x 60 watt hybrid digital stereoforstærker
  • Audiofil lydkvalitet
  • Understøtter højopløst lyd op til 24-bit/192kHz*
  • Indbygget trådløs netværksfunktion
  • Bluetooth 4.0, inkl. aptX til trådløs musikstreaming direkte fra smartphone, tablet m.m.
  • Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
  • Tilslutning af ekstern digital eller analog lydkilde (f.eks. TV)
  • Udgang for hovedtelefon
  • IR-modtager med lærefunktion til brug sammen med TV
  • Fuld trådløs integration med øvrige Bluesound-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere (M12/C390DD m.fl.)
  • Trådløs kontrol fra både smartphone, tablet og PC/Mac
  • Kan afspille musik direkte fra USB-lagermedier
  • Kompakte mål og flot finish
  • Nem opsætning
  • Streaming af både din egen PC-musiksamling, internetradio og streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl.)
  • Kan placeres ude af syne, f.eks. i et skab
  • Tilslutning for subwoofer (indbygget 80Hz delefilter)
  • Kan sættes i offline standby, når du ikke bruger den (0,4 watt)

Begrænsninger

  • Ingen udbygningsmuligheder med surround
  • Ikke så mange tilslutningsmuligheder som en traditionel stereoforstærker
  • En god separat stereoforstærker kan præstere højere lydkvalitet og/eller råstyrke
  • Nogle alternativer understøtter endnu flere streamingtjenester

Bluesound POWERNODE2 – audiofil trådløs stereoforstærker med seriøse kræfter, 24-bit afspilning og høj brugervenlighed

OBS: Den nedsatte pris gælder både helt nye produkter (online og i butik), og pæne demo-modeller fra butikkerne.

POWERNODE2 er Bluesound-systemets trådløse stereoforstærker. Med hele 2 x 60 watt og avanceret hybrid digital forstærkerteknologi kan den uden problemer matche et sæt virkelig gode hi-fi-højttalere. Understøttelse af højopløst 24-bit lyd er med til at understrege, at dette er en streamingløsning for kræsne audiofile ører.

POWERNODE2 er kompakt designet, og den flotte sorte eller hvide finish giver et elegant, eksklusivt og seriøst look. Du styrer begivenhederne via smartphone/tablet og dit trådløse netværk (wi-fi), så hvis du nænner det, kan du uden problemer placere POWERNODE2 helt ude af syne, f.eks. i et skab.

Bluesound-appen giver dig totalt overblik over hele din musiksamling med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne. Du får adgang til TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre streamingtjenester*, og du kan afspille alverdens musik-filformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet med samme lækre funktionalitet. Indbygget internetradio finder du naturligvis også.

Kan kombineres på utallige måder
POWERNODE2 kan sammen med et par gode hi-fi-højttalere fungere helt på egen hånd som et komplet trådløst musikanlæg. Hvis du har lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med andre Bluesound-komponenter, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.

Du kan tilslutte en ekstern lydkilde (for eksempel dit TV), og via den indbyggede IR-modtager med lærefunktion kan du tilslutte TV'et i optimal digital kvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Så er der lagt op til TV-lyd i den helt eksklusive klasse. En ny lækker detalje er højkvalitets tilslutning for hovedtelefon, så du kan nyde trådløs musik i topklasse helt for dig selv. POWERNODE2 har også subwoofer-tilslutning med elektronisk delefilter, så du kan få ægte fullrange-lyd uden store højttalere.

Som noget usædvanligt for en netværksafspiller kan du sætte POWERNODE2 i dyb standby (0,4 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.

POWERNODE2 fås i mat sort eller mat hvid finish.

OBS: Bluesound har fuld indbygget trådløs netværksfunktion, men af hensyn til stabilitet og lydkvalitet – især ved 24-bit højopløste musikfiler – bør du absolut bruge en kablet forbindelse, hvis det overhovedet er muligt. Så er du sikker på at få det optimale udbytte af din musik.

POWERNODE2 – avanceret audiofil forstærkerteknologi nedarvet fra legendariske NAD
Den fremragende lydkvalitet i POWERNODE2 bygger på den samme avancerede forstærkerteknologi som i NAD's kompakte D3020-forstærker, her blot i en nyere og væsentlig kraftigere version. Grundprincippet er et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en "hybrid digital forstærker", og det dækker ganske godt den bagvedliggende tankegang.

Forstærkermodulet er oprindelig er udviklet af det hollandske firma Hypex, men NAD's legendariske chefkonstruktør Bjørn Erik Edvardsen har brugt flere år på at opgradere og finpudse modulet i alle detaljer, så det nu næsten kun har navnet tilfælles med udgangspunktet. Lyden er næsten naturstridigt god fra en så lille forstærker, og du kan uden problemer bruge POWERNODE2 sammen med virkelig gode hi-fi-højttalere, for eksempel fra DALI's OPTICON-serie eller de mindre modeller i B&W's CM-serie.

Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den indbyggede switchmode-strømforsyning er utrolig effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker. Dette har gjort det muligt at reducere de udvendige mål, så POWERNODE2 præsenterer sig utrolig diskret og elegant i reolen eller på en hylde. Hvis du foretrækker det, kan du også uden problemer gemme den væk bag en låge, bare du sørger for, at den har lidt luft omkring sig af hensyn til kølingen.

Bluesound – det audiofile hi-fi-streamingsystem
Bluesound giver dig alt det bedste fra det trådløse musikunivers, uden at du behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten, droppe dit nuværende anlæg eller få computeren ind i din musikoplevelse.

I denne 2. generation har Bluesound fået nyt kompakt design, ny teknologi, flere tilslutninger – og endnu mere imponerende præstationer. Bag det hele står den legendariske hi-fi-producent NAD, som i mere end fire årtier har leveret suveræne hi-fi-produkter til entusiaster over hele verden.

Både i lyd og i betjening mærker du tydeligt, at Bluesound er skabt ud fra en gennemført hi-fi-tankegang og ikke bare er endnu et trådløst lydprodukt fra endnu en IT-producent. Tilslutninger og funktionalitet er tilpasset seriøse audiofile behov, og ved at vælge en åben standard som basis for det unikke BluOS-operativsystem har NAD og Bluesound helt frie hænder til at optimere systemet til både dagens og morgendagens udfordringer.

Bluesound 2 er bagudkompatibelt med 1. generation. Så er du allerede den lykkelige ejer af et Bluesound-produkt, kan du frit bygge videre på dit system.

Bluesound – et komplet hi-fi-streamingsystem
Bluesound er et komplet trådløst musiksystem, som du kan kombinere præcist til dine behov:

NODE2: Trådløs musikafspiller, som er lige til at koble til dit eksisterende anlæg.
POWERNODE2: Trådløs musikstreamer med indbygget 2 x 60 watt stereoforstærker, som selvstændigt kan drive et sæt hi-fi-højttalere af meget høj kvalitet.
VAULT2: Trådløs musikafspiller (som NODE2) med indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager.
PULSE2/PULSE Mini: Trådløse alt-i-ét højttalere med højkvalitets indbygget digital stereoforstærker.
PULSE SOUNDBAR: TV-soundbar med enestående lydkvalitet for denne kategori, selv uden subwoofer. Trådløs subwoofer (PULSE SUB) fås separat.

PULSE SOUNDBAR kan spille trådløs surround i kombination med to PULSE FLEX som trådløse baghøjttalere. På den måde kan du få en velspillende Bluesound surround-hjemmebiograf med et absolut minimum af kabler og højttalere!

Med VAULT2 i dit Bluesound-system kan du rippe din CD-samling og helt undgå brug af PC, hvis du ønsker det. Bluesound kan også integreres med NAD's eksklusive M12 forforstærker fra Masters Serien og andre NAD-forstærkere/receivere, som kan udbygges med Bluesound MDC-modul. Hermed kan du f.eks. vælge en kompromisløs NAD high-end-løsning til dit hovedanlæg og samtidig nyde de audiofile Bluesound-kvaliteter i alle sekundære rum.

Nyd alverdens musik – også i 24-bit HD-kvalitet
Bluesound understøtter også streamingtjenesterne TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl. Dermed kan du få direkte adgang til mange millioner musiknumre efter eget valg, og hvis du vælger TIDAL i hi-fi-versionen, kan du streame i fuld CD-kvalitet og få det fulde udbytte af dit Bluesound-system.*

Bluesound understøtter alle gængse musik-filformater inklusive MP3, WMA, AAC, FLAC m.fl. Du kan også afspille højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz. Dette er væsentlig højere end CD-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

HD-streamingtjenester er lige rundt om hjørnet, men indtil da kan du downloade højopløste 24-bit musikfiler via internettet, f.eks. fra amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte HD-musik på Bluesound enten via dit netværk eller direkte fra en USB-nøgle/harddisk, og du kan se frem til en virkelig stor oplevelse, ikke mindst ved musik, du troede, du kendte i forvejen.***

Bluesound app – suveræn trådløs brugervenlighed
Bluesound er skabt til trådløs wi-fi-fjernbetjening via den gratis Bluesound-app (Apple iOS/Android), så hvis du i forvejen har en smartphone eller tablet, er du allerede klar til at nyde din musik med suveræn brugervenlighed. Du kan også få fuldt overblik fra PC/Mac med den tilsvarende Bluesound Desktop Controller.

Uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

Det bliver samtidig en ren leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig under alle omstændigheder frit indbyrdes, så du kan uden problemer bruge forskellige app-fjernkontroller i forskellige rum – samtidig!

Trådløs hi-fi i hele dit hjem
Bluesound er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende Bluesound-musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m. Kun fantasien og økonomien sætter grænsen.

Fra din app-fjernbetjening styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling. Du kan have op til to sådanne grupper kørende samtidig, og det er en særdeles nyttig funktion i mange sammenhænge.

Bluesound kræver ikke nødvendigvis indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. Er du i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan du alternativt vælge at trække højttaler- og netværkskabler i væggene og placere alle nødvendige afspillere og forstærkere centralt i et teknikrum. Bluesound giver dig alle muligheder – valget er helt dit eget!

Hurtig og nem opsætning
Bluesound er nemt at sætte op, også selvom du ikke er specielt interesseret i computere og netværk. Hvis du vælger at koble enhederne til dit netværk med kabel, er det praktisk talt ren plug-and-play, og denne løsning er også mest optimal ren lydmæssigt.**

Ønsker du at bruge en eller flere Bluesound-enheder helt trådløst, er det ikke sværere end med andre netværksbaserede systemer, f.eks. AirPlay. Du skal bare have adgangskoderne til dit trådløse netværk ved hånden – så er opsætningen i langt de fleste tilfælde hurtigt og smertefrit overstået. Hvis du alligevel skulle få brug for hjælp, står vi naturligvis klar i Hi-Fi Klubben.

* Forudsætter betalings-abonnement. Flere streamingtjenester vil blive tilføjet senere.
** Bluesound har fuld indbygget trådløs netværksfunktion, men af hensyn til stabilitet og lydkvalitet – især ved 24-bit højopløste musikfiler – bør du absolut bruge en kablet forbindelse, hvis det overhovedet er muligt. Så er du sikker på at få det optimale udbytte af din musik.
*** Musik fra et USB-lagermedie skal afspilles via den Bluesound-komponent, hvor det er fysisk tilsluttet. Musikken kan dog via gruppering sendes til flere rum.

 

 

 

Mere fra Bluesound

Tilbehør til Bluesound POWERNODE2

Anbefalede alternativer