- Forside›
- HiFi & Radio›
- Musikstreamer›
- BLSN132BK
Bluesound NODE (N132) Sort
Fordele
- Audiofil hi-fi musikstreaming til alle anlæg og aktive højtalere
- Dedikeret indbygget high-end høretelefon-forstærker med THX AAA teknologi
- ESS 9039Q2M D/A-konverter
- Dirac Live Ready (kommende gratis opdatering)
- Brugervenlig app-kontrol fra smartphone/tablet samt fra PC/Mac
- Touchpanel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
- 5 personlige brugerforvalg via touchknapper
- TV-lyd kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening via HDMI/eARC
- Bluetooth med aptX Adaptive og tovejs-funktion til trådløse høretelefoner
- Apple AirPlay
- Understøtter HD-lyd op til 24-bit/192kHz samt DSD256
- Både digitale og analoge tilslutninger inkl. USB
- Fuld trådløs integration med Bluesound multirums-systemet inkl. NAD forstærkere/receivere og trådløse DALI højtalersystemer med BluOS
- Mange streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Qobuz, Roon Ready, internetradio m.fl.)
- Tilslutning for subwoofer inkl. Bass Management
- Bluesound IR-fjernbetjening fås som ekstratilbehør
- Kan sættes i strømbesparende offline standby (0,5 watt)
Begrænsninger
- Ikke aluminiumsfinish eller frontdisplay
- Ikke dobbelt DAC
- Ikke balanceret XLR-tilslutning
- Nogle alternativer understøtter endnu flere streamingtjenester
Bluesound NODE (N132) – kompakt og alsidig multirums-musikstreamer med suveræn lydkvalitet og geniale funktioner
NODE (N132) er en avanceret trådløs multirums-musikstreamer, der også kan fungere som trådløs forforstærker sammen med dit eksisterende stereo- eller surroundanlæg. Med sin audiofile opbygning kan NODE matche selv de bedste anlæg, og den understøtter højopløst stereolyd helt op til 24-bit/192kHz, så du ikke behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten for at nyde din musik via streaming.
NODE er kompakt designet, og den flotte sorte eller hvide finish giver et elegant, eksklusivt og seriøst look. Du styrer begivenhederne via BluOS-appen på din telefon, så hvis du nænner det, kan du uden problemer placere NODE helt ude af syne, f.eks. i et hi-fi-møbel fra unnu eller clic.
En ny og endnu bedre oplevelse
De tidligere generationer af Bluesound NODE har altid skilt sig ud for deres enestående ydeevne, alsidige funktionalitet og konkurrencedygtige pris. NODE (N132) bygger langt hen ad vejen på den eksklusive NODE X jubilæumsmodel, som kun blev produceret i et begrænset antal eksemplarer.
I forhold til den tidligere NODE 2i får du en stribe nye funktioner og audiofile opgraderinger, som giver dig en bedre lytteoplevelse end nogensinde. Blandt andet er D/A-konverteren opgraderet til en endnu bedre type, og den indbyggede høretelefon-forstærker med THX AAA-teknologi er på et helt nyt niveau, som kan yde ægte head-fi høretelefoner fuld retfærdighed. Hvis du kan leve uden farvedisplay og den ekstremt audiofile bestykning i topmodellen NODE ICON, har du din perfekte musikstreamer her.
Alverdens trådløse musik lige ved hånden
Bluesound-appen giver dig totalt overblik over al din musik med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne på din telefon eller tablet. Du kan streame uendelige mængder af musik fra TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Qobuz, Roon og andre musiktjenester, og du kan spille alverdens lydformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet.
Indbygget internetradio finder du naturligvis også, og med den smarte tovejs Bluetooth-funktion kan du spille musik i høj kvalitet på trådløse høretelefoner.
Supernem TV-lyd i topkvalitet
NODE har HDMI-tilslutning med Audio Return Channel (eARC) og HDMI-CEC. Det betyder, at dit TV og anlægget kommunikerer med hinanden via HDMI, så lydstyrke m.m. kan styres via din eksisterende TV-fjernbetjening. Bare tilslut TV’et med et HDMI-kabel én gang for alle – så har du TV-lyd i topkvalitet på anlægget!
NODE tænder og slukker automatisk, både sammen med dit TV og de andre indgange inkl. Bluetooth og optisk.
Kan kombineres på utallige måder inklusive multirum
NODE er primært skabt til brug sammen med et eksisterende anlæg eller en effektforstærker, men du kan også bruge den sammen med et sæt gode aktive højtalere, så du får et selvstændigt og kompakt anlæg med et minimum af apparater. Den er også genial til skrivebordet, hvis du vil nyde musik i luksuskvalitet, mens du arbejder. Hvis – eller rettere når – du får lyst, kan du lynhurtigt udbygge dit system med trådløse Bluesound multirums-højtalere, så du kan spille musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.
Som noget usædvanligt for en trådløs musikstreamer kan du sætte NODE i dyb standby (0,5 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.
Bluesound NODE (N530) fås i sort eller hvid finish. Bluesound IR-fjernbetjening fås som ekstratilbehør.
Klar til Dirac Live digital rumkorrektion
NODE er klar til det avancerede Dirac Live system til digital rumkorrektion (kommende gratis opdatering). Når du har købt en licens online, kan du via en målemikrofon (ekstratilbehør) og din telefon/tablet/PC/Mac udmåle lydresponsen i forskellige positioner i dit lytterum, hvorefter systemet kompenserer for basresonanser og andre uregelmæssigheder i lyden.
Dirac Live kan give en markant forbedring af din lydkvalitet, og systemet er globalt anerkendt for sine store audiofile kvaliteter, som har gjort det meget populært i biografer, lydstudier, luksusbiler og andre krævende sammenhænge. Via NODE kan du nyde forbedringen på al din streaming musik, din TV-lyd og dine separate tilsluttede musikkilder.
Audiofile lækkerier – også til head-fi høretelefoner
Er du en af de mange, som er faldet for head-fi, vil du også nyde den fornemme høretelefon-forstærker, som bygger på den audiofile AAA-teknologi fra THX. Bluesound har udviklet deres eget THX AAA-modul, som er designet specielt til brug i NODE streamerne. Den tekniske løsning er baseret på THX Frontier THXAAA-78 forstærkertrin, og det endelige modul er selvfølgelig godkendt af THX.
For at understrege de audiofile ambitioner har NODE en full-size 6,3 mm jack-udgange på fronten, og den matcher de fleste rendyrkede head-fi høretelefoner, uden at du skal bruge adapter. Du får også tovejs Bluetooth med aptX Adaptive, så du helt ukompliceret kan nyde din musik i høj kvalitet på trådløse høretelefoner.
Den fornemme indbyggede høretelefon-forstærker gør NODE til et meget spændende alternativ til en tilsvarende separat model. Med NODE på dit skrivebord – eller ved siden af lænestolen – er porten åbnet til hele det lækre Bluesound univers og uendelige mængder af trådløs streaming-musik i topkvalitet.
Har du din pladespiller koblet til systemet – for eksempel via den smarte trådløse Bluesound HUB – kan du også sidde ved skrivebordet og nyde din vinylsamling på høretelefonerne. Noget, der ellers kan være lidt af en udfordring med almindelige høretelefon-forstærkere. NODE giver dig kort sagt lydkvalitet, brugervenlighed og muligheder helt i særklasse!
NODE understøtter desuden afspilning af SACD-filer i DSD-format (kommende software-opgradering). Skulle du vælge at tilkoble dit TV via HDMI og overføre bitstream-lydformatet, har NODE indbygget Dolby Digital dekoder, som kan downmikse til stereolyd.