- Forside›
- Høretelefoner›
- On-ear / over-ear høretelefoner›
- BOH9V3ARGILLABRIGHT
Bang & Olufsen Beoplay H9 3rd Gen Argilla Bright
B&O Beoplay H9 (Gen 3) – eksklusive trådløse over-ear hi-fi-høretelefoner med Noise Cancelling (ANC), suveræn brugervenlighed, touch-betjening og superlækker finish
Beoplay H9 er de mest eksklusive trådløse høretelefoner fra B&O. Her kan du nyde dine favoritter i overlegen stil med fremragende trådløs lydkvalitet, ikonisk design, superlækre materialer og aktiv støjreduktion (ANC/Noise Cancelling), som isolerer dig effektivt fra omverdenens larm. I denne 3. generation får du også en dedikeret knap til stemmekontrol, så du lynhurtigt kan aktivere funktionen (Siri, Alexa, Google Assistant).*
Du styrer begivenhederne via den geniale touch-funktion på den ene ørekop. Hele aluminiumspladen fungerer som ét stort touch-panel, hvor du kan skrue op og ned, vælge musiknummer, besvare telefonopkald og slå ANC til og fra. Utrolig brugervenligt og uendelig meget nemmere end at famle i blinde med bittesmå trykknapper som på mange andre trådløse høretelefoner.
Beoplay H9 er kort sagt Bluetooth-høretelefonerne, som giver dig din fulde musikalske frihed, uden at du behøver at gå på kompromis nogen steder. En trofast og stilsikker lydpartner, som vil følge dig i tykt og tyndt langt ud i fremtiden!
Beoplay H9 fås i sort (Black) og grå/brun (Argilla Bright) finish.
* Tilgængelige stemmetjenester afhænger af din telefon.
Nyd høj kvalitet overalt – og hele dagen
Ligesom alle andre produkter fra B&O er Beoplay H9 både smukt, eksklusivt og solidt udført. Du får en ualmindelig lækker kombination af børstet aluminium og ægte læder, som du aldrig vil blive træt af at se på eller at røre ved. Ørekopperne kan roteres 90 grader, så høretelefonerne bliver fladere og lige til at pakke ned i det medfølgende transportetui.
Har du en Android-smartphone med aptX-understøttelse, kan du opnå næsten-CD-kvalitet via Bluetooth. Beoplay H9 understøtter også Apple AAC, så du kan trygt stole på, at du får den bedst mulige trådløse lydkvalitet fra din smartphone, tablet eller computer, uanset om du har Apple iOS, Android, Mac, PC eller andet.
Du kan bruge Beoplay H9 hele dagen, for batteritiden på det indbyggede batteri er helt op til 25 timer med både Bluetooth og ANC aktivt. Opladningen klarer du via det medfølgende USB-C kabel, og hvis du vil spare på strømmen eller skal bruge Beoplay H9 på flyrejsen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel. I modsætning til nogle alternativer fungerer Beoplay H9 også uden batteristrøm, så du behøver aldrig at undvære din musik.