Gå til indhold
Trådløst headset

Bang & Olufsen Beoplay H100 Hourglass Sand

Fordele

  • Ikonisk design med eksklusiv finish i ægte læder, tekstil og aluminium
  • Fremragende hi-fi-lydkvalitet både trådløst og via kabel
  • Brugervenlig betjening med både touch, drejehjul og trykknapper
  • 10 indbyggede mikrofoner til effektiv ANC og krystalklare opkald
  • EarSense tilpasser lyden til dit personlige fit
  • Automatisk tænd/sluk af musikafspilning
  • Understøtter Bluetooth LDAC
  • Multipoint (samtidig tilkobling af op til 3 Bluetooth-enheder)
  • Medhør på egen stemme under opkald (sidetone)
  • Op til 34 timers batteritid
  • Drejbare ørekopper for nem transport
  • Kan spille direkte fra computer m.m. via USB
  • Alle dele fuldt servicerbare for maksimal levetid

Begrænsninger

  • Ikke Bluetooth aptX
  • Kan ikke spille uden batteristrøm
  • Nogle alternativer har længere batteritid
  • USB-lader (standard type) er ekstratilbehør

B&O Beoplay H100 – ultimative trådløse over-ear hi-fi-høretelefoner med fantastisk lydkvalitet, superlækkert design, effektiv Noise Cancelling og suveræn brugervenlighed

Beoplay H100 er unikke og kompromisløse trådløse over-ear høretelefoner, som sætter en helt ny standard for, hvor lækkert det kan gøres i denne kategori. Her er alle sejl sat for at give dig en ultimativ oplevelse, og både design, finish, lyd og komfort er hentet fra allerøverste hylde.

De store drejehjul på hver ørekop er udført i lækkert aluminium og leder tankerne i retning af et dyrt designerur. Sammen med det bløde lammeskind og de utallige lækre detaljer overalt giver det et indtryk af gennemført luksus, som du næppe har set på nogen andre høretelefoner. Lyden er af meget høj klasse med en naturlighed, luftighed og detaljering, du normalt kun finder på kostbare high-end-højtalere. Bassen er også dyb og veldefineret, og du får en ægte hi-fi-oplevelse i stedet for den overdrevne og ”boomy” bas, du finder på nogle alternativer.

Suveræn betjening og 34 timers batteri

Betjeningen på Beoplay H100 er naturligvis i top med en smart og brugervenlig kombination af fysiske knapper og touch-kontrol. Via drejehjulet på højre ørekop skruer du op og ned for lydstyrken til musik eller opkald, mens du på venstre manuelt kan skrue op og ned for graden af støjreduktion, fra fuld dæmpning til fuldt medhør ud til omgivelserne.

Den dedikerede B&O-app giver dig nem tilpasning af både klang og funktioner, så du kan fintune H100 til at give dig den helt perfekte oplevelse til din smag og dit behov. Den nye EarSense-funktion hjælper også med at tilpasse lyden, hvis du for eksempel bruger briller eller har ørepuderne siddende uden på langt hår. Dit helt personlige fit – helt automatisk.

Med op til 34 timers batteritid kan du forkæle dig selv med lækker B&O lyd på hele rejsen. Eller med salig stilhed, hvis du foretrækker det. Hvis du vil spare på batteriet i din telefon eller lytte til krystalklar digital lyd fra din computer, kan du også lytte via det medfølgende USB-kabel. En fuld opladning tager kun en time, og du behøver kun 5 minutters hurtigopladning for at få op til 5 timers ekstra spilletid.

Bygget til at holde

Ligesom alle andre produkter fra Bang & Olufsen er Beoplay H100 smukt, eksklusivt og solidt udført. Du får en ualmindelig lækker og holdbar kombination af børstet aluminium, tekstil, hærdet glas og ægte læder. Du kan selv udskifte ørepuder og hovedbånd, og alle dele er fuldt servicerbare, så du kan få glæde af din investering mange år frem i tiden. Ørekopperne kan drejes, så høretelefonerne bliver lige til at pakke ned i det lækre medfølgende transportetui.

Beoplay H100 fås i flere farver. Hardcase transportetui i læder medfølger. 

Unikke lydoplevelser via Spatial Audio og USB

Via Dolby Atmos og B&O’s egen Spatial Audio funktion kan du nyde både musik og TV-lyd med en spændende 3D-fornemmelse. Head Tracking fastholder lydbilledet stabilt omkring dig, også selvom du bevæger hovedet. En helt ny oplevelse fra høretelefoner, som du skylder dig selv at prøve.

Via det medfølgende USB-kabel kan du koble Beoplay H100 direkte til din computer og nyde ukomprimeret digital lyd i fuld CD-kvalitet. En lækker detalje, som kan gøre din togrejse eller arbejdstiden på kontoret til en audiofil oase af vellyd. Som en ekstra bonus bliver batteriet endda automatisk ladet op, samtidig med at du lytter.

Mere fra Bang & Olufsen