- Forside›
- Kabler›
- HDMI kabel›
- AQCARBON48HDMI0,6
AudioQuest Carbon HDMI Ultra High Speed 0,6 meter
Fordele
- Ultra High Speed (HDMI 2.1, 8K/60, 4K/120, 48Gbps, eARC)
- Eksklusive massive retningsbestemte LGC-kobberledere forsølvet med 5% sølv
- 3-lags NDS-afskærmning (Noise Dissipation System)
- Forsølvede kontaktflader (Direct-Silver)
- Bagudkompatibel med alle eksisterende 4K systemer
Begrænsninger
- Ikke 72V DBS (Dielectric-Bias System)
Randers
AudioQuest Carbon HDMI Ultra High Speed – eksklusivt HDMI-kabel til ambitiøse anlæg inkl. 8K
AudioQuest Carbon HDMI Ultra High Speed er et eksklusivt HDMI-kabel til dig, der vil være sikker på den bedst mulige signaloverførsel til musik, gaming og hjemmebio, inklusive fuld understøttelse af 8K og HDMI 2.1. Dette kabel kan leve op til kravene i selv meget ambitiøse anlæg, så du kan roligt glemme alt om støj eller billedudfald, som kan forstyrre din oplevelse.
De massive LGC-kobberledere er forsølvet med hele 5% sølv, og her får du også en eksklusiv 3-lags version af AudioQuests unikke NDS-afskærmning (Noise Dissipation System), som beskytter den digitale datastrøm mod indstråling af RF-støj. Kontaktfladerne er forsølvet direkte oven på kobberet for optimal kontakt (Direct-Silver). Et kabel, som kan leve op til meget store udfordringer, både i 4K og 8K systemer.
AudioQuest Carbon HDMI Ultra High Speed HDMI-kabel fås i længder fra 0,6 meter og opefter.
HDMI 2.1 og 8K – nye billedmedier, nye muligheder og nye krav
HDMI-kablet overfører strømmen af højopløste lyd- og billeddata mellem f.eks. din spilkonsol, Blu-ray, projektor, TV og hjemmebio-receiver. Med HDMI 2.1 og 8K opløsning er det nødvendigt med et Ultra High Speed HDMI-kabel for at få det bedste ud af både billedkilde og TV.
Blandt de nye 8K-billedmedier finder du for eksempel PlayStation 5 (PS5) og Xbox Series X, som er nogle af de første til at udnytte den fantastiske 8K-billedkvalitet. Her giver det i høj grad mening at investere i et godt HDMI-kabel, for med op til 48 gigabit i sekundet er det virkelig massive datamængder, som skal overføres. En række nyere AV-receivere – for eksempel fra Denon – er klar til at udnytte alle de nye og spændende HDMI 2.1 funktioner.
AudioQuest Ultra High Speed HDMI-kabler – flere kabelserier til flere behov
Et bedre HDMI-kabel giver ikke i sig selv bedre billede eller lyd, men kravene til kablets kvalitet stiger i takt med datamængde og kabellængde. Specielt ved krævende brug som 8K kan du opleve støj og billedudfald, hvis kablet ikke overfører signalet ordentligt, f.eks. på grund af dårlige stik eller dårlig afskærmning. Det sker ikke med et AudioQuest kabel.
Ultra High Speed HDMI-kablerne fra AudioQuest understøtter alle de funktioner, som ligger i HDMI 2.1 standarden, inkl. 48Gbps og eARC. Du kan vælge mellem flere kabelserier, som dækker hele spektret fra budgetklasse til meget ambitiøse systemer. Så der er garanteret også en løsning, der passer til dit behov og dit anlæg.
OBS: HiFi Klubben kan levere hele sortimentet fra AudioQuest. Kontakt din butik, hvis du er interesseret i et specialprodukt, som ikke er vist på vores hjemmeside. Så skaffer vi det hjem til dig.