- Forside›
- HiFi & Radio›
- CD afspiller›
- CAM651CBK
Cambridge Cambridge Audio Azur 651C Sort
Cambridge Azur 651C – audiofil og avanceret cd-afspiller i elegant aluminiumsdesign
651C er en avanceret, velspillende og særdeles elegant cd-afspiller. Signalbehandlingen og cd-løbeværket er på et meget højt niveau, og resultatet er en utrolig åben og detaljeret gengivelse med et urokkeligt stereoperspektiv – præcis som en rigtig cd-afspiller skal lyde. Hermed er 651C klar til at fortsætte Azur-seriens fornemme traditioner som test- og prisvindere i den internationale fagpresse.
651C er en oplagt partner til Cambridges egen 651A-forstærker, men du kan selvfølgelig også bruge den sammen med højkvalitets stereokomponenter fra andre producenter. Den flotte aluminiumsfinish, det elegante sort/hvide display og den medfølgende systemfjernbetjening giver 651C et eksklusivt helhedsindtryk, som de færreste konkurrenter kan leve op til. Hvis du vil forkæle dig selv og musikken lidt ekstra, er 651C et godt valg.
Cambridge 651C leveres i sølv eller sort finish.
Cambridge 651C – specielle fordele
+ flot aluminiumsfinish
+ eksklusivt cd-løbeværk
+ dobbelte Wolfson 24-bit/192kHz D/A-konvertere for optimal lydkvalitet
+ tung og solid mekanisk opbygning
+ Azur Navigator systemfjernbetjening
Cambridge 651C – specielle begrænsninger
– ikke afspilning af SACD/MP3/WMA
En ren cd-afspiller med audiofile løsninger overalt
651C er en ægte audiofil cd-afspiller, hvilket umiddelbart afspejles i, at Cambridge har fravalgt afspilning af SACD, MP3 og WMA og i stedet valgt at bruge deres eget fornemme cd-løbeværk. Ved at benytte et rent cd-drev har Cambridge kunnet optimere alle parametre præcis til dette formål, og det giver dig hørbart højere lydkvalitet i den sidste ende.
Løbeværket er udstyret med Cambridges specialudviklede S3-servomekanisme, som løbende og urokkelig præcist optimerer sporingen og udgangssignalet fra laseren. De tilhørende dobbeltsidede print er ”surface-mounted”, hvilket giver ekstremt kort signalvej, igen til gavn for lydkvaliteten.
651C er bestykket med hele to fornemme 24-bit/192 kHz Wolfson D/A-konvertere, én i hver kanal i dual diffential-konfiguration. Det giver suverænt præcis signalbehandling og et endnu bedre stereobillede. De tilhørende digitale filtre er samtidig udbygget til en balanceret og yderst støjsvag konstruktion, hvor du tilmed selv kan vælge afrulningskarakteristik efter din personlige smag.
Strømforsyningen er udstyret med en kostbar ringkerne-trafo, som øger dynamikområdet og minimerer forvrængning. Chassiset i 651C er også akustisk dæmpet, så kredsløb og løbeværk får de bedst mulige arbejdsvilkår uden lydforringende vibrationer og resonanser.
Har musikken første prioritet?
Det er selvfølgelig bekvemt med én diskafspiller, som kan klare både Blu-ray, dvd, MP3-filer, digitalfotos og musik-cd’er, men du skal op i de rigtig tunge vægtklasser for at finde en Blu-ray-afspiller, der kan matche 651C på musikgengivelsen.
En Blu-ray-afspiller har langt flere opgaver at håndtere, både på billed- og lydsiden, og hvis prisen stadig skal holdes nede, bliver producenten nødt til at gå på kompromis nogle steder. Derfor vil en ren cd-afspiller næsten altid være musikalsk overlegen i forhold til en universal-afspiller til samme pris. Og betjeningen er samtidig både enklere og væsentlig hurtigere på cd-afspilleren.