Gå til indhold
Head-fi høretelefoner

Audeze LCD-XC

Fordele

  • Lukket konstruktion
  • God lydisolering i forhold til omgivelser
  • Helt neutral lydkarakter med fremragende bas
  • Dobbeltsidet Fluxor/Fazor magnetsystem
  • Nemme at drive i forhold til nogle alternativer
  • Eksklusiv finish i metal
  • Valgfri beklædning i ægte læder eller kunstlæder
  • Håndbygget på Audezes egen fabrik i USA

Begrænsninger

  • Relativt høj vægt
Lars Uhrbrand
Lars Uhrbrand

Hørsholm

Audeze LCD-XC – lukkede Planar Magnetic head-fi høretelefoner i referenceklasse

Audeze LCD-XC er overdådige lukkede over-ear head-fi Planar Magnetic høretelefoner med lyd i den helt eksklusive klasse. Det er en af de største og mest avancerede modeller fra Audeze, og derfor får du næsten alle deres lækre lydteknologier med i købet. Her kan du virkelig opleve planar-princippets fordele for fuld udblæsning. Bortset fra den lukkede konstruktion og en lidt mere fyldig basgengivelse er den næsten identisk med den ikoniske søstermodel LCD-X. Med andre ord: Head-fi i verdensklasse!

Lyden fra LCD-XC har en naturlig varme og musikalitet, som er helt uimodståelig, uanset om du lytter til elektrisk eller akustisk musik. Lydbilledet er stort og rumligt, med dyb og dynamisk bas, myriader af detaljer og en fremragende placering af de enkelte stemmer og instrumenter. Her oplever du lyden i et rigtigt rum – ikke ”inde i hovedet” som med mange billigere høretelefoner. Giv LCD-XC en virkelig god høretelefon-forstærker, og fyr op for din yndlingsmusik – så vil du forstå, hvorfor head-fi er noget helt specielt!

Kompromisløst og solidt bygget

Planar Magnetic driverne i Audeze LCD-XC er hele 106 mm i diameter, og derfor bliver høretelefonerne nødvendigvis også til at få øje på. Som topmodel er den endda bestykket med det patenterede Fluxor magnetsystem på begge sider af membranen inklusive de ligeledes patenterede Fazor lydguides – her er der ikke sparet på noget. Heller ikke i de store håndsyede ørepuder, som er udført i memoryskum og beklædt med ægte læder eller kunstlæder efter dit eget valg.

Hovedbøjlen er solidt konstrueret i metal. Det brede design fordeler vægten blødt og jævnt, så den massive konstruktion opleves langt mindre tyngende på hovedet, end man umiddelbart skulle tro. Det fleksible flettede letvægtskabel er også med til at holde komforten oppe.

Audeze LCD-XC fås i sort finish. Hardcase transportetui medfølger.

Åben eller lukket – hvad er rigtigt for dig?

Audeze LCD-XC er en lukket konstruktion, som skærmer godt af for omgivelsernes lyde. Mange head-fi entusiaster foretrækker åbne modeller, fordi man helt undgår refleksioner fra et kammer, som kan påvirke membranens bagside og skabe forvrængning. Det er teoretisk optimalt, men betyder til gengæld også, at lyden slipper næsten frit igennem i begge retninger. Du kan tydeligt høre dine omgivelser, og dine omgivelser kan lytte med på musikken, hvis du spiller højt.

På grund af den frie lydpassage er åbne høretelefoner ikke særligt egnede til lytning i støjende omgivelser. Hvis du har brug for din helt egen oase, hvor du altid kan nyde musikken helt uforstyrret, kan en lukket model som LCD-XC være en bedre løsning.

Fluxor og Fazor – patenteret driver-teknologi i lydens tjeneste

LCD-XC er bestykket med det patenterede Audeze Fluxor magnetsystem. I dette design løber det magnetiske felt diagonalt i den enkelte magnet i stedet for på langs som normalt. Ved at montere disse unikke magneter parvist kan man koncentrere magnetfeltet ind mod membransiden, hvor det skal virke. På den måde kan hele magnetsystemet gøres mindre og lettere og stadig beholde samme styrke. Til stor gavn for både design og lydkvalitet. 

På LCD-XC er magnetsystemet dobbeltsidet, så det virker på begge sider af membranen. Men det stopper ikke her. LCD-XC rummer nemlig også den patenterede Fazor teknologi, som fjerner bølge-interferens i den lyd, der passerer igennem magnetsystemet. Disse ”lyd-guides” – som Audeze selv kalder dem – gør systemet helt akustisk transparent og giver renere lyd, højere opløsning og bedre stereobillede.

Audeze Planar Magnetic – store drivere med stor lyd

Audeze er kendt verden over for deres Planar Magnetic høretelefoner, som er et meget spændende alternativ til de dynamiske konstruktioner, du ser fra de fleste andre producenter. I en Planar Magnetic driver er det traditionelle system med membran og svingspole erstattet af en utrolig tynd folie, hvor musiksignalet løber igennem en pådampet metal-leder, der dækker hele arealet.

Membranen er omgivet af et meget kraftigt magnetsystem af samme størrelse, endda på begge sider i de største og mest eksklusive modeller. Når det elektriske signal løber over membranen, vil magnetsystemet få folien til at bevæge sig og omdanne signalet til hørbar lyd. Den ultralette membran reagerer ekstremt hurtigt, og det giver en suveræn transientrespons over hele frekvensområdet. Samtidig giver det store membranareal en dyb og uanstrengt basgengivelse, og man undgår opbruds- og impedansproblemer, fordi membranen drives synkront over hele arealet.

Masser af fordele og nemme at drive

På bundlinjen har en Planar Magnetic konstruktion flere fordele, som direkte kommer dig til gode. Den høje effektivitet og den flade impedanskurve gør høretelefonerne lettere at drive for forstærkeren, og det giver dig mange flere valgmuligheder end med nogle alternativer.

På minussiden kræver den store membran og magnetsystemet deres plads, og Audeze bruger altid solide og resonansdæmpende materialer overalt. Det betyder, at deres høretelefoner hverken er de letteste eller mest kompakte modeller på markedet, men det glemmer du hurtigt, når først musikken spiller.

Et par Audeze høretelefoner spiller forbløffende godt på en almindelig højkvalitets forstærkerudgang, men de fortjener stadig en rigtig høretelefon-forstærker for at yde deres allerbedste. Så vil du til gengæld hurtigt opdage, hvorfor de har vundet hjerterne hos tusindvis af head-fi entusiaster over hele kloden.

Uanset genre og lydtryk er lyden fra et par Audeze Planar Magnetic høretelefoner altid imponerende hurtig og præcis, med masser af detaljer og en dyb og kontrolleret basgengivelse. Nogle mener, at denne lydkarakter ligger tættere på vores måde at opleve lyd på i den virkelige verden, men det et af de spørgsmål, som entusiasterne sikkert aldrig bliver enige om.

En ting er dog sikker: Planar Magnetic er et fuldgyldigt alternativ til andre high-end høretelefoner, og du skylder dig selv at opleve det, hvis du er bare det mindste interesseret i head-fi.

En oplevelse for livet

Et sæt høretelefoner som LCD-XC er en investering for livet. Du vil aldrig opleve, at de kommer til kort i nogen som helst sammenhæng, og du kan roligt regne med, at de vil blive ved med at følge dig, selvom du udskifter resten af anlægget. Det eksklusive og tidløse design er også baseret på optimalt materialevalg og lydkvalitet frem for tilfældige modeluner. Det giver en yderligere garanti for, at du aldrig kommer til at fortryde din investering.

Mere fra Audeze

Lyd / Forbindelse

HøretelefontypeOver-ear, Head-Fi
Frekvensområde10-50000 Hz
Følsomhed100 dB
MikrofonNej
Akustisk konstruktionÅben
Impedans passiv20 ohm
BluetoothNej
Enhed type/størrelse106 mm - Planar magnetic driver

Smart features

Transparency ModeNej

Dimensioner og design

Kabel længde1,9 m
SammenklappeligNej
FarveSort
FarvebeskrivelseKunstlæder
Vægt (kg)0,67
Højde emballage (cm)25
Længde emballage (cm)34
Vægt emballage (kg)1,8
Bredde emballage (cm)29

Generelle egenskaber

Designet og håndbygget i USA
106 mm drivere (Planar Magnetic m/Fazor)
Ultra-thin Uniforce membraner
Dobbeltsidet Neodym N50 Fluxor magnetsystem
Højpræcisions mini-XLR tilslutninger på ørekopper
Håndlavede ørepuder i memoryskum
Valgfri beklædning i ægte læder eller kunstlæder
Hovedbøjle i metal
Medfølgende tilbehør: USB-nøgle med manual
4-pin mini-XLR kabel fås som ekstratilbehør
Hardcase transportetui medfølger (Economy Travel Case)

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Audeze LCD-XC

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Audeze LCD-XC

Anbefalede produkter