Gå til indhold
Musikstreamer

Argon Audio Solo Sort

Fordele

  • Streaming i fuld CD-kvalitet via både AirPlay2 og Chromecast built-in
  • Bluetooth 5.0 inkl. AAC
  • Spotify Connect
  • Streamer musik, radio og lyd fra alle dine favorit-apps på telefonen
  • Meget flot lydkvalitet
  • Kan bruges med alle stereo- og surroundanlæg
  • Roon ready
  • Mange multirums-muligheder med frit produktvalg
  • Kompakt og nem at placere
  • Nem opsætning via smartphone
  • Automatisk tænd/sluk og automatisk skift mellem lydkilder
  • Streaming af egen musik fra computer eller netværksharddisk, f.eks. via eller Roon
  • Understøtter 24-bit HD-lyd via Chromecast og Roon
  • To indbyggede antenner for ekstra stabilt netværk
  • Både analog og digital audio-ud
  • Fås både i sort og hvid finish

Begrænsninger

  • Ikke indbyggede streamingtjenester eller radio
  • Ikke display på front
  • Ikke aptX Bluetooth
  • Kun kontrol via smartphone
  • Ikke dedikeret kontrolapp
  • Ikke kablet netværkstilslutning (Ethernet)
  • Dedikerede multirums-systemer kan have mere avancerede muligheder
Jan Larsen
Jan Larsen

Køge

Argon Audio SOLO – kompakt trådløs musikstreamer med Chromecast, AirPlay 2 og audiofil lydkvalitet til dit eksisterende anlæg

Argon Audio SOLO er en kompakt og utrolig velspillende trådløs musikstreamer, som på en nem måde fører dit eksisterende anlæg up to date med de nyeste trådløse muligheder. Her får din smartphone virkelig lov til at brillere som musikafspiller, og lydkvaliteten er på et niveau, som vil give røde ører på konkurrenter til langt højere pris. Til trods for sit beskedne ydre er SOLO nemlig et gennemført audiofilt produkt.

Den grundlæggende og geniale idé i SOLO er, at din telefon i forvejen har alt det, du behøver for at streame musik. Så er det jo oplagt at bruge kræfterne og pengene på det, der betyder noget, nemlig at få lyden over på dit anlæg og videre ud i dit hjem i højest mulige kvalitet. Og det er præcist, hvad du får.

Frigør al musikken i din smartphone – også med multirum

Når du bruger din telefon som musikafspiller, vælger du selv dine favorit-apps, og du skal ikke spekulere på, om alting nu er opdateret. Det klarer telefonen nemlig selv. Når opsætningen er klaret – og det er den hurtigt via AirPlay eller Google Home – er du klar til at spille musik. Du vælger bare musikken i appen og sender den til SOLO eller valgfrie trådløse højtalere via enten Chromecast, AirPlay 2, Bluetooth 5.0 eller Roon.

Med Argon Audio SOLO får du næsten total frihed i både musikvalg, streamingvalg og valg af trådløse højtalere til at supplere anlægget i andre rum. Du får både digital og analog audio-ud, så du kan tilslutte SOLO til ethvert anlæg, også i den seriøse ende af kvalitetsskalaen. Med automatisk tænd/sluk og automatisk skift mellem lydkilder bliver den daglige betjening til en leg, og du kan endda gemme SOLO væk bag anlægget eller bag en låge (hvis du nænner det).

Argon Audio SOLO fås i sort eller hvid finish.

LYD & BILLEDE
LYD & BILLEDE
JydskeVestkysten | 02 okt. 2021
JydskeVestkysten | 02 okt. 2021
Lowbeats - 2021
Lowbeats - 2021 (Tysk)
The Hans Beekhuyzen Channel
The Hans Beekhuyzen Channel (Engelsk)

Argon Audio SOLO – Chromecast built-in, AirPlay 2 og Bluetooth

Chromecast built-in er en genial måde til at streame lyd og musik trådløst på anlægget med din smartphone, tablet eller computer. Langt de fleste medieapps (Spotify, TIDAL, YouSee Musik, YouTube, Netflix, TuneIn Radio m.fl.) understøtter Chromecast, og du skal bare trykke på et enkelt ikon – så spiller lyden i stuen i CD-kvalitet via Argon Audio SOLO.

AirPlay 2 er den tilsvarende Apple-teknologi, som via din iPhone/iPad giver streaming i CD-kvalitet. AirPlay 2 er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til Argon Audio SOLO med AirPlay 2.

Fælles for de to systemer er, at du styrer alle funktioner fra din smartphone, og du kan frit vælge mellem alle trådløse højtalere og musikstreamere, som understøtter systemet. Dermed kan du sammensætte et multirums-system med præcis de produkter, du ønsker. Du er ikke bundet til en enkelt producent som med et dedikeret multirums-system.

Fordi det er selve anlægget, som afspiller musikken, dræner du ikke batteriet i din smartphone, og du kan bruge den samme smartphone til at styre både musikvalg og lydstyrke, uanset hvor i hjemmet du befinder dig.

Bluetooth – når det bare skal være nemt

Med Argon Audio SOLO kan du også streame musik direkte fra din smartphone m.m. via Bluetooth, som du måske allerede har prøvet det med en trådløs Bluetooth-højtaler. Det er supernemt og kræver ikke netværk. Til gengæld bliver lydkvaliteten en smule ringere, og det koster en del strøm fra dit smartphone-batteri. Du må også leve med, at musikken standser, hvis telefonen ringer midt i det hele.

Nyd alverdens musik i 24-bit HD-kvalitet med Roon

Roon er en computerbaseret musikafspiller, som er populær blandt audiofile musikelskere over hele verden. Med Roon kan du via din computer afspille downloadede 24-bit lydfiler – for eksempel fra amerikanske HDtracks – og Roon er også integreret med TIDAL HiFi, hvor du kan du streame et hastigt voksende antal musikalbums i 24-bit/96kHz kvalitet.

Roon er lidt mere omstændeligt at bruge end de gængse musikapps som Spotify, TIDAL, Deezer m.fl., men du kan stadig styre musikken på Roon fra din smartphone, så længe din computer er tændt. Det er i sig selv et stort fremskridt i forhold til tidligere computerbaserede musikafspillere, hvor du skulle hen til tastaturet for at vælge musik. Og du får belønningen for dit arbejde, når den krystalklare højopløste 24-bit lyd strømmer ud af dine højtalere via Argon Audio SOLO.

Nerd Alert: Lydkvaliteten

Ja – og her må vi hellere bringe en teknikadvarsel, hvis du ikke var skræmt allerede af Roon-snakken. For Argon Audios ingeniør er altså gået lidt amok med det her produkt. Heldigvis kun til lydkvalitetens fordel!

For at starte med hjertet, så er SOLO opbygget med en high-end DAC kendt fra mange andre hi-fi brands, nemlig en SABRE ESS 9018. Kombineret med en super seriøst konstrueret analogdel med bl.a. gode Burr-Brown forstærkertrin, så er der lagt i ovnen til en konstruktion, du typisk kun finder i rigtig dyre anlæg (prøv at Google de her ting). For yderligere at sikre, at det kun er musikken du skal nyde og ikke støjen fra strømforsyning m.v., så er koaksialudgangen galvanisk isoleret for at undgå grundstøj i et område, hvor der ellers typisk skabes problemer.

Længere inde i maven på apparatet finder man en ’low jitter’ audio clock, og en række interne strømforsyninger. 8 styk i alt. Alle er internt stabiliserede, så de steder, hvor konstruktionen er ’støjende’ rent digitalt, der er strømforsyningerne adskilt fra al øvrig elektronik og de analoge kredsløb. I HiFi Klubben har vi ofte skældt ud på den dårlige lyd fra mobiltelefoner, men faktisk kan vi takke netop mobilbranchen for teknikken, der har muliggjort en tilpas billig og effektiv adskillelse af strømforsyningerne fra resten af elektronikken.

Som én af prikkerne over i’et, har Argon Audio udviklet et særligt kredsløb, der yderligere fjerner intern støj i produktet. Normalt er det sådan, at en digital koaksialudgang ’støjer’ en hel del internt – på den analoge del af produktet. Men i Solo har man indsat et kredsløb der modfaser egengenereret støj fra konstruktionen og dermed udligner det, der ellers ville ende som støj på den analoge lydugang og genere din lytteoplevelse.

Da vi i HiFi Klubben havde fået ovenstående beskrivelse fra Argon Audios ingeniør, måtte vi stoppe med at spørge mere ind til produktet. For Argon Audios egen begejstring for produktet er så stor, at det ingen ende ville tage.

Til entusiasterne nåede ingeniøren dog lige at nævne, at Solo er ren DC-koblet internt. Det giver næppe mening for almindelige mennesker, men hvis du ved noget om elektronik, så forstår du, hvad det betyder: Normalt sidder der en række kondensatorer i signalvejen for at stabilisere strømmen, populært sagt. Det er normalt nødvendigt, men desværre også noget, der altid påvirker lyden negativt, da man altid ønsker den kortest mulige signalvej, når der er tale om et produkt, der skal gengive musik med høj præcision.

Og som Argon Audio selv siger: ”I Solos tilfælde er produktet konstrueret med så høj DC-præcision, at vi helt kan undgå kondensatorer i signalvejen. Så den er altså ren DC-koblet internt! Er det ikke fedt?”

Mere fra Argon Audio

Tilbehør til Argon Audio Solo

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer