Gå til indhold
Kompakt højtaler – Aktive (Sæt)

Argon Audio FORTE A5 Hvid

Fordele

  • Supernem både i opsætning og daglig brug (plug’n’play)
  • Dedikeret indgang til pladespiller (indbygget RIAA-forstærker)
  • Trådløs musikafspilning via Bluetooth (inkl. aptX)
  • Flot lydkvalitet og råstyrke for størrelsen
  • Lydstyrke kan styres via TV-fjernbetjeninger fra Samsung og Sony
  • Både digital og analog audio-ind (2 x optisk / RCA)
  • Subwoofer-tilslutning
  • 5V USB-udgang på bagside til f.eks. Chromecast Audio
  • Auto tænd/sluk på alle indgange* inkl. Bluetooth
  • Fjernbetjening medfølger
  • Elegant og robust lakeret finish

Begrænsninger

  • Ikke udgang for høretelefoner
  • Ikke audio-ind via USB
  • Ikke integreret vægbeslag
  • Ikke knap til volumenkontrol på front
  • Højre og venstre højtaler skal forbindes indbyrdes via kabel (medfølger)
Anders Wulff Buch
Anders Wulff Buch

Herning

Argon FORTE A5 – elegant trådløs højtaler med Bluetooth, pladespiller-indgang, smart TV-lyd og seriøs hi-fi-teknologi

FORTE A5 er et elegant og særdeles velspillende trådløst aktivt højtalersæt fra Argon Audio. Her får du stor og realistisk hi-fi-lyd fra to separate højtalere, og dermed en lydoplevelse, som ingen enkeltstående trådløs højtaler eller TV-soundbar nogensinde kommer i nærheden af. Når du samtidig får supernem betjening, lækkert design, Bluetooth og en stribe andre smarte muligheder (inklusive direkte tilslutning til pladespiller), har du faktisk en rigtig smart løsning, der kan dække langt de fleste musikalske behov.

Den indbyggede forstærker leverer imponerende råstyrke med hele 2 x 80 watt, og de nyudviklede enheder er af en kvalitet, som gør både musik og TV-lyd til ren forkælelse af dine øregange. Enhederne er omgivet af en eksklusiv trimring i ægte aluminium, og den elegante og robuste matlakerede finish er med til at understrege, at dette er et ægte kvalitetsprodukt. Den medfølgende stoffront er smart fastgjort med magneter, så du ikke skal se på grimme huller, hvis du foretrækker at bruge højtaleren uden front.

FORTE A5 kan på egen hånd uden problemer fylde en almindelig stue med lyd af meget høj kvalitet. Hvis du alligevel skulle have lyst til mere og bedre bas, kan du altid supplere i bassen med en separat subwoofer, for eksempel Argons egen kompakte BASS8 eller den endnu kraftigere BASS10.

Klarer næsten alle opgaver

Hedder dit TV Samsung eller Sony, kan du i langt de fleste tilfælde styre lydstyrken på højtaleren direkte fra TV-fjernbetjeningen, og med auto-tænd/sluk kører det helt af sig selv. Du skal ikke spekulere på andet end at nyde din gode TV-lyd i dagligdagen.

FORTE A5 har indbygget RIAA-forstærker, så du direkte kan tilslutte en ganske almindelig pladespiller, og via Bluetooth kan du streame alverdens musik trådløst fra din smartphone, tablet, mobil eller computer. FORTE A5 kan også gøre det fremragende som højtaler til dine PC-spil. Her har du virkelig højtaleren, som kan erstatte et helt anlæg, uden at du går glip af noget!

Argon FORTE A5 fås i sort eller hvid matlakeret finish. Fjernbetjening og højtalerkabel medfølger.

StereoPlus
StereoPlus (Norsk)
Hifi.nl
Hifi.nl (Hollandsk)
HiFitest.de
HiFitest.de (Tysk)

FORTE A5 – gennemtænkte og alsidige tilslutninger

Ud over Bluetooth har FORTE A5 både analoge og digitale tilslutninger, så du får mulighed for at udnytte højtalerne optimalt fra flere forskellige lydkilder. Med hele to optiske indgange kan du for eksempel have både dit TV og en musikstreamer tilsluttet digitalt og stadig have de analoge indgange i reserve. På denne måde får du både funktionaliten og lyden fra et traditionelt anlæg, men uden at have et anlæg stående. Du kan endda gemme musikstreameren væk bag en låge, hvis du ønsker det.

Via 5V USB-udgangen på bagsiden kan strømføde for eksempel en Chromecast Audio eller en tilsvarende ultrakompakt musikstreamer. Så behøver du bare at tilslutte lyden én gang for alle via den optiske digitalindgang, hvorefter du kan streame trådløs musik og lyd fra et utal af apps via din smartphone. Uden det kvalitetstab og det ekstra batteriforbrug, som følger med Bluetooth.

Som noget helt usædvanligt har FORTE A5 også en dedikeret pladespiller-indgang, så du direkte kan tilkoble en ganske almindelig pladespiller uden også at skulle investere i en separat RIAA-forstærker. Hvis du er blandt de mange, som er faldet for de unikke kvaliteter ved vinyl, har du en utrolig brugbar funktion her. Enkelt og genialt!

Mere fra Argon Audio

Tilbehør til Argon Audio FORTE A5

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer