Gå til indhold
Kompakt højtaler – Aktive (Sæt)

Argon Audio FENRIS A5 Træfarvet

Spar 20%

Fordele

  • Dynamisk og råstærk hi-fi-lyd til alle slags musik
  • Nem TV-lyd i høj kvalitet via HDMI/ARC
  • Dedikeret indgang til pladespiller (MM)
  • Trådløs musik direkte fra telefon eller computer via Bluetooth
  • Både digital og analog audio-ind (optisk/RCA)
  • Pre-out udgang for f.eks. subwoofer
  • Auto tænd/sluk på alle indgange inkl. Bluetooth*
  • Fjernbetjening og 3 meter højtalerkabel medfølger

Begrænsninger

  • Ikke udgang for høretelefoner
  • Ikke audio-ind via USB
  • Ikke aptX på Bluetooth
  • Ikke integreret vægbeslag
  • Ikke knap til volumenkontrol på front
  • Højre og venstre højtaler skal forbindes indbyrdes via kabel

Argon Audio FENRIS A5 – kompakt, alsidig og råstærk aktiv højtaler med Bluetooth, HDMI ARC til TV-lyd, pladespiller-indgang og fjernbetjening

FENRIS A5 er en kompakt, men bomstærk højtaler i FENRIS-serien fra Argon Audio. Med Bluetooth, HDMI-tilslutning, avanceret indbygget stereoforstærker og en stærk 5,25” bas/mellemtone-enhed får du lyd, funktionalitet og råstyrke på et niveau, som uden problemer kan matche mange traditionelle stereoanlæg med separate højtalere.

Den unikke digitale forstærker i FENRIS A5 er udviklet af Argon Audio selv. Forstærkeren rummer hele fire separate kanaler, og den er bygget til at drive bas- og diskantenhederne helt optimalt og uafhængigt af hinanden. Det giver dig en klarhed, dynamik og lydkvalitet, du ikke har mødt før i denne prisklasse.

FENRIS A5 er en god løsning til for eksempel en mindre stue, hvor du vil have kvalitetslyd til både TV og musik med et minimum af ekstra kabler og apparater. Den vil også føle sig naturligt hjemme på kollegieværelser og andre steder, hvor pladsen ikke lige indbyder til at have et fuldt anlæg stående.

Stoffronten er smart fastgjort med magneter, så du ikke skal se på grimme huller, hvis du foretrækker at bruge højtaleren uden front, og under frontstoffet gemmer sig et elegant design med trim rings i aluminium.

Klarer både trådløs musik, TV-lyd og pladespiller

Via HDMI kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så har du både den fede lyd og den lækre betjening inklusive automatisk tænd/sluk. 

FENRIS A5 har indbygget RIAA-forstærker, så du direkte kan tilslutte en ganske almindelig pladespiller, og via Bluetooth kan du streame alverdens musik trådløst fra din telefon, tablet eller computer. Hvis du har et rummeligt skrivebord, kan FENRIS A5 også gøre det fremragende som højtaler til dine PC-spil. Her har du virkelig højtaleren, som kan erstatte et helt anlæg! 

Argon Audio FENRIS A5 fås i flere finishes. Fjernbetjening og 3 meter højtalerkabel medfølger. Længere højtalerkabel kan købes separat.

Mandesager.dk
Mandesager.dk
LYD & BILLEDE - 14/03/2022
LYD & BILLEDE - 14/03/2022
COMPUTERWORLD - 10/03/2022
COMPUTERWORLD - 10/03/2022

Argon Audio FENRIS A5 – gennemtænkte og alsidige tilslutninger

Ud over Bluetooth har FENRIS A5 både analoge og digitale tilslutninger, så du kan udnytte højtalerne optimalt fra flere forskellige lydkilder. Med to digitale indgange, HDMI/ARC og optisk, kan du for eksempel have både dit TV og en musikstreamer tilsluttet digitalt og stadig have de analoge indgange i reserve. På den måde får du både funktionaliten og lyden fra et komplet anlæg – uden at have et anlæg stående! Du kan endda gemme musikstreameren væk bag en låge og styre musikken fra din telefon, hvis du ønsker det.

Som noget ekstra smart har FENRIS A5 også en dedikeret pladespiller-indgang (MM), så du direkte kan tilkoble en ganske almindelig pladespiller uden at skulle investere i en separat RIAA-forstærker. Hvis du er blandt de mange, som er faldet for de unikke kvaliteter ved vinyl, har du en utrolig brugbar funktion her.

Få endnu større lyd med en subwoofer

Trods sine relativt kompakte mål spiller FENRIS A5 en virkelig imponerende bas, som sagtens kan fylde en almindelig stue. Hvis du alligevel vil have endnu mere af det gode, er det oplagt at kombinere med en god subwoofer, f.eks. Argon Audios egen BASS10 Mk2. FENRIS A5 har pre-out udgang på bagsiden, så tilslutningen er helt ukompliceret. 

Mere fra Argon Audio

Tilbehør til Argon Audio FENRIS A5

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer